Salme 94

1 HERRE, du Hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

MAIN Kot, komui jaundepuk, leowa Kot jaundepuk, kom kotin janjaleda!

2 staa op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

Kom kotida, komui jaunkapun en jappa, kom kotin depuk on wiawia en me aklapalap akan.

3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

MAIN Ieowa, arai da me doo jan Kot akan, arai da me doo jan Kot, akan pan poponmaju,

4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udaadsmand ter sig som Herre;

O pudupudada lokaia jued o arai da, me japun kan karoj en juauki ar morjued?

5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

Re kin tiakedi japwilim omui aramaj akan, o re kame omui jojo.

6 de myrder Enke og fremmed, faderløse slaar de ihjel;

Re kin kamela li odi o men wai, o patik takain wor en me japoupou kan.

7 de siger: »HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!«

Re inda: Ieowa jota kak kilan, o Kot en Iakop jota pan aja due.

8 Forstaa dog, I Taaber blandt Folket! Naar bliver I kloge, I Daarer?

Komail me pweipwei nan pun en aramaj akan, en dedeki! O komail lolepn akan, iad me komail pan lolekonala?

9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

Me kotin wiada jalon, o a jota pan ereki? Me kotin wiadar por en maj o, a jota pan kak majani?

10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

Me kin kotin Kaunda wei kan, o jota pan kaloke? Pwe I me kotin kalolekoni aramaj.

11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

Ieowa kotin mani lamelam en aramaj akan, me re aklapalap.

12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

Meid pai ol o, me kom kotin kaloke, Main, Ieowa, o me kom kotin padaki on jan nan ar majan akan.

13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

Pwen kanonama ni a apwal akan, lao jaujau en me doo jan Kot akan pan weweida.

14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

Pwe Ieowa jota pan kotin kajela japwilim a araman akan, o a jota pan muei jan a jojo.

15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

Pwe me pun, pan punpuneta, i me lelapok kan karoj pan weweideki.

16 Hvo staar mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udaadsmænd?

Ij me pan jauaja ia on me morjued akan? O ij me pan jauaje ia on me dipan akan?

17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

Ma Ieowa jota kotin jauaja ia, metar ekij nen i pan kolan wajan kapormen.

18 Naar jeg tænkte: »Nu vakler min Fod«, støtted din Naade mig, HERRE;

Ni ai indada: Na i pan krijedi, omui kalanan, Main Ieowa, pan kolekol ia.

19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

Ai injenjued laud nan monion i, a omui kotin kamait ia la kaperenda nen i.

20 Staar du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

Kom jota man paroki on mol o, me kin kajapunala japwilim omui majan.

21 Jager de end den retfærdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

Re kin onop on kamela me pun amen, o re kin kadeikada nta makelekel.

22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

A Ieowa ai paip lapalap, o Kot iei paip, me i pan rukila ia.

23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.

A pan kotin depuk on ir ar me jued, o a pan kotin kame ir ala, pweki ar katiwo, Ieowa atail Kot pan kame ir ala.