< Salme 72 >

1 Af Salomo. Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd,
Av Salomo. Gud, gjev kongen dine domar og kongssonen di rettferd!
2 saa han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret!
Han skal døma ditt folk med rettferd og dine armingar med rett.
3 Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd.
Fjelli skal bera fred for folket, og like eins haugarne, ved rettferd.
4 De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slaar Voldsmanden ned.
Han skal døma armingarne i folket, han skal frelsa borni åt den fatige og knasa valdsmannen.
5 Han skal leve, saa længe Solen lyser og Maanen skinner, fra Slægt til Slægt.
Dei skal ottast deg so lenge soli skin, og so lenge månen lyser frå ætt til ætt.
6 Han kommer som Regn paa slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden;
Han skal koma ned som regn på nyslegen voll, lik ei regnskur som væter jordi.
7 i hans Dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred raader, til Maanen forgaar.
I hans dagar skal den rettferdige bløma, og det skal vera mykje fred, alt til det ingen måne er meir.
8 Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;
Og han skal hava herredom frå hav til hav, og frå elvi til endarne av jordi.
9 hans Avindsmænd bøjer Knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet;
Dei som bur i øydemarki, skal bøygja seg for honom, og hans fiendar skal slikka mold.
10 Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat;
Kongarne frå Tarsis og øyarne skal bera fram gåvor, kongarne frå Sjeba og Seba skal koma med skatt.
11 alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.
Alle kongar skal fall ned for honom, alle folkeslag skal tena honom.
12 Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper,
For han skal frelsa den fatige som ropar, og armingen som ingen hjelpar hev.
13 ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle;
Han skal spara vesalmannen og den fatige, og sjælerne åt dei fatige skal han frelsa.
14 han skal fri deres Sjæle fra Uret og Vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne.
Frå trykk og vald skal han løysa deira sjæl, og dyrt skal blodet deira vera i hans augo.
15 Maatte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem.
Og han skal liva, og Sjeba-gull skal han gjeva honom, og han skal alltid beda for honom, heile dagen skal han lova honom.
16 Korn skal der være i Overflod i Landet, paa Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter.
Det skal vera ei mengd med korn i landet, på fjelltopparne, grøda skal susa som Libanonskogen, og folk blømer fram i byarne som gras på jordi.
17 Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!
Hans namn skal vara i all æva, so lenge soli skin, skal hans namn setja nye renningar, og ved honom skal dei velsigna seg, alle heidningefolk skal prisa honom sæl.
18 Lovet være Gud HERREN, Israels Gud, som ene gør Undergerninger,
Lova vere Gud Herren, Israels Gud, han, den einaste som gjer under!
19 og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!
Og lova vere hans herlege namn i all æva! og all jordi verte full av hans æra! Amen, amen!
20 Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner.
Ende på bønerne av David, son åt Isai.

< Salme 72 >