Salme 144
1 Af David. Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid, mine Fingre til Krig,
E HOOMAIKAIIA o Iehova, ko'u pohaku, Ka mea i ao mai i ko'u mau lima e hoouka, A me ko'u mau manamana lima e kana.
2 min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider paa, som underlægger mig Folkeslag!
O ko'u mea aloha, a me ko'u puukaua; O ko'u puuhonua, a me ko'u mea e pakele ai; O ko'u palekaua, ka mea a'u e hiliuai ai; Ka mea i hoopio mai i ko'u poe kanaka malalo iho o'u.
3 HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter paa ham?
E Iehova, heaha ke kanaka, i ike mai ai oe ia ia? A me ke keiki a ke kanaka i manao ai oe la ia?
4 Mennesket er som et Aandepust, dets Dage som svindende Skygge.
Ua like ke kanaka me ka mahu; A o kona mau la hoi me he aka la i hele aku.
5 HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, saa at de ryger;
E Iehova, e hookulou mai oe i na lani a iho mai ilalo; E hoopa i na kuahiwi, a e pii aku ka uwahi.
6 slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;
E hooanapu mai i ka uwila, a e hoopuehu ia lakou: E pana aku i kou mau pua, a e luku ia lakou.
7 udræk din Haand fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,
E kikoo mai oe i kou lima mai luna mai; A e unuhi mai ia'u a e hoopakele hoi ia'u maloko aku o na wai nui, Mai ka lima aku hoi o na keiki malihini;
8 fra fremmedes Haand, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehaand.
Ka poe olelo wahahee ma ka lakou waha, A o ko lakou lima akau, he lima akau hoopunipuni.
9 Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig paa tistrenget Harpe,
E ke Akua, e oli aku au i ke oli hou ia oe, Ma ka violaumi he umi na kaula, e hoolea aku ai au ia oe.
10 du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.
Nana no e haawi mai i ke ola no na'lii; Nana no i hoopakele ia Davida i kana kauwa, I ka pahi kaua o ka hewa.
11 Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Haand, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehaand.
E unuhi mai oe ia'u, a e hoopakele mai hoi ia'u, I ka lima o na keiki malihini, Ka poe mea waha olelo wahahee, A o ko lakou lima akau, he lima akau hoopunipuni;
12 I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;
I like ka kakou poe keikikane me na mea kanu, I ulu a nui i ko lakou manawa opiopio: I like hoi ka kakou poe kaikamahine me na pohaku kihi, I anaiia ma ke ano o ka luakini;
13 vore Forraadskamre er fulde, de yder Forraad paa Forraad, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder paa vore Marker,
I piha hoi ko lakou halepapaa, E haawi mai ana i mea o kela ano, keia ano; I hanau mai ai ka kakou poe hipa ma na tausani, Ma ka umi tausani hoi ma na alanui.
14 fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen paa Torvene.
I hapai hoi ka kakou poe bipi; I komo ole kekahi iloko, aole hoi e puka iwaho, A i ole hoi he mea ohumu, ma ko lakou mau alanui,
15 Saligt det Folk, der er saaledes stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!
Pomaikai ka lahuikanaka i noho pela; Pomaikai no ka lahuikanaka mamuli o Iehova, ko kakou Akua.
