< 5 Mosebog 5 >
1 Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: Hør, Israel, de Anordninger og Lovbud, som jeg kundgør eder i Dag! Lær dem og hold dem omhyggeligt.
Israel pum te Moses loh a khue tih,” Aw Israel, tihnin ah nangmih hna kaepah kai loh kan thui oltlueh neh laitloeknah he hnatun lah. Te dongah te te cang uh lamtah na vai ham khaw ngaithuen uh lah.
2 HERREN vor Gud sluttede en Pagt med os ved Horeb.
Mamih kah BOEIPA Pathenloh Horeb ah mamih taengah paipia saicoeng.
3 Det var ikke med vore Fædre, HERREN sluttede den Pagt, men med os, vi, der i Dag er her til Stede, alle vi, der er i Live.
A parhoek nen bueng pawt tih tihnin kah mamih neh mamih taengkah mulhing boeih nen khaw tahae kah paipi he BOEIPAloh a saicoeng.
4 Ansigt til Ansigt talede HERREN med eder på Bjerget ud fra Ilden.
Tlang ah maelhmai neh maelhmai rhoi hum uh tih nangmih te BOEIPAloh hmai khui lamkah m'voekcoeng.
5 Jeg stod dengang som Mellemmand mellem HERREN og eder og kundgjorde eder HERRENs Ord; thi I var bange for Ilden og turde ikke stige op på Bjerget.
Amah te vaeng hnin ah hmai tena rhihuh tih tlang lana yoenguh pawt dongah BOEIPA kah olkaloh nangmih taengah,
6 Han sagde: Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.
'Kai tah Egypt kho kah sal im lamkah nangaka khuen na BOEIPA Pathen ni.
7 Du må ikke have andre Guder end mig.
Ka mikhmuh aha tloe pathenloh nang taengah om boel saeh.
8 Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden;
Vaan dong so neh diklai khui ah khaw, tui neh tui khui ah khaw diklai ah khat khat kah mueithuk mueite namah ham saii boeh.
9 du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig,
Amih te bakop thil boeh, amih taengah thothueng boeh. Kai, na BOEIPA Pathen he thatlai Pathen la ka om dongaha napa rhoek kathaesainah te a ca rhoek pum dongaha khongthum duela, kaiaka hmuhuetrhoek tea khongli duela ka cawh.
10 men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!
Tedae kaiaka lungnah tih ka olpaekte olpaek bangla aka ngaithuenrhoek taengaha thawng thawng la sitlohnah ka saiipah.
11 Du må ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!
A poeyoek la a mingaka yan te BOEIPAloh hmil mahpawh. Te dongah na BOEIPA Pathen ming tea poeyoek la yan mailai boeh.
12 Tag Vare på Hviledagen, så du holder den hellig, således som HERREN din Gud har pålagt dig!
Sabbath hnin ngaithuen ham neh ciim hamte na BOEIPA Pathenloh nang n'uen vanbangla,
13 I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,
Hnin rhukah thotat lamtah na bitatte boeih saii.
14 men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, din Okse eller dit Æsel eller noget af dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte, for at din Træl og Trælkvinde kan hvile ud ligesom du selv.
Tedaea rhih khohnin te tah BOEIPA na Pathen kah Sabbath la om tih namah neh na canu na capa khaw, na salnu neh salpa khaw, na vaito, na laak neh na rhamsa boeih khaw, na vongka khuikah yinlai khaw bi saii boel saeh. Te daengahni na salnu neh na salpate namah banglaa duem eh.
15 Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud førte dig ud derfra med stærk Hånd og udstrakt Arm; det er derfor, HERREN din Gud har pålagt dig at fejre Hviledagen!
Egypt kho ah sal lana om vaengah BOEIPA na Pathenloh tlungluen kut neh, a bana thuengtih te lamloh nang n'khuente poek lah. Te dongah Sabbath hninna saii hamte na BOEIPA Pathenloh nang n'uencoeng.
16 Ær din Fader og din Moder, således som HERREN din Gud har pålagt dig, for at du kan få et langt Liv, og det må gå dig vel i det Land, HERREN din Gud vil give dig.
BOEIPA na Pathenloh nang n'uen vanbangla na nu neh na pa te thangpom lah. Te daengahni na BOEIPA Pathenloh nang m'paek khohmuen ah na hinglungloh vang vetih nang te khophoeng m'pha sak van eh.
18 Du må ikke bedrive Hor!
Samphaih boeh.
20 Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!
Na hui te laipai neh a poeyoek la doo boeh.
21 Du må ikke begære din Næstes Hustru. Du må ikke attrå din Næstes Hus, hans Mark, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!
Na huikaha yuu khaw nai pah boeh. Na huikaha im a lo khaw, a salnu neh a salpa, a vaito neh a laak khaw, na hui kah hno boeih te tah nai pah boeh,’ a tite thui ham la kailoh BOEIPA laklo neh nangmih laklo ah ka pai.
22 Disse Ord talede HERREN til hele eders Forsamling på Bjerget ud fra Ilden, Skyen og Mulmet med vældig Røst uden at føje noget til; og han skrev dem op på to Stentavler og gav mig dem.
Hekah olka he BOEIPAloh nangmih hlangping boeih ham tlang ah hmai, cingmai neh yinnah khui lamkah ol uelaa thui tiha thap mueh la lungto lungpael panit dongaha daek phoeiah kai taengla m'paek.
23 Men da I hørte Røsten, der lød ud fra Mørket, medens Bjerget stod i lys Lue, kom I, alle Overhovederne for eders Stammer og eders Ældste, hen til mig
Khohmuep khui lamkah ol te na yaakuh. Tlangte hmai alhlaa om vaengah nangmih koca khuikah a lurhoek boeih neha hamca rhoek loh kai taenglana pawkuh.
24 og sagde: "Se, HERREN vor Gud har ladet os skue sin Herlighed og Storhed, og hans Røst har vi hørt ud fra Ilden; i Dag har vi oplevet, at Gud kan tale med Mennesker, uden at de dør.
Te phoeiah, 'Mamih kah BOEIPA Pathenloh amah kah thangpomnah, a boeilennah neh mamih taengla ha tueng coeng tih hmai khui lamkah a ol khaw tihnin ah n'yaakuh. Te dongah Pathenloh a voek hlang khaw hing van tila m'hmuh uh coeng he.
25 Men hvorfor skal vi dø? Thi denne vældige Ild vil fortære os; hvis vi skal blive ved at høre på HERREN vor Guds Røst, må vi dø!
Tahaeah khaw balae tih hekah hmai pueiloh mamih n'hlawp vetih n'duek uh eh. Mamih kah BOEIPA Pathen ol he koep yaak ham mamih loh n'khoepuh koinih n'duek uh pawn ni.
26 Thi hvilken dødelig har nogen Sinde som vi hørt den levende Guds Røst ud fra Ilden og levet?
Pumsa boeih khuiah hmai khui lamkahaka cal tih aka hing Pathen olaka ya te unim mamih banglaaka hing.
27 Træd du hen og hør alt, hvad HERREN vor Gud siger; siden skal du så sige os alt, hvad HERREN vor Gud taler til dig, og vi skal høre det og gøre derefter."
Namahte cet lamtah mamih kah BOEIPA Pathenloh a thui boeih te hnatun. Te phoeiah mamih kah BOEIPA Pathenloh nang taengaha thui boeih te kaimih taengahna thui vetih ka yaakuh vaengah ka ngai uh bitni,’ na tiuh.
28 Og da HERREN hørte, hvorledes I talte til mig, sagde han til mig: "Jeg har hørt, hvad dette Folk siger til dig, og alt, hvad de har sagt til dig, er ret;
Kai taengah na caluh vaengkah nangmih olka ol te BOEIPAloh a yaak. Te dongah BOEIPAloh kai taengah, 'Hekah pilnamloh nang taengaha thui olka ol te ka yaak vaengah a thuiuh te boeih then.
29 gid de alle Dage må have et sådant Hjerte, at de frygter mig og holder alle mine Bud, for at det må gå dem og deres Børn vel evindelig.
Kai rhih ham neha hing khuiah ka olpaek boeih te ngaithuen ham mah amih kah thinkoloh a paan tih om saeh. Te daengahni amamih neh a ca rhoek loh kumhal duela khophoeng a pha eh.
30 Gå derfor hen og byd dem at vende tilbage til deres Telte;
Cet laeh, na dap la bal lamtah amih te thuipah.
31 men bliv du stående her hos mig, så skal jeg kundgøre dig alle Budene, Anordningerne og Lovbudene, som du skal lære dem, og som de skal holde i det Land, jeg vil give dem i Eje!"
Tedae nang tah ka taengah om lamtah amihna cang puei ham olpaek, oltlueh neh laitloeknah boeih te nang taengah kang uen eh. Te daengah ni amih loh a pang ham amih taengah ka paek khohmuenah khawa vai uh eh,’ a ti.
32 Gør derfor omhyggeligt således, som HERREN eders Gud har pålagt eder, uden at vige til højre eller venstre;
Te dongah na BOEIPA Pathenloh nangmih n'uen banglana saii hamte ngaithuen lamtah banvoei bantang la phaeluh boeh.
33 følg altid den Vej, som HERREN eders Gud har pålagt eder at gå, at I kan blive i Live og få det godt og leve længe i det Land, I skal tage i Besiddelse!
Na BOEIPA Pathenloh nangmih n'uen longpuei boeih dongah pongpauh. Te daengahnina hinguh vaengah nangmih ham hoeikhang vetihna panguh ham khohmuen ahna hinglung khaw a vang eh?,” a tinah.