< Første Kongebog 22 >

1 De holdt sig nu rolige i tre År, der var ikke Krig mellem Aram og Israel.
Kuom higni adek ne onge lweny e kind Israel gi Aram
2 Og i det tredje År drog Kong Josafat af Juda ned til Israels Konge.
To e higa mar adek Jehoshafat ruodh Juda nodhi neno ruodh Israel.
3 Da sagde Israels Konge til sine Folk: "I ved jo, at Ramot i Gilead hører os til, og dog rører vi os ikke for at tage det fra Arams Konge!"
Ruodh Israel nosenyiso jodonge niya, “Donge ungʼeyo ni Ramoth Gilead en marwa to onge gima watimo mondo wakawe kuom ruodh Aram?”
4 Og han sagde til Josafat: "Vil du drage med i Krig mod Ramot i Gilead?" Josafat svarede Israels Konge: "Jeg som du, mit Folk som dit, mine Heste som dine!"
Omiyo nopenjo Jehoshafat, “Ibiro dhi konya kedo gi jo-Ramoth Gilead?” Jehoshafat nodwoko ruodh Israel niya, “Wan joka ngʼato achiel, joga gin jogi, faresena gin fareseni.”
5 Josafat sagde fremdeles til Israels Konge: "Spørg dog først om, hvad HERREN siger!"
To Jehoshafat bende nowachone ruodh Israel niya, “Mokwongo penj ane Jehova Nyasaye wachni.”
6 Da lod Israels Konge Profeterne kalde sammen, henved 400 Mand, og spurgte dem: "Skal jeg drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade være?" De svarede: "Drag derop, så skal HERREN give det i Kongens Hånd!"
Omiyo ruodh Israel nochoko jonabi kanyakla maromo ji mia angʼwen, mopenjogi niya, “Bende anyalo dhi kedo gi jo-Ramoth Gilead, koso kik adhi?” Negidwoke niya “Dhiyo nikech Jehova Nyasaye nochiwe e lwet ruoth.”
7 Men Josafat spurgte: "Er her ikke endnu een af HERRENs Profe ter, vi kan spørge?
To Jehoshafat nopenjo niya, “Donge nitie janabi mar Jehova Nyasaye ka ma dwapenj wach?”
8 Israels Konge svarede: "Her er endnu en Mand, ved hvem vi kan rådspørge HERREN; men jeg hader ham, fordi han aldrig spår mig godt, kun ondt; det er Mika, Jimlas Søn." Men Josafat sagde: Således må Kongen ikke tale!"
Ruodh Israel nodwoko Jehoshafat niya, “Pod nitie ngʼato achiel manyalo penjonwa Jehova Nyasaye wach, to ok adware nikech ok okor gimoro amora maber kuoma, to kinde duto mana gik maricho. Nyinge en Mikaya wuod Imla.” Jehoshafat nodwoko niya, “Ruoth ok onego iwach kamano.”
9 Da kaldte Israels Konge på en Hofmand og sagde: "Hent hurtig Mika, Jimlas Søn!"
Omiyo ruodh Israel noluongo achiel kuom jodonge mowachone niya, “Dhi piyo iom Mikaya wuod Imla.”
10 Imidlertid sad Israels Konge og Kong Josafat af Juda, iført deres Skrud, hver på sin Trone i Samarias Portåbning, og alle Profeterne spåede foran dem.
Ruodh Israel kod Jehoshafat ruodh Juda noyudo orwako lepgi mag ruoth ka moro ka moro kuomgi obet e kom duongʼne e kar dino cham mantie e dhoranga Samaria, kendo ne gin kod jonabi duto mane koro e nyimgi.
11 Da lavede Zidkija, Kena'anas Søn, sig Horn af Jern og sagde: "Så siger HERREN: Med sådanne skal du støde Aramæerne ned, til de er tilintetgjort!
Koro Zedekia wuod Kenana noloso tunge mag nyinyo kolando niya, “Ma e gima Jehova Nyasaye owacho, ‘Gi chumbegi ibiro chwowo jo-Aram nyaka itiekgi chuth.’”
12 Og alle Profeterne spåede det samme og sagde: "Drag op mod Ramot i Gilead, så skal Lykken følge dig, og HERREN vil give det i Kongens Hånd!"
Jonabi mamoko duto bende ne koro wach mana machal kamano. Negiwacho niya, “Monj jo-Ramoth Gilead kendo ilogi nikech Jehova Nyasaye enokete e lwet ruoth.”
13 Men Budet, der var gået efter Mika, sagde til ham: Se, Profeterne har alle som een givet Kongen gunstigt Svar. Tal du nu som de og giv gunstigt Svar!
Jaote mane odhi luongo Mikaya nowachone niya “Jonabi duto osekoro wach achiel machalre, kagiwacho ni gima ber biro timore ni ruoth. In bende yie ikor wach maber kaka gisekorono.”
14 Men Mika svarede: "Så sandt HERREN lever: Hvad HERREN siger mig, det vil jeg tale!
To Mikaya nowacho niya, “Akwongʼora gi nying Jehova Nyasaye mangima ni, anyalo mana nyise gima Jehova Nyasaye owachona.”
15 Da han kom til Kongen, spurgte denne ham: "Mika, skal vi drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade være?" Da svarede han: "Drag derop, så skal Lykken følge dig, og HERREN vil give det i Kongens Hånd!"
Kane Mikaya ochopo, ruoth nopenje niya, “Bende wanyalo dhi mondo waked gi jo-Ramoth Gilead, koso kik wadhi?” Nodwoke niya, “Ked kodgi kendo iyud loch nimar Jehova Nyasaye osechiwe e lwet ruoth.”
16 Men Kongen sagde til ham: "Hvor mange Gange skal jeg besvære dig, at du ikke siger mig andet end Sandheden i HERRENs Navn?"
Ruoth nowachone niya, “Nyaka karangʼo ma anaketi mondo ikwongʼrina gi nying Jehova Nyasaye ni iwacho adiera ma ok miriambo?”
17 Da sagde han: Jeg så hele Israel spredt på Bjergene som en Hjord uden Hyrd: og HERREN sagde: De Folk har ingen Herre, lad dem vende tilbage i Fred, hver til sit!
Eka Mikaya nodwoke niya, “Ne aneno jo-Israel duto koke ewi gode mana kaka rombe maonge jakwath, kendo Jehova Nyasaye nowacho ni, ‘Jogi onge gi ruoth. Yie iwe ngʼato ka ngʼato odhi e dalane gi kwe.’”
18 Israels Konge sagde da til Josafat: "Sagde jeg dig ikke, at han aldrig spår mig godt, kun ondt!
Ruodh Israel nowachone Jehoshafat niya, “Donge nawachoni ni ok okorna gik mabeyo, to okoro mana gik maricho?”
19 Da sagde Mika: "Så hør da HERRENs Ord! Jeg så HERREN sidde på sin Trone og hele Himmelens Hær stå til højre og venstre for ham;
Mikaya nodhi nyime kawacho niya, “Kuom mano winj wach Jehova Nyasaye: Naneno Jehova Nyasaye kobet e kom duongʼne gi jopolo duto kochungʼ molwore, e bade korachwich kendo e bade koracham.
20 og HERREN sagde: Hvem vil dåre Akab, så han drager op og falder ved Ramot i Gilead? En sagde nu eet, en anden et andet;
Kendo Jehova Nyasaye nowacho ni, ‘En ngʼa mabiro hoyo Ahab mondo oked gi jo-Ramoth Gilead kendo onege kuno?’ “To ngʼato ka ngʼato nochiwo pache.
21 men så trådte en Ånd frem og stillede sig foran HERREN og sagde: Jeg vil dåre ham! HERREN spurgte ham: Hvorledes?
Mogik, roho marach nobiro mochungʼ e nyim Jehova Nyasaye mowacho ni, ‘Abiro hoye.’
22 Han svarede: Jeg vil gå hen og blive en Løgnens Ånd i alle hans Profefers Mund! Da sagde HERREN: Ja, du kan dåre ham; gå hen og gør det!
“Jehova Nyasaye nopenje niya, ‘Ere kaka ibiro hoye?’ “Nodwoke niya, ‘Abiro dhi mondo abed roho mar miriambo e dho jonabi mage duto.’ “Jehova Nyasaye nodwoke niya, ‘Dhiyo kendo itim kamano nikech in ema ibiro hoye mi iloye.’
23 Se, således har HERREN lagt en Løgnens Ånd i alle disse dine Profeters Mund, thi HERREN har ondt i Sinde imod dig!"
“Omiyo koro sani Jehova Nyasaye oseketo roho mar miriambo e dho jonabigi duto. Jehova Nyasaye osengʼadoni buch masira.”
24 Da trådte Zidkija, Kena'as Søn, frem og slog Mika på kinden og, sagde: "Ad hvilken Vej skulde HERRENs Ånd have forladt mig for at tale til dig?"
Eka Zedekia wuod Kenana noa malo mopamo lemb Mikaya. Nopenje niya, “En yo mane ma Roho mar Jehova Nyasaye noluwo kobiro wuoyo kodi?”
25 Men Mika sagde: "Det skal du få at se, den Dag du flygter fra Kammer til Kammer for at skjule dig!"
Mikaya nodwoke niya, “Ibiro fwenyo chiengʼ ma iniring kidhi pondo e ot maiye.”
26 Så sagde Israels Konge: "Tag Mika og bring ham tilbage til Amon, Byens Øverste, og Kongesønnen Joasj
Ruodh Israel nogolo chik niya, “Kawuru Mikaya kendo utere ir Amon jatend dala maduongʼ kendo ir Joash wuod ruoth,
27 og sig: Såleds siger Kongen: Kast denne Mand i Fængsel og sæt ham på Trængselsbrød og Trængselsvand, indtil jeg kommer uskadt tilbage!"
kendo uwachne ni, ‘Gima ruoth wacho ema: Ket ngʼatni e od twech kendo kik imiye gimoro amora makmana makati kod pi nyaka aduogi kangima.’”
28 Men Mika sagde: "Kommer du uskadt tilbage, så har HERREN ikke talet ved mig!" Og han sagde: "Hør, alle I Folkeslag!"
Mikaya nowachone niya, “Kidwogo kingima, to kara ok asewuoyo gi dho Jehova Nyasaye.” Bangʼe nomedo wacho niya, “Winjuru wechena, un ji duto!”
29 Så drog Israels Konge og Kong Josafat af Juda op mod Ramot i Gilead.
Omiyo ruodh Israel gi Jehoshafat ruodh Juda nodhi Ramoth Gilead.
30 Og Israels Konge sagde til Josafat: "Jeg vil forklæde mig, før jeg drager i Kampen; men tag du dine egne Klæder på!" Og Israels Konge forklædte sig og drog så i Kampen.
Ruodh Israel nowachone Jehoshafat niya, “Abiro rwako lewni moko ka wadhi e lweny mondo kik gifwenya, in to rwak arwaka lepi mag ruoth.” Omiyo ruodh Israel norwako lewni ma ok nyal fwenyego kendo nodhi e lweny.
31 Men Arams Konge havde givet sine to og tredive Vognstyrere den Befaling: "I må ikke angribe nogen, være sig høj eller lav, uden Israels Konge alene!"
Ruodh jo-Aram nogolo chik ne jotende piero adek gariyo mariembo geche niya, “Kik uked gi ngʼato angʼata bed ni otin kata oduongʼ makmana ruodh Israel.”
32 Da nu Vognstyrerne fik Øje på Josafat, tænkte de: "Det er sikkert Israels Konge!" Og de rettede deres Angreb mod ham. Da gav Josafat sig til at råbe;
Kane jotelo mariembo geche lweny noneno Jehoshafat negiwacho e chunygi niya, “Adier ma en ruodh Israel.” Omiyo negilokore mondo giked kode, to kane Jehoshafat oywak,
33 og da Vognstyrene opdagede, at det ikke var Israels konge, trak de sig bort fra ham.
jotelo mariembo geche lweny noneno ni ok en ruodh Israel mi negiweyo lawe.
34 Men en Mand, der skød en Pil af på Lykke og Fromme, ramte Israels Konge mellem Remmene og Brynjen. Da sagde han til sin Vognstyrer: "Vend og før mig ud af Slaget, thi jeg er såret!"
To ngʼat moro noywayo atungʼ mare modiro asere ma nochwowo ruodh Israel e kind law lweny mane orwako. Ruoth nonyiso jariemb gache niya, “Lok garini mondo igola ka, nimar ahinyora marach.”
35 Men Kampen blev hårdere og hårdere den Dag, og Kongen holdt sig oprejst i sin Vogn over for Aramæerne til Aften, skønt Blodet fra Såret flød ned i Bunden at Vognen; men om Aftenen døde han.
Odiechiengʼno duto lweny nomedo bedo mager kendo noten ruoth e gache komanyore gi jo-Aram. Remo mane chwer kawuok kama nohinyore nopongʼo i gari, kendo godhiambo notho.
36 Da Solen gik ned, gik det Råb gennem Lejren: "Enhver drage hjem til sin By og sit Land,
Kane ochopo podho chiengʼ ywak nowinjore e kind jolweny niya, ngʼato ka ngʼato odog e gwengʼ-gi kendo ngʼato ka ngʼato odog e pinygi.
37 thi Kongen er død!" Så kom de til Samaria, og de jordede Kongen der.
Kamano ruoth notho kendo nokele Samaria moike kanyo.
38 Og da man skyllede Vognen ved Samarias Dam, slikkede Hundene hans Blod, og Skøgerne badede sig deri efter det Ord, HERREN havde talet.
Ne gilwoko garino e yawo moro Samaria (kama ochode lwokoree), kendo guogi nonangʼo rembe, mana kaka wach Jehova Nyasaye nosewacho.
39 Hvad der ellers er at fortælle om Akab, alt, hvad han gjorde, Elfenbenshuset, han lod opføre, og alle de Byer, han befæstede, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike.
Timbe mamoko mag loch Ahab kaachiel gi gik moko duto mane otimo, gi dala ruoth maduongʼ mane ogero mobawo gi lak liech kod mier mane ochielo gi ohinga, donge ondikgi e kitap rapar mar ruodhi Israel?
40 Så lagde Akab sig til Hvile hos sine Fædre; og hans Søn Ahazja blev Konge i hans Sted.
Ahab noyweyo gi kwerene, kendo Ahazia wuode nokawo lochne kaka ruoth.
41 Josafat, Asas Søn, blev Konge over Juda i Kong Akab af Israels fjerde Regeringsår.
Jehoshafat wuod Asa nodoko ruodh Juda e higa mar angʼwen mar Ahab ruodh Israel.
42 Josafat var fem og tredive År gammel, da han blev Konge, og han herskede fem og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Azuba og var en Datter af Sjilhi.
Jehoshafat ne ja-higni piero adek gabich kane obedo ruoth kendo norito piny kodak Jerusalem kuom higni piero adek gabich. Min mare ne nyinge Azuba nyar Shilhi.
43 Han vandrede nøje i sin Fader Asas Spor og veg ikke derfra, idet han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne. Kun blev Offerhøjene ikke fjernet, og Folket blev ved at ofre og tænde Offerild på Højene.
E gik moko duto noluwo yore Asa wuon mare kendo ne ok oweyogi, nimar notimo gima kare e nyim Jehova Nyasaye. To kata kamano kuonde motingʼore gi malo mag lemo ne ok omuki kendo ji nodhi nyime mana gi chiwo misengini kendo wangʼo ubani.
44 Og Josafat havde Fred med Israels Konge.
Jehoshafat bende ne nigi kwe gi ruodh Israel.
45 Hvad der ellers er at fortælle om Josafat, de Heltegerninger, han udførte, og de Krige, han førte, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
Gik mamoko manotimore ndalo loch Jehoshafat gi gik mane otimo kaachiel gi humbe lwenjene, donge ondikgi e kitepe rapar mar ruodhi Juda?
46 De sidste af Mandsskøgerne, som var tilbage fra hans Fader Asas Tid, udryddede han af Landet.
Noriembo jochode machwo mane ni kuonde motingʼore mag lemo mane otony e ndalo mag loch wuon-gi Asa.
47 På den Tid var der ingen Konge i Edom.
E kindeno ne onge ruoth e piny Edom, jalupne ema ne ni e loch.
48 Kong Josafats Statholder byggede et Tarsisskib til Fart på Ofir efter Guld; men der kom intet ud af det, da Skibet gik under ved Ezjongeber.
Koro Jehoshafat nohondho yiedhi mag ohala mondo odhi Ofir oom dhahabu to kata kamano ne ok gikwangʼ nikech ne gikethore kama iluongo ni Ezion Geber.
49 Da foreslog Ahazja, Akabs Søn, Josafat at lade sine Folk sejle med hans; men Josafat afslog det.
E kindeno Ahazia wuod Ahab nowacho ni Jehoshafat niya, “Yie iwe joga okwangʼ gi jogi, to Jehoshafat nodagi.”
50 Så lagde Josafat sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos sine Fædre i sin Fader Davids By og hans Søn Joram blev Konge i hans Sted.
Jehoshafat notho kaka kwerene kendo noyike but kwerene e dala maduongʼ mar Daudi wuon-gi. Kendo Jehoram wuode nobedo ruoth kare.
51 Ahazja, Akabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria i Kong Josafat af Judas syttende Regeringsår, og han herskede to År over Israel.
Ahazia wuod Ahab nobedo ruodh Israel e Samaria e higa mar apar gabiriyo mar loch Jehoshafat ruodh Juda, kendo nobedo ruodh Israel higni ariyo.
52 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og vandrede i sin Faders og sin Moders Spor og i Jeroboams, Nebats Søns, Spor, han, som forledte Israel til at synde.
Notimo richo e nyim Jehova Nyasaye nikech nowuotho e yore mag wuon-gi gi min-gi kendo e yore mag Jeroboam wuod Nebat mane omiyo Israel otimo richo.
53 Han dyrkede Ba'al og tilbad ham og krænkede HERREN, Israels Gud, nøjagtigt som hans Fader havde gjort.
Notiyo ni Baal kendo nolame mi nomiyo Jehova Nyasaye, Nyasach Israel, obedo gi mirima mana kaka wuon-gi nosetimo.

< Første Kongebog 22 >