Salme 65

1 Til Sangmesteren. En Salme af David. En Sang.

In finem, Psalmus David, Canticum Hieremiæ, et Ezechielis populo transmigrationis, cum inciperent exire. Te decet hymnus Deus in Sion: et tibi reddetur votum in Ierusalem.

2 Lovsang tilkommer dig paa Zion, o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner;

Exaudi orationem meam: ad te omnis caro veniet.

3 alt Kød kommer til dig, naar Brøden tynger.

Verba iniquorum prævaluerunt super nos: et impietatibus nostris tu propitiaberis.

4 Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem.

Beatus, quem elegisti, et assumpsisti: inhabitabit in atriis tuis. Replebimur in bonis domus tuæ: sanctum est templum tuum,

5 Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgaarde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.

mirabile in æquitate. Exaudi nos Deus salutaris noster, spes omnium finium terræ, et in mari longe.

6 Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande,

Præparans montes in virtute tua, accinctus potentia:

7 du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjordet med Kraft,

qui conturbas profundum maris sonum fluctuum eius. Turbabuntur gentes,

8 du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm,

et timebunt qui habitant terminos a signis tuis: exitus matutini et vespere delectabis.

9 saa Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.

Visitasti terram et inebriasti eam: multiplicasti locupletare eam. Flumen Dei repletum est aquis, parasti cibum illorum: quoniam ita est præparatio eius.

10 Du saa til Landet, vanded det, gjorde det saare rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn,

Rivos eius inebria, multiplica genimina eius: in stillicidiis eius lætabitur germinans.

11 du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd.

Benedices coronæ anni benignitatis tuæ: et campi tui replebuntur ubertate.

12 Med din Herlighed kroner du Aaret, dine Vognspor flyder af Fedme;

Pinguescent speciosa deserti: et exultatione colles accingentur.

13 de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene; Engene klædes med Faar, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger!

Induti sunt arietes ovium, et valles abundabunt frumento: clamabunt, etenim hymnum dicent.