Salme 95

1 Kom, lad os juble for HERREN, raabe af fryd for vor Frelses Klippe,

KOMAIL kodo, pwe kitail pan kapina Ieowa o nijinij on paip en maur atail.

2 møde med Tak for hans Aasyn, juble i Sang til hans Pris!

Kitail pan kola tuki on i kapin. Kitail en nijinijki on I pjalm!

3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

Pwe Ieowa Kot lapalap amen, o Nanmarki lapalap amen pon anin kot akan karoj.

4 i hans Haand er Jordens Dybder, Bjergenes Tinder er hans;

Pan jappa mi ni lim a, o pon komon nana me japwilim a.

5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

Madau me japwilim a, pwe i me kotin wiadar, o lim a kan wiadar waja madekon.

6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

Komail kodo, kitail pan kaudok, o dairukedi, o kelepuki mon Ieowa, me kotin wia kitail dar.

7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

Pwe i atail Kot, a kitail aramaj en japwilim a wajan kamana o pwin en lim a. Ran wet, ma komail pan ron kapitie,

8 »Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

Komail der kapitakaila monion omail, duen a wiauier Meripa o ni ran en Maja nan jap tan.

9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

Ni jam omail akan jonejon ia o kajau ia da, pwe re kilaner ai dodok kan.

10 Jeg væmmedes fyrretyve Aar ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

Par paeijok I juede kilar di wet, o I indada: Monion en jon en aramaj duen met kin wukiwuk jili, o re jota men aja duen al ai kan.

11 Saa svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gaa ind til min Hvile!«

I ap kaula ni ai makar: Irail jota pan konodi ai kamol.