Salme 105
1 Pris HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
BOEIPA te uem uh lah. A ming te khue uh lah. A khoboe te pilnam rhoek taengah tukkil uh lah.
2 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
Amah te hlai uh lah. Amah te tingtoeng uh lamtah amah kah khobaerhambae boeih te lolmang taeng uh lah.
3 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
A ming cim neh thangthen uh lamtah, BOEIPA aka tlap rhoek kah a lungbuei tah a kohoe saeh.
4 spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Aasyn;
BOEIPA neh amah kah a sarhi te tlap lah. A maelhmai khaw tlap taitu lah.
5 kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
A kopoekrhainah a saii neh a ka dongkah laitloeknah bangla anih khobaerhambae khaw,
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
A sal Abraham tiingan neh a coelh Jakob koca rhoek loh thoelh uh lah.
7 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme naar ud over Jorden;
BOEIPA amah ni mamih kah Pathen coeng. A laitloeknah khaw diklai pum ah om.
8 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
A paipi tekumhal duela a thoelh dongah cadilcahma thawngkhat ham olka a uen.
9 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
Abraham neh Isaak taengah a saii a olhlo te,
10 han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
Jakob taengah oltlueh la, Israel taengah kumhal paipi la a sut pah.
11 idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod.«
Te dongah, “Kanaan kho rhi te na rho la nang taengah kam paek ni,” na ti nah.
12 Da de kun var en liden Hob, kun faa og fremmede der,
A hlang kah hlangmi te a sii la om pueng tih, a khuiah bakuep uh.
13 og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
Te vaengah namtom taeng lamkah namtom taengla, ram pakhat lamkah pilnam pakhat taengla poengdoe uh.
14 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:
Amih aka hnaemtaek ham hlang khueh pah pawt tih amih kongah manghai rhoek khaw a tluung pah.
15 »Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!«
Ka koelh soah ben boel lamtah ka tonghma rhoek te thaehuet thil boeh,” a ti nah.
16 Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
Khokha a khue vaengah kho khuiah conghol neh caak boeih te a phae pah.
17 han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
Amih hmai kah a tueih hlang, Joseph te sal bangla a yoih.
18 de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
A kho te hlong neh a phaep pah uh a hinglu ah thicung loh a toeh.
19 indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENS Ord stod han Prøven igennem.
A olthui a thoeng tue a pha due BOEIPA kah olthui loh ol loh anih te a cil a poe.
20 Paa Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs;
Manghai loh a tah dongah pilnam aka taem loh anih a doek tih a hlah.
21 han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
Amah im kah boei neh a hnopai boeih aka taemrhai hamla,
22 han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
A hinglu bangla a mangpa rhoek te khoh tih a hamca rhoek te cueih sak ham te a khueh.
23 Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
Te vaengah Israel loh Egypt la kun tih Jakob loh Ham kho ah bakuep.
24 Han lod sit Folk blive saare frugtbart og stærkere end dets Fjender;
Tedae a pilnam te muep a pungtai sak tih a rhal rhoek lakah a yet sak.
25 han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
BOEIPA loh a sal rhoek te rhaithi sak tih, a pilnam aka hmuhuet ham Egypt rhoek kah lungbuei te a maelh pah.
26 Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
A sal Moses neh anih ham a coelh Aron te a tueih.
27 han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
Amih rhoi loh Egypt rhoek taengah Boeipa kah miknoek olka a tueng sak rhoi tih, Ham kho ah khaw kopoekrhai hno te a tueng sak rhoi.
28 han sendte Mørke, saa blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
Khohmuep a tueih tih a hmuep sak dongah Boeipa kah olthui olka te koek uh thai pawh.
29 han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
A tui te thii la a poeh sak tih a nga khaw a duek sak.
30 af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
A kho kah bukak rhoek te a manghai rhoek kah imkhui la a khae sak.
31 han talede, saa kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
Amah loh a uen tih a khorhi tom ah pil neh pilhlip uihli tlung.
32 han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
Khonal te rhael la a poeh sak tih a kho ah hmaisai hmai la coeng.
33 han slog baade Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
A misur neh a thaibu te khaw a haih pah tih a khorhi kah thing te a khaem pah.
34 han talede, saa kom der Græshopper, Springere uden Tal,
A uen bal tih kaisih neh lungang te tae na pawt la halo.
35 de aad alt Græs i Landet, de aad deres Jords Afgrøde;
Te vaengah a kho kah baelhing boeih a caak tih a khohmuen kah a thaihtae khaw a caak pah.
36 alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
A kho khuikah caming boeih neh a thahuem boeih khuikah a thaihcuek te a ngawn pah.
37 han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled;
Te vaengah amih te cak neh, sui neh ham pawk puei dongah amah koca rhoek khuikah tah paloe pawh.
38 Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
Amih Egypt rhoek te birhihnah loh a vuei tih amih rhoek a nong vaengah a kohoe uh.
39 Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
Himbaiyan bangla cingmai a yaal pah tih khoyin ah hmai a vang pah.
40 de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
A bih vaengah tanghuem a khuen pah tih vaan kah buh te amih a kum sak.
41 han aabnede Klippen, og Vand strømmed ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
Lungpang a ong vaengah tui ha phuet tih rhamrhae ah tuiva la a long sak te,
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
a sal Abraham taengkah a olkhueh cim te a poek dongah ni.
43 han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
A pilnam khaw omngaihnah tamlung a coelh neh a khuen.
44 han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
Te vaengah namtu rhoek kah a thakthaenah namtom khohmuen te a paek tih a pang uh te,
45 Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!
a oltlueh ngaithuen sak ham neh a olkhueng te kueinah sak ham ni. BOEIPA te thangthen lah.
