Apostelenes gerninger 1
1 Den første Bog skrev jeg, o Theofilus! om alt det, som Jesus begyndte baade at gøre og lære,
I [ⱨɵrmǝtlik] Teofilos, mǝn dǝslǝp yazƣan bayan Əysa ɵzi talliƣan rosullarƣa Muⱪǝddǝs Roⱨ arⱪiliⱪ ǝmrlǝrni tapxurup asmanƣa kɵtürülgǝn küngüqǝ bolƣan uning barliⱪ ǝmǝlliri ⱨǝm barliⱪ tǝlim berixlirining baxlanmisi toƣrisida idi.
2 indtil den Dag, da han blev optagen, efter at han havde givet Apostlene, som han havde udvalgt, Befaling ved den Helligaand;
3 for hvem han ogsaa, efter at han havde lidt, fremstillede sig levende ved mange Beviser, idet han viste sig for dem i fyrretyve Dage og talte om de Ting, der høre til Guds Rige.
U azab-oⱪubǝtlǝrni tartⱪandin keyin, ularƣa kɵp ispatlar bilǝn ɵzining tirik ikǝnlikini kɵrsǝtkǝn; u ularƣa ⱪiriⱪ kün iqidǝ kɵrüngǝn bolup, Hudaning padixaⱨliⱪiƣa ait ixlar toƣruluⱪ sɵzlǝp bǝrgǝn;
4 Og medens han var sammen med dem, bød han dem, at de ikke maatte vige fra Jerusalem, men skulde oppebie Faderens Forjættelse, „hvorom, ‟ sagde han, „I have hørt af mig.
wǝ ular bilǝn jǝm ⱪilinƣanda mundaⱪ ǝmr ⱪildi: — «Yerusalemdin ayrilmay, silǝr mǝndin angliƣan, Atining wǝdisini kütünglar.
5 Thi Johannes døbte med Vand; men I skulle døbes med den Helligaand om ikke mange Dage.‟
Qünki Yǝⱨya suda qɵmüldürgǝn, lekin silǝr bolsanglar kɵp künlǝr ɵtmǝy Muⱪǝddǝs Roⱨta qɵmüldürülisilǝr».
6 Som de nu vare forsamlede, spurgte de ham og sagde: „Herre! opretter du paa denne Tid Riget igen for Israel?‟
Rosullar [uning bilǝn] jǝm ⱪilinƣanda, uningdin: — I Rǝb, sǝn muxu waⱪitta Israilning padixaⱨliⱪini ǝsligǝ kǝltürmǝkqimusǝn? — dǝp soraxⱪa baxlidi.
7 Men han sagde til dem: „Det tilkommer ikke eder at kende Tider eller Timer, hvilke Faderen har fastsat i sin egen Magt.
U ularƣa mundaⱪ dedi: — Ata Ɵz ⱨoⱪuⱪiƣa asasǝn bekitkǝn waⱪit-pǝytlǝrni silǝrning bilix nesiwǝnglar yoⱪ.
8 Men I skulle faa Kraft, naar den Helligaand kommer over eder; og I skulle være mine Vidner baade i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og indtil Jordens Ende.‟
Biraⱪ Muⱪǝddǝs Roⱨ üstünglarƣa qüxkǝndǝ silǝr küq-ⱪudrǝtkǝ igǝ bolisilǝr, Yerusalem, pütün Yǝⱨudiyǝ wǝ Samariyǝ boyiqǝ ⱨǝm jaⱨanning qǝtlirigiqǝ manga guwaⱨqi bolisilǝr.
9 Og da han havde sagt dette, blev han optagen, medens de saa derpaa, og en Sky tog ham bort fra deres Øjne.
U bu sɵzlǝrni ⱪilip bolup, ular ⱪarap turƣanda kɵtürüldi, bir parqǝ bulut uni ariƣa aldi-dǝ, u ularning nǝziridin ƣayib boldi.
10 Og som de stirrede op imod Himmelen, medens han for bort, se, da stode to Mænd hos dem i hvide Klæder,
U asmanƣa kɵtürülgǝndǝ, ular kɵzlirini kɵkkǝ tikip ⱪaraxⱪanda, mana tuyuⱪsiz ularning yenida aⱪ kiyim kiygǝn ikki adǝm pǝyda bolup:
11 og de sagde: „I galilæiske Mænd, hvorfor staa I og se op imod Himmelen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til Himmelen, skal komme igen paa samme Maade, som I have set ham fare til Himmelen.‟
— Əy Galiliyǝliklǝr, nemixⱪa ɵrǝ turƣininglarqǝ asmanƣa ⱪarap ⱪaldinglar? Silǝr silǝrdin ayrilip ǝrxkǝ kɵtürülgǝn xu Əysaning asmanƣa ⱪandaⱪ kɵtürülginini kɵrgǝn bolsanglar, yǝnǝ xu ⱨalda ⱪaytip kelidu, — dedi.
12 Da vendte de tilbage til Jerusalem fra det Bjerg, som kaldes Oliebjerget og er nær ved Jerusalem, en Sabbatsvej derfra.
Andin ular Yerusalemƣa yeⱪin, uningdin bir qaⱪirimqǝ yiraⱪliⱪtiki Zǝytun teƣidin Yerusalemƣa ⱪaytip kǝldi.
13 Og da de kom derind, gik de op paa den Sal, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob Alfæus's Søn og Simon Zelotes, og Judas, Jakobs Søn.
Ular xǝⱨǝrgǝ kirip, ɵzliri turuwatⱪan ɵyning üstünki ⱪǝwitidiki bir ɵygǝ qiⱪti. Xu yǝrdǝ Petrus, Yuⱨanna, Yaⱪup, Andiriyas, Filip, Tomas, Bartolomay, Matta, Alfayning oƣli Yaⱪup, «millǝtpǝrwǝr» Simon wǝ [yǝnǝ bir] Yaⱪupning oƣli Yǝⱨuda bar idi.
14 Alle disse vare endrægtigt vedholdende i Bønnen tillige med nogle Kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans Brødre.
Bular bir jan bir dil bolup üzüldürmǝy berilip dua-tilawǝt ⱪilixti; bu ixta bir yǝrgǝ jǝm bolƣanlardin birⱪanqǝ ayal, jümlidin Əysaning anisi Mǝryǝm ⱨǝmdǝ Əysaning inilirimu bar idi.
15 Og i disse Dage stod Peter op midt iblandt Brødrene og sagde, (og der var en Skare samlet paa omtrent hundrede og tyve Personer):
Xu künlǝrning biridǝ, Petrus ⱪerindaxlar otturisida ɵrǝ turup (jǝm boluxⱪanlar bir yüz yigirmigǝ yeⱪin idi) mundaⱪ dedi:
16 „I Mænd, Brødre! det Skriftens Ord burde opfyldes, som den Helligaand forud havde talt ved Davids Mund om Judas, der blev Vejleder for dem, som grebe Jesus;
— Ⱪerindaxlar, Əysani tutⱪanlarƣa yol baxliƣuqi bolƣan Yǝⱨuda ⱨǝⱪⱪidǝ Muⱪǝddǝs Roⱨning burun Dawut arⱪiliⱪ aldin eytⱪan muⱪǝddǝs yazmilardiki sɵzliri ǝmǝlgǝ exixi muⱪǝrrǝr idi.
17 thi han var regnet iblandt os og havde faaet denne Tjenestes Lod.
Qünki [Yǝⱨuda]mu arimizdin biri ⱨesablanƣan wǝ [Hudaning] bu hizmitidin nesiwisi bar idi
18 Han erhvervede sig nu en Ager for sin Uretfærdigheds Løn, og han styrtede ned og brast itu, og alle hans Indvolde væltede ud,
(u ⱪilƣan ⱪǝbiⱨlikning in’amidin erixkǝn pulƣa bir parqǝ yǝr setiwalƣanidi, u xu yǝrdǝ bexiqilap yiⱪilip, üqǝy-ⱪerini quwulup kǝtti;
19 hvilket ogsaa er blevet vitterligt for alle dem, som bo i Jerusalem, saa at den Ager kaldes paa deres eget Maal Hakeldama, det er Blodager.
bu ix pütkül Yerusalemdikilǝrgǝ mǝlum bolup, ular u yǝrni ɵz tili bilǝn «Ⱨaⱪǝldǝma» dǝp ataxti. Buning mǝnisi «ⱪan tɵkülgǝn yǝr» degǝnliktur)
20 Thi der er skrevet i Psalmernes Bog: „Hans Bolig blive øde, og der være ingen, som bor i den, ‟ og: „Lad en anden faa hans Tilsynsgerning.‟
Qünki Zǝburda [Yǝⱨudaƣa] [ⱪaritilƣan] munu sɵzlǝr pütülgǝn: — «Uning turalƣusi qɵlgǝ aylansun, Uningda ⱨeq turƣuqi bolmisun!» Wǝ: — «Uning yetǝkqilik orniƣa baxⱪa birsi qiⱪsun!»
21 Derfor bør en af de Mænd, som vare sammen med os i hele den Tid, da den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,
Xuning üqün, Rǝb Əysaning tirilgǝnlikigǝ biz bilǝn tǝng guwaⱨliⱪ berixi üqün, bir kixini talliximiz kerǝk. Bu kixi Əysa arimizda yürgǝn künlǝrdǝ, Yǝⱨya [pǝyƣǝmbǝr]din qɵmüldürüxni ⱪobul ⱪilƣan kündin baxlap taki asmanƣa kɵtürülgǝn küngiqǝ biz bilǝn baxtin-ahir billǝ bolƣan kixilǝrdin boluxi kerǝk, — dedi.
22 lige fra Johannes's Daab indtil den Dag, da han blev optagen fra os, blive Vidne sammen med os om hans Opstandelse.‟
23 Og de fremstillede to, Josef, som kaldtes Barsabbas med Tilnavn Justus, og Matthias.
Xuning bilǝn ular Yüsüp (yǝnǝ Barsabas dǝpmu atalƣan, yǝnǝ bir ismi Yustus) bilǝn Mattiyas degǝn ikki kixini bekitip, mundaⱪ dua ⱪilixti:
24 Og de bade og sagde: „Du Herre! som kender alles Hjerter, vis os den ene, som du har udvalgt af disse to
— Sǝn, i ⱨǝmmǝ adǝmning ⱪǝlbini bilgüqi Pǝrwǝrdigar! Yǝⱨuda teyilip bu hizmǝt wǝ rosulluⱪtin mǝⱨrum bolup ɵzigǝ has bolƣan yǝrgǝ kǝtti. Əmdi u taxlap ⱪoyƣan hizmǝt wǝ rosulluⱪning nesiwisigǝ igǝ boluxⱪa bu ikkiylǝndin ⱪaysisini talliƣanliⱪingni kɵrsǝtkǝysǝn!
25 til at faa denne Tjenestes og Apostelgernings Plads, som Judas forlod for at gaa hen til sit eget Sted.‟
26 Og de kastede Lod imellem dem, og Loddet faldt paa Matthias, og han blev regnet sammen med de elleve Apostle.
Andin ular bu ikki kixigǝ qǝk taxliwidi, qǝk Mattiyasⱪa qiⱪti. Xuning bilǝn u on bir rosul bilǝn bir ⱪatardin orun alƣan ⱨesablandi.
