Salme 66
1 Til Sangmesteren. En Sang. En Salme. Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
In finem, Canticum Psalmi resurrectionis. Iubilate Deo omnis terra,
2 lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
psalmum dicite nomini eius: date gloriam laudi eius.
3 sig til Gud: »Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
Dicite Deo quam terribilia sunt opera tua Domine! in multitudine virtutis tuæ mentientur tibi inimici tui.
4 al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn.« (Sela)
Omnis terra adoret te, et psallat tibi: psalmum dicat nomini tuo.
5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort, i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
Venite, et videte opera Dei: terribilis in consiliis super filios hominum.
6 Han forvandlede Hav til Land, de vandred til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
Qui convertit mare in aridam, in flumine pertransibunt pede: ibi lætabimur in ipso.
7 Han hersker med Vælde for evigt, paa Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)
Qui dominatur in virtute sua in æternum, oculi eius super gentes respiciunt: qui exasperant non exaltentur in semetipsis.
8 I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
Benedicite Gentes Deum nostrum: et auditam facite vocem laudis eius,
9 han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
Qui posuit animam meam ad vitam: et non dedit in commotionem pedes meos.
10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
Quoniam probasti nos Deus: igne nos examinasti, sicut examinatur argentum.
11 i Fængsel bragte du os, lagde Tynge paa vore Lænder,
Induxisti nos in laqueum, posuisti tribulationes in dorso nostro:
12 lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
imposuisti homines super capita nostra. Transivimus per ignem et aquam: et eduxisti nos in refrigerium.
13 Med Brændofre vil jeg gaa ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
Introibo in domum tuam in holocaustis: reddam tibi vota mea,
14 dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
quæ distinxerunt labia mea. Et locutum est os meum, in tribulatione mea.
15 Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)
Holocausta medullata offeram tibi cum incenso arietum: offeram tibi boves cum hircis.
16 Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
Venite, audite, et narrabo, omnes qui timetis Deum, quanta fecit animæ meæ.
17 Jeg raabte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
Ad ipsum ore meo clamavi, et exaltavi sub lingua mea.
18 Havde jeg tænkt paa ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
Iniquitatem si aspexi in corde meo, non exaudiet Dominus.
19 visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
Propterea exaudivit Deus, et attendit voci deprecationis meæ.
20 Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!
Benedictus Deus, qui non amovit orationem meam, et misericordiam suam a me.
