Job 30

1 Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.

但如今，比我年少的人戲笑我； 其人之父我曾藐視， 不肯安在看守我羊群的狗中。

2 Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,

他們壯年的氣力既已衰敗， 其手之力與我何益呢？

3 tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark

他們因窮乏飢餓，身體枯瘦， 在荒廢淒涼的幽暗中齦乾燥之地，

4 og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.

在草叢之中採鹹草， 羅騰的根為他們的食物。

5 Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.

他們從人中被趕出； 人追喊他們如賊一般，

6 De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.

以致他們住在荒谷之間， 在地洞和巖穴中；

7 De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,

在草叢中叫喚， 在荊棘下聚集。

8 en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.

這都是愚頑下賤人的兒女； 他們被鞭打，趕出境外。

9 Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;

現在這些人以我為歌曲， 以我為笑談。

10 de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.

他們厭惡我，躲在旁邊站着， 不住地吐唾沫在我臉上。

11 Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.

鬆開他們的繩索苦待我， 在我面前脫去轡頭。

12 Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig

這等下流人在我右邊起來， 推開我的腳，築成戰路來攻擊我。

13 min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;

這些無人幫助的， 毀壞我的道，加增我的災。

14 de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,

他們來如同闖進大破口， 在毀壞之間滾在我身上。

15 Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.

驚恐臨到我， 驅逐我的尊榮如風； 我的福祿如雲過去。

16 Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:

現在我心極其悲傷； 困苦的日子將我抓住。

17 Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.

夜間，我裏面的骨頭刺我， 疼痛不止，好像齦我。

18 Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.

因上帝的大力，我的外衣污穢不堪， 又如裏衣的領子將我纏住。

19 Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.

上帝把我扔在淤泥中， 我就像塵土和爐灰一般。

20 Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;

主啊，我呼求你，你不應允我； 我站起來，你就定睛看我。

21 grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.

你向我變心，待我殘忍， 又用大能追逼我，

22 Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;

把我提在風中，使我駕風而行， 又使我消滅在烈風中。

23 thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.

我知道要使我臨到死地， 到那為眾生所定的陰宅。

24 Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?

然而，人仆倒豈不伸手？ 遇災難豈不求救呢？

25 Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?

人遭難，我豈不為他哭泣呢？ 人窮乏，我豈不為他憂愁呢？

26 Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;

我仰望得好處，災禍就到了； 我等待光明，黑暗便來了。

27 ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;

我心裏煩擾不安， 困苦的日子臨到我身。

28 trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;

我沒有日光就哀哭行去； 我在會中站着求救。

29 Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.

我與野狗為弟兄， 與鴕鳥為同伴。

30 Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;

我的皮膚黑而脫落； 我的骨頭因熱燒焦。

31 min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!

所以，我的琴音變為悲音； 我的簫聲變為哭聲。