Job 11
1 Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
2 "Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?
3 Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?
Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?
4 Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"
Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.
5 Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!
6 kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.
7 Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?
Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?
Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)
9 Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.
10 Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?
11 Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,
Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?
12 så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.
13 Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,
14 hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,
dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,
15 ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,
da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.
16 ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.
17 dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.
18 Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,
Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.
19 du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.
20 Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!
Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.
