Salme 109
1 Til Sangmesteren. Af David. En Salme. Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
大衛的詩，交與伶長。 我所讚美的上帝啊， 求你不要閉口不言。
2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de aabnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
因為惡人的嘴和詭詐人的口已經張開攻擊我； 他們用撒謊的舌頭對我說話。
3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
他們圍繞我，說怨恨的話， 又無故地攻打我。
4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
他們與我為敵以報我愛， 但我專心祈禱。
5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
他們向我以惡報善， 以恨報愛。
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager staa ved hans højre,
願你派一個惡人轄制他， 派一個對頭站在他右邊！
7 lad ham gaa dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
他受審判的時候， 願他出來擔當罪名！ 願他的祈禱反成為罪！
8 hans Livsdage blive kun faa, hans Embede tage en anden;
願他的年日短少！ 願別人得他的職分！
9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
願他的兒女為孤兒， 他的妻子為寡婦！
10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
願他的兒女漂流討飯， 從他們荒涼之處出來求食！
11 Aagerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
願強暴的債主牢籠他一切所有的！ 願外人搶他勞碌得來的！
12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
願無人向他延綿施恩！ 願無人可憐他的孤兒！
13 hans Afkom gaa til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt;
願他的後人斷絕， 名字被塗抹，不傳於下代！
14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
願他祖宗的罪孽被耶和華記念！ 願他母親的罪過不被塗抹！
15 altid være de HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
願這些罪常在耶和華面前， 使他的名號斷絕於世！
16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
因為他不想施恩， 卻逼迫困苦窮乏的和傷心的人， 要把他們治死。
17 han elsked Forbandelse, saa lad den naa ham; Velsignelse ynded han ikke, den blive ham fjern!
他愛咒罵，咒罵就臨到他； 他不喜愛福樂，福樂就與他遠離！
18 Han tage Forbandelse paa som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
他拿咒罵當衣服穿上； 這咒罵就如水進他裏面， 像油入他的骨頭。
19 den blive en Dragt, han tager paa, et Bælte, han altid bærer!
願這咒罵當他遮身的衣服， 當他常束的腰帶！
20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
這就是我對頭和用惡言議論我的人 從耶和華那裏所受的報應。
21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Naade, frels mig for dit Navns Skyld!
主－耶和華啊，求你為你的名恩待我； 因你的慈愛美好，求你搭救我！
22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vaander sig i mig;
因為我困苦窮乏， 內心受傷。
23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
我如日影漸漸偏斜而去； 我如蝗蟲被抖出來。
24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
我因禁食，膝骨軟弱； 我身上的肉也漸漸瘦了。
25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster paa Hovedet, naar de ser mig.
我受他們的羞辱， 他們看見我便搖頭。
26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
耶和華－我的上帝啊，求你幫助我， 照你的慈愛拯救我，
27 saa de sander, det var din Haand, dig, HERRE, som gjorde det!
使他們知道這是你的手， 是你－耶和華所行的事。
28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine Uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
任憑他們咒罵，惟願你賜福； 他們幾時起來就必蒙羞， 你的僕人卻要歡喜。
29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
願我的對頭披戴羞辱！ 願他們以自己的羞愧為外袍遮身！
30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
我要用口極力稱謝耶和華； 我要在眾人中間讚美他；
31 thi han staar ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
因為他必站在窮乏人的右邊， 要救他脫離審判他靈魂的人。
