Job 27
1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
Also Joob addide, takynge his parable, and seide,
2 "Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
God lyueth, that hath take awey my doom, and Almyyti God, that hath brouyt my soule to bitternesse.
3 Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,
For as long as breeth is in me, and the spirit of God is in my nose thirlis,
4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
my lippis schulen not speke wickidnesse, nether my tunge schal thenke a leesyng.
5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.
Fer be it fro me, that Y deme you iust; til Y faile, Y schal not go awei fro myn innocence.
6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
Y schal not forsake my iustifiyng, which Y bigan to holde; for myn herte repreueth me not in al my lijf.
7 Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
As my wickid enemy doth; myn aduersarie is as wickid.
8 Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
For what is the hope of an ypocrite, if he rauyschith gredili, and God delyuerith not his soule?
9 Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?
Whether God schal here the cry of hym, whanne angwisch schal come on hym?
10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?
ether whether he may delite in Almyyti God, and inwardli clepe God in al tyme?
11 Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
Y schal teche you bi the hond of God, what thingis Almyyti God hath; and Y schal not hide.
12 se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?
Lo! alle ye knowen, and what speken ye veyn thingis with out cause?
13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:
This is the part of a wickid man anentis God, and the eritage of violent men, ether rauenours, whiche thei schulen take of Almyyti God.
14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
If hise children ben multiplied, thei schulen be slayn in swerd; and hise sones sones schulen not be fillid with breed.
15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
Thei, that ben residue of hym, schulen be biried in perischyng; and the widewis of hym schulen not wepe.
16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler
If he gaderith togidere siluer as erthe, and makith redi clothis as cley;
17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
sotheli he made redi, but a iust man schal be clothid in tho, and an innocent man schal departe the siluer.
18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
As a mouyte he hath bildid his hous, and as a kepere he made a schadewyng place.
19 han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;
A riche man, whanne he schal die, schal bere no thing with hym; he schal opene hise iyen, and he schal fynde no thing.
20 Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
Pouert as water schal take hym; and tempeste schal oppresse hym in the nyyt.
21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
Brennynge wynd schal take hym, and schal do awei; and as a whirlewynd it schal rauysche hym fro his place.
22 Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;
He schal sende out turmentis on hym, and schal not spare; he fleynge schal `fle fro his hond.
23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
He schal streyne hise hondis on him, and he schal hisse on hym, and schal biholde his place.
