< Salme 6 >
1 Til Sangmesteren. Med Strengespil. Efter den ottende. En Salme af David. HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,
Oh Yavé, no me reprendas en tu furor. Ni me disciplines en tu ardiente ira.
2 vær mig naadig, HERRE, jeg sygner hen, mine Ledemod skælver, læg mig, HERRE!
Ten compasión de mí, oh Yavé, porque desfallezco. Sáname, oh Yavé, porque mis huesos están conturbados,
3 Saare skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu?
Y también mi alma en gran manera. Y Tú, oh Yavé… ¿hasta cuándo?
4 Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!
Vuélvete, Yavé, rescata mi alma. Sálvame por tu misericordia.
5 Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der? (Sheol )
Porque en la muerte no habrá memoria de Ti. En el Seol, ¿quién te dará gracias? (Sheol )
6 Jeg er saa træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Taarer min Seng;
Estoy agotado de tanto gemir. Todas las noches inundo de lágrimas mi almohada. Con mis lágrimas empapo mi cama.
7 mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.
Mis ojos están nublados de tanto sufrir. Han envejecido a causa de todos mis adversarios.
8 Vig fra mig, alle I Udaadsmænd, thi HERREN har hørt min Graad,
Apártense de mí todos los que hacen iniquidad, Porque Yavé oyó la voz de mi llanto.
9 HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.
Yavé escuchó mi súplica. Yavé recibió mi oración:
10 Beskæmmes skal alle mine Fjender og saare forfærdes, brat skal de vige med Skam.
Sean todos mis enemigos avergonzados y muy conturbados, Que sean vueltos atrás, Que sean de repente avergonzados.