Salme 139
1 Til Sangmesteren. Af David. En Salme. HERRE, du ransager mig og kender mig!
伶長にうたはしめたるダビデの歌 ヱホバよなんぢは我をさぐり我をしりたまへり
2 Du ved, naar jeg sidder, og naar jeg staar op, du fatter min Tanke i Frastand,
なんぢはわが坐るをも立をもしり 又とほくよりわが念をわきまへたまふ
3 du har Rede paa, hvor jeg gaar eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
なんぢはわが歩むをもわが臥をもさぐりいだし わがもろもろの途をことごとく知たまへり
4 Thi før Ordet er til paa min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
そはわが舌に一言ありとも観よヱホバよなんぢことごとく知たまふ
5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Haand paa mig.
なんぢは前より後よりわれをかこみ わが上にその手をおき給へり
6 At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
かかる知識はいとくすしくして我にすぐ また高くして及ぶことあたはず
7 Hvorhen skal jeg gaa for din Aand, og hvor skal jeg fly for dit Aasyn?
我いづこにゆきてなんぢの聖霊をはなれんや われいづこに往てなんぢの前をのがれんや
われ天にのぼるとも汝かしこにいまし われわが榻を陰府にまうくるとも 観よなんぢ彼處にいます (Sheol h7585)
9 tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
我あけぼのの翼をかりて海のはてにすむとも
10 da vil din Haand ogsaa lede mig der, din højre holde mig fast!
かしこにて尚なんぢの手われをみちびき汝のみぎの手われをたもちたまはん
11 Og siger jeg: »Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!«
暗はかならす我をおほひ 我をかこめる光は夜とならんと我いふとも
12 saa er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
汝のみまへには暗ものをかくすことなく 夜もひるのごとくに輝けり なんぢにはくらきも光もことなることなし
13 Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
汝はわがはらわたをつくり 又わがははの胎にわれを組成たまひたり
14 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
われなんぢに感謝す われは畏るべく奇しくつくられたり なんぢの事跡はことごとくくすし わが霊魂はいとつばらに之をしれり
15 Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
われ隠れたるところにてつくられ地の底所にて妙につづりあはされしとき わが骨なんぢにかくるることなかりき
16 som Foster saa dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
わが體いまだ全からざるに なんぢの目ははやくより之をみ 日々かたちづくられしわが百體の一だにあらざりし時に ことごとくなんぢの冊にしるされたり
17 Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
神よなんぢりもろもろの思念はわれに寶きこといかばかりぞや そのみおもひの総計はいかに多きかな
18 Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vaagner — og end er jeg hos dig.
我これを算へんとすれどもそのかずは沙よりもおほし われ眼さむるときも尚なんぢとともにをる
19 Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, maatte Blodets Mænd vige fra mig,
神よなんぢはかならず惡者をころし給はん されば血をながすものよ我をはなれされ
20 de, som taler om dig paa Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
かれらはあしき企圖をもて汝にさからひて言ふ なんぢの仇はみだりに聖名をとなふるなり
21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der staar dig imod;
ヱホバよわれは汝をにくむ者をにくむにあらずや なんぢに逆ひておこりたつものを厭ふにあらずや
22 med fuldt Had hader jeg dem, de er ogsaa mine Fjender.
われ甚くかれらをにくみてわが仇とす
23 Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
神よねがはくは我をさぐりてわが心をしり 我をこころみてわがもろもろの思念をしりたまへ
24 Se, om jeg er paa Smertens Vej, og led mig paa Evigheds Vej!
ねがはくは我によこしまなる途のありやなしやを見て われを永遠のみちに導きたまへ
