Salme 78
1 En Maskil af Asaf. Lyt, mit Folk, til min Lære, bøj eders Øre til Ord fra min Mund;
わが民よわが敎訓をきき、わが口のことばになんぢらの耳をかたぶけよ
2 jeg vil aabne min Mund med Billedtale, fremsætte Gaader fra fordums Tid,
われ口をひらきて譬喩をまうけ いにしへの玄幽なる語をかたりいでん
3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;
是われらが曩にききしところ知しところ又われらが列祖のかたりつたへし所なり
4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENS Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.
われら之をその子孫にかくさずヱホバのもろもろの頌美と能力とそのなしたまへる奇しき事跡とをきたらんとする世につげん
5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,
そはヱホバ證詞をヤコブのうちにたて律法をイスラエルのうちに定めてその子孫にしらすべきことをわれらの列祖におほせたまひたればなり
6 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, staa frem og fortælle deres Børn derom,
これ來らんとする代のちに生るる子孫がこれを知みづから起りてそのまた子孫につたへ
7 saa de slaar deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,
かれらをして神によりたのみ神のみわざを忘れずその誡命をまもらしめん爲なり
8 ej slægter Fædrene paa, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Aand var utro mod Gud
またその列祖のごとく頑固にしてそむくものの類となり そのこころ修まらず そのたましひ神に忠ならざる類とならざらん爲なり
9 — Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted paa Stridens Dag —
エフライムのこらは武具ととのへ弓をたづさへしに戰ひの日にうしろをそむけたり
10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;
かれら神のちかひをまもらず そのおきてを履ことをいなみ
11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
ヱホバのなしたまへることとかれらに示したまへる奇しき事跡とをわすれたり
12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten paa Zoans Mark;
神はエジプトの國にてゾアンの野にて妙なる事をかれらの列祖のまへになしたまへり
13 han kløved Havet og førte dem over, lod Vandet staa som en Vold;
すなはち海をさきてかれらを過ぎしめ水をつみて堆かくしたまへり
14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
ひるは雲をもてかれらをみちびき夜はよもすがら火の光をもてこれを導きたまへり
15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,
神はあれのにて磐をさき大なる淵より汲がごとくにかれらに飮しめ
16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
また磐より流をひきて河のごとくに水をながれしめたまへり
17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;
然るにかれら尚たえまなく罪ををかして神にさからひ荒野にて至上者にそむき
18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,
またおのが慾のために食をもとめてその心のうちに神をこころみたり
19 de talte mod Gud og sagde: »Kan Gud dække Bord i en Ørken?
然のみならずかれらは神にさからひていへり 神は荒野にて筵をまうけたまふを得んや
20 Se, Klippen slog han, saa Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han ogsaa kan give Brød og skaffe Kød til sit Folk?«
みよ神いはを撃たまへば水ほどばしりいで流あぶれたり 糧をもあたへたまふを得んや神はその民のために肉をそなへたまはんやと
21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
この故にヱホバこれを聞ていきどほりたまひき 火はヤコブにむかひてもえあがり怒はイスラエルにむかひて立騰れり
22 fordi de ikke troede Gud eller stolede paa hans Frelse.
こはかれら神を信ぜずその救にたのまざりし故なり
23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre aabne
されどなほ神はうへなる雲に命じて天の戸をひらき
24 og Manna regne paa dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
彼等のうへにマナをふらせて食はしめ天の穀物をあたへたまへり
25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
人みな勇士の糧をくらへり 神はかれらに食物をおくりて飽足らしめたまふ
26 Han rejste Østenvinden paa Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
神は天に東風をふかせ大能もて南の風をみちびきたまへり
27 Kød lod han regne paa dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
神はかれらのうへに塵のごとく肉をふらせ海の沙のごとく翼ある鳥をふらせて
28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
その營のなかその住所のまはりに落したまへり
29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønsked, lod han dem faa.
斯てかれらは食ひて飽たりぬ 神はこれにその欲みしものを與へたまへり
30 Men før deres Attraa var stillet, mens Maden var i deres Mund,
かれらが未だその慾をはなれず食物のなほ口のうちにあるほどに
31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
神のいかり旣にかれらに對ひてたちのぼり彼等のうちにて最もこえたる者をころしイスラエルのわかき男をうちたふしたまへり
32 Og dog blev de ved at synde og troede ej paa hans Undere.
これらの事ありしかど彼等はなほ罪ををかしてその奇しきみわざを信ぜざりしかば
33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres Aar.
神はかれらの日を空しくすぐさせ その年をおそれつつ過させたまへり
34 Naar han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
神かれらを殺したまへる時かれら神をたづね歸りきたりて懇ろに神をもとめたり
35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.
かくて神はおのれの磐いとたかき神はおのれの贖主なることをおもひいでたり
36 De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;
然はあれど彼等はただその口をもて神にへつらひその舌をもて神にいつはりをいひたりしのみ
37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.
そはかれらのこころは神にむかひて堅からず その契約をまもるに忠信ならざりき
38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang paa Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;
されど神はあはれみに充たまへばかれらの不義をゆるして亡したまはず屡ばそのみいかりを轉してことごとくは忿恚をふりおこし給はざりき
39 han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.
又かれがただ肉にして過去ばふたたび歸りこぬ風なるをおもひいで給へり
40 Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!
かれらは野にて神にそむき荒野にて神をうれへしめしこと幾次ぞや
41 De fristede atter Gud, de krænkede Israels Hellige;
かれらかへすがへす神をこころみイスラエルの聖者をはづかしめたり
42 hans Haand kom de ikke i Hu, den Dag han friede dem fra Fjenden,
かれらは神の手をも敵より贖ひたまひし日をもおもひいでざりき
43 da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere paa Zoans Mark,
神はそのもろもろの豫兆をエジプトにあらはしその奇しき事をゾアンの野にあらはし
44 forvandled deres Floder til Blod, saa de ej kunde drikke af Strømmene,
かれらの河を血にかはらせてその流を飮あたはざらしめ
45 sendte Myg imod dem, som aad dem, og Frøer, som lagde dem øde,
また蝿の群をおくりてかれらをくはしめ蛙をおくりてかれらを亡させたまへり
46 gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,
神はかれらの田產を蟊賊にわたし かれらの勤勞を蝗にあたへたまへり
47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,
神は雹をもてかれらの葡萄の樹をからし霜をもてかれらの桑の樹をからし
48 prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
その家畜をへうにわたしその群をもゆる閃電にわたし
49 Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;
かれらの上にはげしき怒といきどほりと怨恨となやみと禍害のつかひの群とをなげいだし給へり
50 frit Løb gav han sin Vrede, skaaned dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;
神はその怒をもらす道をまうけ かれらのたましひを死よりまぬかれしめず そのいのちを疫癘にわたし
51 alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,
エジプトにてすべての初子をうちハムの幕屋にてかれらの力の始をうちたまへり
52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, leded dem som Kvæg i Ørkenen,
されどおのれの民を羊のごとくに引いだし かれらを曠野にてけだものの群のごとくにみちびき
53 leded dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;
かれらをともなひておそれなく安けからしめ給へり されど海はかれらの仇をおほへり
54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,
神はその聖所のさかひ その右の手にて購たまへるこの山に彼らを携へたまへり
55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.
又かれらの前にてもろもろの國人をおもひいだし準縄をもちゐ その地をわかちて嗣業となし イスラエルの族をかれらの幕屋にすまはせたまへり
56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;
然はあれど彼等はいとたかき神をこころみ之にそむきてそのもろもろの證詞をまもらず
57 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,
叛きしりぞきてその列祖の如く眞實をうしなひ くるへる弓のごとくひるがへりて逸ゆけり
58 de krænked ham med deres Offerhøje, ægged ham med deres Gudebilleder.
高處をまうけて神のいきどほりをひき刻める像にて神の嫉妬をおこしたり
59 Det hørte Gud og blev vred, følte højlig Lede ved Israel;
神ききたまひて甚だしくいかり大にイスラエルを憎みたまひしかば
60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;
人々の間におきたまひし幕屋なるシロのあげばりを棄さり
61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehaand,
その力をとりことならしめ その榮光を敵の手にわたし
62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred paa sin Arvelod;
その民を劍にあたへ その嗣業にむかひて甚だしく怒りたまへり
63 Ild fortæred dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,
火はかれらのわかき男をやきつくし かれらの處女はその婚姻の歌によりて譽らるることなく
64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
かれらの祭司はつるぎにて仆れ かれらの寡婦は喪のなげきだにせざりき
65 Da vaagned Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;
斯るときに主はねぶりし者のさめしごとく勇士の酒によりてさけぶがごとく目さめたまひて
66 han slog sine Fjender paa Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
その敵をうちしりぞけ とこしへの辱をかれらに負せたまへり
67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;
またヨセフの幕屋をいなみエフライムの族をえらばず
68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
ユダの族そのいつくしみたまふシオンの山をえらびたまへり
69 han bygged sit Tempel himmelhøjt, grundfæsted det evigt som Jorden.
その聖所を山のごとく永遠にさだめたまへる地のごとくに立たまへり
70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarenes Folde,
またその僕ダビデをえらびて羊の牢のなかよりとり
71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;
乳をあたふる牝羊にしたがひゆく勤のうちより携へきたりてその民ヤコブその嗣業イスラエルを牧はせたまへり
72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Haand.
斯てダビデはそのこころの完全にしたがひてかれらを牧ひ その手のたくみをもて之をみちびけり
