Romerne 2
1 Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvem du end er, som dømmer; thi idet du dømmer den anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, øver det samme.
Əmdi ǝy baxⱪilarning üstidin ⱨɵküm ⱪilidiƣan insan, kim boluxungdin ⱪǝt’iynǝzǝr baⱨanǝ kɵrsitǝlmǝysǝn; qünki baxⱪilar üstidin ⱪaysi ixta ⱨɵküm ⱪilsang, xu ixta ɵz gunaⱨingni bekitisǝn. Qünki ǝy ⱨɵkümqi, sǝn ɵzüngmu ularƣa ohxax ixlarni ⱪiliwatisǝn.
2 Vi vide jo, at Guds Dom er, stemmende med Sandhed, over dem, som øve saadanne Ting.
Bizgǝ mǝlumki, Hudaning undaⱪ ixlarni ⱪilƣanlar üstidin ⱨɵküm qiⱪirixi [mutlǝⱪ] ⱨǝⱪiⱪǝtkǝ asaslanƣandur.
3 Men du, o Menneske! som dømmer dem, der øve saadanne Ting, og selv gør dem, mener du dette, at du skal undfly Guds Dom?
Xunga, i xundaⱪ ixlarni ⱪilƣanlar üstidin ⱨɵküm qiⱪarƣuqi, xundaⱪla xuningƣa ohxax ixlarni ⱪilƣuqi insan, ɵzüng Hudaning ⱨɵkümidin ⱪaqalaymǝn dǝp hiyal ⱪilamsǝn?
4 Eller foragter du hans Godheds og Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom og ved ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?
Yaki Hudaning meⱨribanliⱪining seni towa ⱪilix yoliƣa baxlaydiƣanliⱪini ⱨeq bilmǝy, uning meⱨribanliⱪi, kǝng ⱪorsaⱪliⱪi wǝ sǝwr-taⱪitining molluⱪiƣa sǝl ⱪarawatamsǝn?
5 Men efter din Haardhed og dit ubodfærdige Hjerte samler du dig selv Vrede paa Vredens og Guds retfærdige Doms Aabenbarelses Dag,
Əksiqǝ, towa ⱪilmaydiƣan jaⱨilliⱪing wǝ tax yürǝklikingdin, Huda adil ⱨɵkümini ayan ⱪilidiƣan ƣǝzǝplik küni üqün sǝn ɵz bexingƣa qüxidiƣan ƣǝzipini toplawatisǝn.
6 han, som vil betale enhver efter hans Gerninger:
Huda ⱨǝrkimgǝ ɵz ǝmǝllirigǝ yarixa ix kɵridu.
7 dem, som med Udholdenhed i god Gerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, et evigt Liv; (aiōnios g166)
Yahxi ixlarni sǝwrqanliⱪ bilǝn ⱪilip, xan-xǝrǝp, ⱨɵrmǝt-eⱨtiram wǝ baⱪiyliⱪni izdigǝnlǝrgǝ U mǝnggülük ⱨayat ata ⱪilidu; (aiōnios g166)
8 men over dem, som søge deres eget og ikke lyde Sandheden, men adlyde Uretfærdigheden, skal der komme Vrede og Harme.
lekin xǝhsiyǝtqilǝrgǝ, ⱨǝⱪiⱪǝtkǝ tǝn bǝrmǝy, ǝksiqǝ ⱨǝⱪⱪaniyǝtsizlikkǝ ǝgǝxkǝnlǝrgǝ ƣǝzǝp-ⱪǝⱨr yaƣdurulidu;
9 Trængsel og Angest over hvert Menneskes Sjæl, som øver det onde, baade en Jødes først og en Grækers;
yamanliⱪ ⱪilidiƣan barliⱪ jan igisigǝ, aldi bilǝn Yǝⱨudiylarƣa, andin Greklǝrgǝ külpǝt wǝ dǝrd-ǝlǝm qüxidu;
10 men Ære og Hæder og Fred over hver den, som gør det gode, baade en Jøde først og en Græker!
biraⱪ, barliⱪ yahxiliⱪ ⱪilƣuqilarƣa, aldi bilǝn Yǝⱨudiylarƣa, andin Greklǝrgǝ xan-xǝrǝp, ⱨɵrmǝt-eⱨtiram wǝ aman-hatirjǝmlik tǝⱪdim ⱪilinidu.
11 Thi der er ikke Persons Anseelse hos Gud.
Qünki Hudada adǝmning yüz-hatirisini ⱪilix yoⱪtur.
12 Thi alle de, som have syndet uden Loven, de skulle ogsaa fortabes uden Loven; og alle de, som have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven;
— qünki Tǝwrat ⱪanunini bilmǝy gunaⱨ sadir ⱪilƣanlarning ⱨǝrbiri Tǝwrat ⱪanunining ⱨɵkümigǝ uqrimisimu, [ǝyibkǝ uqrap] ⱨalak bolidu; Tǝwrat ⱪanunini bilip turup gunaⱨ sadir ⱪilƣanlarning ⱨǝrbiri bu ⱪanun boyiqǝ soraⱪⱪa tartilidu
13 thi ikke Lovens Hørere ere retfærdige for Gud, men Lovens Gørere skulle retfærdiggøres —
(qünki Hudaning aldida ⱪanunni angliƣanlar ǝmǝs, bǝlki ⱪanunƣa ǝmǝl ⱪilƣuqilar ⱨǝⱪⱪaniy ⱨesablinidu.
14 thi naar Hedninger, som ikke have Loven, af Naturen gøre, hvad Loven kræver, da ere disse, uden at have Loven, sig selv en Lov;
Qünki Tǝwrat ⱪanunini bilmǝydiƣan ǝlliklǝr tǝbiiy ⱨalda bu ⱪanunƣa uyƣun ixlarni ⱪilsa, gǝrqǝ bu ⱪanundin hǝwǝrsiz bolsimu, Tǝwrat ⱪanuni ularda kɵrüngǝn bolidu.
15 de vise jo Lovens Gerning skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller ogsaa forsvare hverandre —
Ularning bu ⱪilƣanliri ɵz ⱪǝlblirigǝ ⱪanun tǝlǝplirining pütüklük ikǝnlikini kɵrsitidu; xuningdǝk, ularning wijdanlirimu ɵzlirigǝ ⱨǝⱪiⱪǝtning guwaⱨqisi bolup, oy-pikirliri ɵzini ǝyiblǝydu yaki ɵzini aⱪlaydu)
16 paa den Dag, da Gud vil dømme Menneskenes skjulte Færd ifølge mit Evangelium ved Jesus Kristus.
— mǝn yǝtküzüp keliwatⱪan bu hux hǝwǝrgǝ asasǝn Hudaning Əysa Mǝsiⱨ arⱪiliⱪ insanlarning ⱪǝlbidǝ pükkǝn mǝhpiy ixlar üstidin ⱨɵküm qiⱪiridiƣan künidǝ [yuⱪirida eytilƣan ixlar qoⱪum yüz beridu].
17 Men naar du kalder dig Jøde og forlader dig trygt paa Loven og roser dig af Gud
Sǝnqu, ǝgǝr ɵzüngni Yǝⱨudiy dǝp atap, Tǝwrat ⱪanuniƣa ümid baƣlap, Hudaƣa tǝwǝmǝn dǝp mahtansang,
18 og kender hans Villie og værdsætter de forskellige Ting, idet du undervises af Loven,
ⱪanundin ɵginip uning iradisini bilip, esil bilǝn pǝsni pǝrⱪ ǝtkǝn bolsang,
19 og trøster dig til at være blindes Vejleder, et Lys for dem, som ere i Mørke,
Tǝwrat ⱪanunidin bilim wǝ ⱨǝⱪiⱪǝtning jǝwⱨirigǝ igǝ boldum dǝp ⱪarap, ɵzüngni korlarƣa yol baxliƣuqi, ⱪarangƣuda ⱪalƣanlarƣa mayak, nadanlarƣa ɵgǝtküqi, gɵdǝklǝrgǝ ustaz dǝp ixǝngǝn bolsang —
20 uforstandiges Opdrager, umyndiges Lærer, idet du i Loven har Udtrykket for Erkendelsen og Sandheden, —
21 du altsaa, som lærer andre, du lærer ikke dig selv! Du, som prædiker, at man ikke maa stjæle, du stjæler!
ǝmdi sǝn baxⱪilarƣa tǝlim berisǝnu, ɵzünggǝ bǝrmǝmsǝn? Oƣriliⱪ ⱪilmanglar dǝp wǝz eytisǝnu, ɵzüng oƣriliⱪ ⱪilamsǝn?
22 Du, som siger, at man ikke maa bedrive Hor, du bedriver Hor! Du, som føler Afsky for Afguderne, du øver Tempelran!
«Zina ⱪilmanglar» — dǝp wǝz eytiysǝnu, ɵzüng zina ⱪilamsǝn? Butlardin nǝprǝtlinisǝnu, ɵzüng buthanilardiki nǝrsilǝrni bulang-talang ⱪilamsǝn?
23 Du, som roser dig af Loven, du vanærer Gud ved Overtrædelse af Loven!
Tǝwrat ⱪanuni bilǝn mahtinisǝnu, ɵzüng xu ⱪanunƣa hilapliⱪ ⱪilip, Hudaƣa daƣ kǝltürǝmsǝn?!
24 Thi „for eders Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne‟, som der er skrevet.
Huddi [muⱪǝddǝs yazmilarda] yezilƣinidǝk: «Silǝrning ⱪilmixinglar tüpǝylidin Hudaning nami taipilǝr arisida kupurluⱪⱪa uqrimaⱪta».
25 Thi vel gavner Omskærelse, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskærelse bleven til Forhud.
Tǝwrat ⱪanuniƣa ǝmǝl ⱪilsang, hǝtnǝ ⱪilinƣiningning ǝⱨmiyiti bolidu, lekin uningƣa hilapliⱪ ⱪilsang, hǝtnǝ ⱪilinƣining hǝtnǝ ⱪilinmiƣandǝk ⱨesablinidu.
26 Dersom nu Forhuden holder Lovens Forskrifter, vil da ikke hans Forhud blive regnet som Omskærelse?
Əmdi hǝtnisizlǝr ⱪanunning tǝlǝpligǝ ǝmǝl ⱪilsa, gǝrqǝ hǝtnisiz bolsimu, Huda tǝripidin hǝtnilik ⱨesablanmamdu?
27 Og naar den af Natur uomskaarne opfylder Loven, skal han dømme dig, som med Bogstav og Omskærelse er Lovens Overtræder.
Tǝwrat ⱪanun dǝsturidin hǝwǝrdar wǝ hǝtnilik turuⱪluⱪ ⱪanunƣa hilapliⱪ ⱪilƣuqi, i Yǝⱨudiy, ⱪanunƣa ǝmǝl ⱪilidiƣan jismaniy hǝtnisizlǝr tǝripidin sening gunaⱨing üstidin ⱨɵküm qiⱪiriliwatmamdu?
28 Thi ikke den er Jøde, som er det i det udvortes, ej heller er det Omskærelse, som sker i det udvortes, i Kød;
Qünki sirtⱪi kɵrünüxi Yǝⱨudiy bolsila uni [ⱨǝⱪiⱪiy] Yǝⱨudiy degili bolmaydu, sirtⱪi jǝⱨǝttiki jismaniy hǝtninimu [ⱨǝⱪiⱪiy] hǝtnǝ degili bolmaydu,
29 men den, som indvortes er Jøde, og Hjertets Omskærelse i Aand, ikke i Bogstav — hans Ros er ikke af Mennesker, men af Gud.
roⱨida Yǝⱨudiy bolƣini [ⱨǝⱪiⱪiy] Yǝⱨudiydur; uning hǝtnǝ ⱪilinƣini hǝtnǝ ⱪanun dǝsturi arⱪiliⱪ ǝmǝs, bǝlki ⱪǝlbidǝ, Roⱨtindur. Bundaⱪ kixining tǝriplinixi insanlar tǝripidin ǝmǝs, bǝlki Huda tǝripidin bolidu.
