< Salme 91 >
1 Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
laus cantici David qui habitat in adiutorio Altissimi in protectione Dei caeli commorabitur
2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.
dicet Domino susceptor meus es tu et refugium meum Deus meus sperabo in eum
3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
quoniam ipse liberabit me de laqueo venantium et a verbo aspero
4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
in scapulis suis obumbrabit te et sub pinnis eius sperabis
5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen,
scuto circumdabit te veritas eius non timebis a timore nocturno
6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
a sagitta volante in die a negotio perambulante in tenebris ab incursu et daemonio meridiano
7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;
cadent a latere tuo mille et decem milia a dextris tuis ad te autem non adpropinquabit
8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
verumtamen oculis tuis considerabis et retributionem peccatorum videbis
9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
quoniam tu Domine spes mea Altissimum posuisti refugium tuum
10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
non accedent ad te mala et flagellum non adpropinquabit tabernaculo tuo
11 thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;
quoniam angelis suis mandabit de te ut custodiant te in omnibus viis tuis
12 de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;
in manibus portabunt te ne forte offendas ad lapidem pedem tuum
13 du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.
super aspidem et basiliscum ambulabis et conculcabis leonem et draconem
14 »Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
quoniam in me speravit et liberabo eum protegam eum quia cognovit nomen meum
15 kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære;
clamabit ad me et exaudiam eum cum ipso sum in tribulatione eripiam eum et clarificabo eum
16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!«
longitudine dierum replebo eum et ostendam illi salutare meum