< Salme 90 >
1 En Bøn af den Guds Mand Moses. Herre, du var vor Bolig Slægt efter Slægt.
oratio Mosi hominis Dei Domine refugium tu factus es nobis in generatione et generatione
2 Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!
priusquam montes fierent et formaretur terra et orbis a saeculo usque in saeculum tu es Deus
3 Mennesket gør du til Støv igen, du siger: »Vend tilbage, I Menneskebørn!«
ne avertas hominem in humilitatem et dixisti convertimini filii hominum
4 Thi tusind Aar er i dine Øjne som Dagen i Gaar, der svandt, som en Nattevagt.
quoniam mille anni ante oculos tuos tamquam dies hesterna quae praeteriit et custodia in nocte
5 Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;
quae pro nihilo habentur eorum anni erunt
6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.
mane sicut herba transeat mane floreat et transeat vespere decidat induret et arescat
7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.
quia defecimus in ira tua et in furore tuo turbati sumus
8 Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Aasyns Lys.
posuisti iniquitates nostras in conspectu tuo saeculum nostrum in inluminatione vultus tui
9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore Aar svinder hen som et Suk.
quoniam omnes dies nostri defecerunt in ira tua defecimus anni nostri sicut aranea meditabantur
10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve Aar, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt gaar det, vi flyver af Sted.
dies annorum nostrorum in ipsis septuaginta anni si autem in potentatibus octoginta anni et amplius eorum labor et dolor quoniam supervenit mansuetudo et corripiemur
11 Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!
quis novit potestatem irae tuae et prae timore tuo iram tuam
12 At tælle vore Dage lære du os, saa vi kan faa Visdom i Hjertet!
dinumerare dexteram tuam sic notam fac et conpeditos corde in sapientia
13 Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;
convertere Domine usquequo et deprecabilis esto super servos tuos
14 mæt os aarle med din Miskundhed, saa vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.
repleti sumus mane misericordia tua et exultavimus et delectati sumus in omnibus diebus nostris
15 Glæd os det Dagetal, du ydmyged os, det Aaremaal, da vi led ondt!
laetati sumus pro diebus quibus nos humiliasti annis quibus vidimus mala
16 Lad dit Værk aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!
et respice in servos tuos et in opera tua et dirige filios eorum
17 HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!
et sit splendor Domini Dei nostri super nos et opera manuum nostrarum dirige super nos et opus manuum nostrarum dirige;