Salme 120

1 Sang til Festrejserne. Jeg raabte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Ко Господу, внегда скорбети ми, воззвах, и услыша мя.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Господи, избави душу мою от устен неправедных и от языка льстива.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Что дастся тебе, или что приложится тебе к языку льстиву?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Стрелы сильнаго изощрены, со угльми пустынными.

5 Ve mig, at jeg maa leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Увы мне, яко пришелствие мое продолжися, вселихся с селении Кидарскими:

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

много пришелствова душа моя: с ненавидящими мира бех мирен:

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

егда глаголах им, боряху мя туне.