Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
Israel manghai David capa Solomon kah he,
2 Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
cueihnah ming sak ham neh ol yakmingnah te yakming sak ham thuituennah la om.
3 tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
Thuituennah la loh ham neh duengnah, tiktamnah neh vanatnah te aka cangbam sak la om.
4 de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
Camoe hlangyoe taengah mingnah neh thuepnah, khinglangnah aka pae la om.
5 den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
Aka cueih loh hnatun saeh lamtah rhingtuknah la thap thil saeh, aka yakming loh a niing la hol saeh.
6 de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gaader.
Aka cueih rhoek kah, nuettahnah olka neh amih kah olkael aka yakming sak la om.
7 HERRENS Frygt er Kundskabs begyndelse, Daarer ringeagter Visdom og Tugt.
BOEIPA hinyahnah tah cueihnah, mingnah a tongnah la om tih aka ang loh thuituennah a hnoelrhoeng.
8 Hør, min Søn, paa din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
Ka ca aw na pa kah thuituennah he hnatun lamtah na nu kah olkhueng khaw tloeng sut boeh.
9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Te te na lu ham mikdaithen kah lukhueng neh na rhawn ham oi la om.
10 Min Søn, sig nej, naar Syndere lokker!
Ka ca nang te hlangtholh rhoek loh n'hloih cakhaw rhoih boeh.
11 Siger de: »Kom med, lad os lure paa den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
“Kaimih taengah pongpa lamtah hlang thii te rhongngol thil sih, ommongsitoe te a tloengtlaih la dawn sih.
Amih te saelkhui bangla a hing la dolh sih lamtah tangrhom ah a pum la a cungpung bangla om saeh. (Sheol h7585)
13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
A boei a rhaeng boeih neh a phu aka tlo te n'dang uh vetih mamih im he kutbuem neh m'baetawt sak mako.
14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!«
Na hmulung te kaimih lakli ah naan lamtah mamih boeih ham sungsa pakhat la om saeh,” a ti uh atah,
15 — min Søn, gaa da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
Ka ca aw, amih kah longpuei ah cet boel lamtah na kho te amih kah a hawn lamloh hoi lah.
16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
Amih kah a kho tah boethae hamla cungpoeh uh tih thii long sak ham loe uh.
17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
Vaa phae boeih kah a hmaiah a tloengtlaih la lawk a tung uh.
18 de lurer paa eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
Amih loh amamih kah a thii te a rhongngol thil uh tih a hinglu te a mae uh.
19 Saa gaar det enhver, der attraar Rov, det tager sin Herres Liv.
Mueluemnah dongah aka mueluem boeih kah a khosing te tah a boei kah a hinglu ni a rhawt pah.
20 Visdommen raaber paa Gaden, paa Torvene løfter den Røsten;
Cueihnah tah vongvoel ah tamhoe tih toltung ah a ol a huel.
21 oppe paa Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
Thohka ah aka kawk rhoek kah a lu ah a pang pah tih khopuei vongka ah ol a thui.
22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Daarerne hade Kundskab?
Hlangyoe nang loh mevaeng hil nim hlangyoe na lungnah ve, hmuiyoi rhoek tah amamih kah saipaat dongah naep uh tih, aka ang rhoek loh mingnah te a hmuhuet uh.
23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Aand udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
Ka toelthamnah he mael thil lah, ka mueihla he nang hamla kan thaa saeh lamtah ka ol he khaw nang kam ming sak eh.
24 Fordi jeg raabte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
Kang khue vaengah na aal uh tih ka kut kan cavaih vaengah nim te hnatung uh pawh.
25 men I lod haant om alt mit Raad og tog ikke min Revselse til jer,
Kai kah cilsuep boeih te na dul uh tih, kai kah toelthamnah khaw na ngaih uh pawh.
26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, naar det, I frygter, kommer,
Kai khaw nangmih kah rhainah te ka nueih thil vetih nangmih ah birhihnah a thoeng vaengah kan tamdaeng ni.
27 naar det, I frygter, kommer som Uvejr, naar eders Ulykke kommer som Storm, naar Trængsel og Nød kommer over jer.
Nangmih kah birhihnah tah khohli rhamrhael bangla ha pawk vetih na rhainah loh cangpalam bangla halo vaengah, citcai neh khobing loh nangmih te m'paan vaengah,
28 Da svarer jeg ej, naar de kalder, de søger mig uden at finde,
Kai ng'khue uh cakhaw ka doo mahpawh, kai n'toem uh cakhaw m'hmu uh bal mahpawh.
29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENS Frygt;
Te yueng te mingnah a hmuhuet uh tih BOEIPA kah hinyahnah te tuek uh pawh.
30 mit Raad tog de ikke til sig, men lod haant om al min Revselse.
Kai cilsuep dongah naep uh pawt tih, kai kah toelthamnah khaw boeih a tlaitlaek uh.
31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Raad;
A khosing kah a thaih te a caak uh vetih a cilkhih loh a lawn uh bitni.
32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Taabers Sorgløshed bliver deres Undergang;
Hlangyoe hnuknong loh amih te a ngawn vetih aka ang kah ommongnah loh amih te a milh sak ni.
33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
Tedae kai taengah aka hnatun long tah ngaikhuek la kho a sak vetih yoethae kah birhihnah khuiah khaw rhalthal van ni.
