< Salme 77 >
1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.
我わがこゑをあげて神によばはん われ聲を神にあげなばその耳をわれにかたぶけたまはん
2 Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;
わがなやみの日にわれ主をたづねまつれり 夜わが手をのべてゆるむることなかりき わがたましひは慰めらるるをいなみたり
3 jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
われ神をおもひいでて打なやむ われ思ひなげきてわが霊魂おとろへぬ (セラ)
4 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. (Sela)
なんぢはわが眼をささへて閉がしめたまはず 我はものいふこと能はぬほどに惱みたり
5 Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.
われむかしの日いにしへの年をおもへり
6 Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;
われ夜わが歌をむもひいづ 我わが心にてふかくおもひわが霊魂はねもころに尋ねもとむ
7 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.
主はとこしへに棄たまふや 再びめぐみを垂たまはざるや
8 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,
その憐憫はのこりなく永遠にさり そのちかひは世々ながく廢れたるや
9 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
神は恩をほどこすことを忘れたまふや 怒をもてそのあはれみを絨たまふや (セラ)
10 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
斯るときに我いへらく此はただわが弱きがゆゑのみいで至上者のみぎの手のもろもろの年をおもひいでん
11 Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.
われヤハの作爲をのべとなへん われ往古よりありし汝がくすしきみわざを思ひいたさん
12 Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
また我なんぢのすべての作爲をおもひいで汝のなしたまへることを深くおもはん
13 Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.
神よなんぢの途はいときよし 神のごとく大なる神はたれぞや
14 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!
なんぢは奇きみわざをなしたまへる神なり もろもろの民のあひだにその大能をしめし
15 Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
その臂をもてヤコブ、ヨセフの子輩なんぢの民をあがなひたまへり (セラ)
16 udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
かみよ大水なんぢを見たり おほみづ汝をみてをののき淵もまたふるへり
17 Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
雲はみづをそそぎいだし空はひびきをいだし なんぢの矢ははしりいでたり
18 Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;
なんぢの雷鳴のこゑは暴風のうちにありき 電光は世をてらし地はふるひうごけり
19 din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
なんぢの大道は海のなかにあり なんぢの徑はおほみづの中にあり なんぢの蹤跡はたづねがたかりき
20 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.
なんぢその民をモーセとアロンとの手によりて羊の群のごとくみちびきたまへり