1 Korinterne 13
1 Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.
Eina mioibagi lonsing amasung swargadutsinggi lon phaoba ngangba ngamba yai, adubu eingongda nungsiba leitrabadi ei makhol houraba sembung amasung khingliba kortan gum oire.
2 Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, så at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.
Eina Tengban Mapugi wa phongdokpagi khudol leirabasu, eina athuppa pumnamak khangba ngamlabasu aduga khangba pumnamak leirabasu, aduga eingonda chingjaosingbu hongdok-hanba ngambagi thajaba leirabasu, eingonda nungsiba leitrabadi ei karisu natte.
3 Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.
Eina eigi leijaba pumnak leita-lairasingda pithoklabasu, eigi hakchang asi meida thadok-hannaba pithoklaba phaobada, eingonda nungsiba leitrabadi eingonda karisu kannade.
4 Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,
Nungsibana kuina khaangbi amasung chanbi; nungsibana kallakte, napal toude, aduga chaothokte.
5 gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;
Nungsibana athiba machat chatte, nungsibana masagi oijaba thide, nungsibana thuna saode, nungsibana phattababu ningsingduna thamde.
6 glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;
Nungsibana phattabada haraode adubu achumbada haraojei.
7 den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
Nungsibana matam pumnamakta ngak-senbi, matam pumnamakta thajei, matam pumnamakta asha tou-i, matam pumnamakta khaangbi.
8 Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgå, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgå;
Nungsibadi lomnaide. Adubu Tengban Mapuna phongdokpiba wa leirabasu loikhigani, atoppa lon ngangbasing oirabasu madu loikhigani, aduga khangba leirabasu madu mangkhigani.
9 thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;
Maramdi eikhoigi khangbagi khudol amadi Tengban Mapugi wa phongdokpagi khudol asidi machetni.
10 men når det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgå.
Adubu mapung phaba adu lakpa matamda machetki oiba adu mangkhigani.
11 Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.
Eina angang oiringei matamda anganggumna nganglammi, anganggumna phaorammi, anganggumna khallammi; adubu mapung phana chaoraklaba matamda anganggi matou adu thadokkhi.
12 Nu se vi jo i et Spejl, i en Gåde, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.
Eikhoina houjik uriba asidi mingselda taba mutsi mutsiba saktamgumbani. Adubu tungdadi eikhoina maiga maiga unarakkhigani. Eina houjik khangliba asidi machettani, adubu tungdadi eibu mapungphana khangbiba adugumna eina mapung phana khanglakkhigani.
13 Så blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.
Aduga houjik thajaba, asha, amadi nungsiba ahum asidi lengdana lei; aduga masida khwaidagi thoihenbadi nungsibani.
