Salme 141

1 En Salme af David. HERRE, jeg raaber til dig, il mig til Hjælp, hør min Røst, naar jeg raaber til dig;

Salmo de David. Te he invocado, Yahvé, socórreme pronto; escucha mi voz cuando te llamo.

2 som Røgoffer gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

Como el incienso, suba hacia Ti mi oración; sea la elevación de mis manos el sacrificio vespertino.

3 HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

Pon, Yahvé, una guardia ante mi boca, un cerrojo en la puerta de mis labios.

4 Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udaadsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

No dejes inclinar mi corazón a lo malo, para consumar acciones impías con hombres que obran la iniquidad; ni me dejes tener parte en sus delicias.

5 Slaar en retfærdig mig, saa er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

Golpéeme el justo y me corrija: esto es amor; mas nunca el óleo del pecador unja mi cabeza, y aun se elevará mi oración en sus prosperidades.

6 Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

Fueron precipitados sus príncipes junto a la roca, y habían oído cuan suaves eran mis palabras.

7 Som naar man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol h7585)

Como la tierra que se trabaja rompiéndola, mis huesos han sido dislocados, y la tumba se ha abierto. (Sheol h7585)

8 Dog, mine Øjne er rettet paa dig, o HERRE, Herre, paa dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

Mas a Ti, Señor Yahvé, se dirigen mis ojos; a Ti recurro, no derrames mi vida.

9 Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udaadsmændenes Snarer;

Guárdame del lazo que me han tendido y de las emboscadas de los malhechores.

10 lad de gudløse falde i egne Garn, medens jeg gaar uskadt videre.

Caigan juntos los impíos en sus propias redes al mismo tiempo que yo me salvare.