Salme 60

1 Til Sangmesteren. Al-sjusjan-edut. En Miktam af David til Indøvelse,

Dios, desechástenos, disipástenos; airástete, vuélvete a nosotros.

2 dengang han kæmpede med Aram-Naharajim og Aram-Zoba, og Joab vendte tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, 12 000 Mand.

Hiciste temblar la tierra, abrístela; sana sus quebraduras, porque titubea.

3 Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vrededes — vend dig til os igen;

Hiciste ver a tu pueblo duras cosas: hicístenos beber vino de temblor.

4 du lod Landet skælve, slaa Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler!

Has dado a los que te temen una bandera que alcen por amor de la verdad. (Selah)

5 Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.

Para que se escapen tus amados: salva con tu diestra, y óyeme.

6 Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. (Sela)

Dios habló en su santidad: Yo me alegraré: partiré a Siquem, y mediré al valle de Socot.

7 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

Mío es Galaad, y mío es Manasés: y Efraím es la fortaleza de mi cabeza; Judá mi legislador;

8 Gud talede i sin Helligdom: »Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmaale Sukkots Dal;

Moab, la olla de mi lavatorio: sobre Edom echaré mi zapato; sobre mí triunfa, o! Palestina.

9 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

¿Quién me llevará a la ciudad fortalecida? ¿quién me llevará hasta Idumea?

10 Moab min Vaskeskaal, paa Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg.«

Ciertamente tú, o! Dios, que nos habías desechado; y no salías, o! Dios, con nuestros ejércitos.

11 Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?

Dános socorro contra el enemigo, que vana es la salud de los hombres.

12 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære. Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!

En Dios haremos proezas; y él pisará nuestros enemigos.