Job 29
1 Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
Yobu anapitiriza kuyankhula kwake:
2 Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
“Aa! Ndikanakhala momwe ndinalili miyezi yapitayi, masiku amene Mulungu ankandiyangʼanira,
3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
pamene nyale yake inkandiwunikira ndipo ndi kuwunika kwakeko ine ndinkatha kuyenda mu mdima!
4 som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
Ndithu, masiku amene ndinali pabwino kwambiri, pamene ubwenzi wa Mulungu unkabweretsa madalitso pa nyumba yanga,
5 da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
nthawi imene Wamphamvuzonse anali nane, ndipo ana anga anali atandizungulira mʼmbalimu,
6 da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
pamene popondapo ine panali patakhathamira mafuta a mkaka, ndipo pa thanthwe pamatuluka mitsinje ya mafuta a olivi.
7 da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.
“Pamene ndinkapita pa chipata cha mzinda ndi kukhala pa mpando wanga pabwalo,
8 Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,
anyamata amati akandiona ankapatuka ndipo anthu akuluakulu ankayimirira;
9 Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,
atsogoleri ankakhala chete ndipo ankagwira pakamwa pawo;
10 Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
anthu otchuka ankangoti duu, ndipo malilime awo anali atamatirira ku nkhama zawo.
11 Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.
Aliyense amene anamva za ine anayankhula zabwino zanga, ndipo iwo amene anandiona ankandiyamikira,
12 Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
chifukwa ndinkapulumutsa mʼmphawi wofuna chithandizo, ndiponso mwana wamasiye amene analibe aliyense womuthandiza.
13 den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
Munthu amene anali pafupi kufa ankandidalitsa; ndinkasangalatsanso mkazi wamasiye.
14 jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
Chilungamo chinali ngati chovala changa; chiweruzo cholungama ndiye chinali mkanjo ndi nduwira yanga.
15 Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
Ndinali ngati maso kwa anthu osapenya; ndinali ngati mapazi kwa anthu olumala.
16 jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
Ndinali ngati abambo kwa anthu aumphawi; ndinkayimira mlendo pa mlandu wake.
17 den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
Ndinkawononga mphamvu za anthu oyipa ndi kulanditsa amene anali atagwidwa.
18 Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;
“Ndinkaganiza kuti, ‘Ndidzafera mʼnyumba yanga, masiku a moyo wanga ali ochuluka ngati mchenga.
19 min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
Mizu yanga idzatambalalira ku madzi, ndipo mame adzakhala pa nthambi zanga usiku wonse.
20 min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"
Ulemerero wanga udzakhala wosaguga mwa ine, ndipo uta wanga udzakhala watsopano nthawi zonse mʼdzanja langa.’
21 Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;
“Anthu ankamvetsera zimene ndinkanena mwachidwi, ankadikira atakhala chete kuti amve malangizo anga.
22 ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;
Ndikayankhula, iwo sankayankhulanso; mawu anga ankawagwira mtima.
23 de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.
Ankayembekezera ine monga momwe amayembekezera mvula ndipo ankalandira mawu anga ngati mvula ya mʼmalimwe.
24 Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.
Ndikawasekerera, iwo sankatha kukhulupirira; kuwala kwa nkhope yanga chinali chinthu chamtengowapatali kwa iwowo.
25 Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.
Ndinkawasankhira njira yawo ndipo ndinkawatsogolera ngati mfumu; ndinkakhala ngati mfumu pakati pa gulu lake lankhondo; ndinali ngati msangalatsi pakati pa anthu olira.”
