Jakob 2
1 Mine Brødre! Eders Tro på vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være ikke forbunden med Persons Anseelse!
Ri ko, komail pojon atail Kaun Iejuj Kriituj en linan er lipiliki aramaj amen.
2 Når der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring på Fingeren, i prægtig Klædning, men der også kommer en fattig ind i smudsig Klædning,
Pwe ma ol amen pan ian omail jaraui, me kapwateki rin kold likau linan, o pil jamama amen, me a tuken likau o jakanekan pedelon,
3 og I fæste Øjet på den, som bærer den prægtige Klædning og sige: Sæt du dig her på den gode Plads, og I sige til den fattige: Stå du der eller sæt dig nede ved min Fodskammel:
A ma komail pan kilekilan me mi nan likau linan, o komail pan indan i: Re kotido kaipokedi met, waja mau, ap indan me jamama: Koe en uda mo, de met impan utipa!
4 ere I så ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med slette Tanker?
Iaduen komail lipilipil nan pun omail, o komail wiala jaunkapun kan ni omail lamalam jued?
5 Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham?
Ri ai kompok kan, komail ron! Kot jota kotin pilada me jamama nan jappa et, me kapwapwaki pojon, o me pan jojoki wei, me a kotin inauki on irail, me pok on i?
6 Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, som underkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder for Domstolene?
A komail mamaleki me jamama o. Kaidin me kapwapwa kan kin wia jued on komail o panalan komail mol en kadeik kan?
7 Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnet over eder?
Irail jota kin lalaue mar ijou, me komail maranekier?
8 Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften: "Du skal elske din Næste som dig selv", gøre I ret;
Ma komail kapwaiada kapun ijou duen majan o: Koe en pok on men imp om dueta pein uk, nan komail wia me mau.
9 men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven som Overtrædere.
A ma komail pan lipilipiliki aramaj, komail kin wia dip, o kapun pan kadiarok on komail, me komail me dipan.
10 Thi den, som holder hele Loven, men støder an i eet Stykke, er bleven skyldig i alle.
Pwe meamen kapwaiada kapun pon, ap kawela kujoned eu, nan i me tiakedi karoj.
11 Thi han, som sagde: "Du må ikke bedrive Hor," sagde også: "Du må ikke slå ihjel." Dersom du da ikke bedriver Hor, men slår ihjel, da er du bleven en Lovens Overtræder.
Pwe me kotin majanier: Koe der kamal, i me pil majanier: Koe der kamela aramaj! Ari, ma koe jota kamal, a ma koe kamela aramaj, nan koe me tiakedier kapun o.
12 Taler således og gører således, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov.
Komail ari lokaia o wiawia duen irail, me pan pakadeikada ren kapun en kamaio.
13 Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvet Barmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.
A me jota kin kadek, pan lodi on kadeik apwal, a me kadek, kin juaiki kadeik o.
14 Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?
Ri ai ko, da katepan aramaj amen, me pan inda, me a pojon mia, ap jota a wiawia mau kan? Iaduen pojon pan kak dorela i?
15 Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde,
Ma ri atail ol de li amen mia, me jolar a likau, o jolar kan ar kijin mana kaukaule,
16 og en af eder siger til dem: Går bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørst, hvad gavner det?
A ma amen komail pan indan i: Kola popol raneran o manamana! Ap jota, me komail pan ki on i, me mau on pali war a, da katepa?
17 Ligeså er også Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv.
Iduen pojon, ma a kelep o jota wiawia ian, nan a melar.
18 Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen.
A ele amen pan inda: Om pojon mia, a ai wiawia kan mia; kajale on ia om pojon, me jota wiawia kan mia, a nai pan kajale on uk ai pojon ni ai wiawia kan.
19 Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; også de onde Ånder tro det og skælve.
Koe kamelele me Kot me ta men mia, me mau, nan tewil akan pil kin kamelele ap majakada.
20 Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig?
A koe aramaj aklapalap, ma koe men dedeki, me pojon me mal kot, ma jota wiawia kan ian?
21 Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak på Alteret?
Iaduen jam atail Apraam? A jota pun kila a wiawia kan, ni a pan maironki japwilim a kijin putak Ijaak pon pei jaraui?
22 Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet,
I me koe kilan, me pojon jauaja a wiawia kan, o pojon unjok kilar a wiawia kan.
23 og Skriften blev opfyldt, som siger: "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed", og han blev kaldet Guds Ven.
Ari majan o pwaidar: Apraam pojon Kot, o i me a pun kilar o a maraneki: Kompoke pan Kot.
24 I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene.
Komail ari kilaner, me aramaj amen pan pun kila a wiawia kan a kaidin pojon ta.
25 Ligeså Skøgen Rahab, blev ikke også hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej?
Pil dueta Raap, li jued amen, kaidin a wiawia kan, me a pun kilar, ni a kajamo men en kadar, o kadar ir ala ni apot al toror?
26 Thi ligesom Legemet er dødt uden Ånd, således er også Troen død uden Gerninger.
Pwe duen pali war mela, ma jota nen, iduen pojon a mela, ma jota wiawia kan ian.
