< Salme 82 >

1 En Salme af Asaf. Gud staar frem i Guders Forsamling, midt iblandt Guder holder han Dom:
Faarfannaa Asaaf. Waaqni, waldaa waaqotaa gidduu dhaabata; “waaqota” gidduuttis murtii kenna; akkanas jedha:
2 »Hvor længe vil I dømme uredeligt og holde med de gudløse? (Sela)
“Isin hamma yoomiitti seera jalʼiftu? Hamma yoomiittis jalʼootaaf dhaabattu?
3 Skaf de ringe og faderløse Ret, kend de arme og nødstedte fri;
Dadhabdootaa fi ijoollee abbaa hin qabneef murtii qajeelaa kennaa; mirga hiyyeeyyiitii fi cunqurfamtootaas eegsisaa.
4 red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudløses Haand!
Warra dadhabaa fi rakkattoota baraaraa; harka jalʼootaatiis isaan baasaa.
5 Dog, de kender intet, sanser intet, i Mørke vandrer de om, alle Jordens Grundvolde vakler.
“Isaan homaa hin beekan; homaa illee hin hubatan. Isaan dukkana keessa jiraatu; hundeen lafaa hundinuu ni raafame.
6 Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den Højestes Sønner;
“Anis, ‘Isin, “waaqota;” hundi keessan ilmaan Waaqa Waan Hundaa Olii ti’ jedheera.
7 dog skal I dø som Mennesker, styrte som en af Fyrsterne!«
Taʼus isin akkuma namatti ni duutu; akkuma bulchitoota kamii iyyuu ni kuftu.”
8 Rejs dig, o Gud, døm Jorden, thi alle Folkene faar du til Arv!
Yaa Waaqi kaʼi; lafatti muri; sabni hundinuu kan keetiitii.

< Salme 82 >