Ordsprogene 5
1 Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
E KUU keiki, e hoolohe mai i ko'u naauao, E haliu mai hoi kou pepeiao i ko'u iko:
2 at Kløgt maa vaage øver dig, Læbernes Kundskab vare paa dig.
I malama oe i ke aoia mai, E hoopaa hoi kou mau lehelehe i ka ike.
3 Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
No ka mea, o na lehelehe o ka wahine hookamakama he meli ia e kulu ana, A ua oi aku ka pahee o kona waha i ko ka aila.
4 men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
Aka, na awahia kona hope, e like me ka laau awaawa, Oioi hoi o like me ka pahikaua oi lua.
Ke iho iho la kona mau wawae i ka make, E pili ana hoi kona mau kapuwai i ka lua, (Sheol h7585)
6 hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
I ole oe e noonoo i ke ala o ko ola, He loli wale kona noho ana i ole oe e ike aku.
7 Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
Ano la, e na keiki, hoolohe mai ia'u, Mai haliu ae mai ka olelo aku a kuu waha.
8 Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
E hooneenee loa aku i kou hele ana mai ona aku, Mai hookokoke aku oe i ka puka o kona hale:
9 at du ikke maa give andre din Ære, en grusom Mand dine Aar.
O haawi oe i kou nani i na mea e, A me kon mau makahiki hoi i ka mea aloha ole:
10 at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
O lako hoi na mea e i kou mau mea maikai; A me na hale o ka malihini i kau waiwai;
11 saa du gribes af Anger til sidst, naar dit Kød og Huld svinder hen,
A uwe oe i kou hope, I ka pau ana o kou io a me kou kino;
12 og du siger: »Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod haant om Revselse,
A e olelo hoi, Auwe ko'u inaina aku i ka ike, A me ka hoowahawaha ana o ko'u naau i ke aoia mai!
13 saa jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
Aole au i hoolohe i ka leo o ka'u mau kumu, Aole hoi i haliu aku ko'u pepeiao i ka poe i ao mai ia'u!
14 Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!«
Mai noho au ma na hewa a pau loa, Mawaena o ke anaina a me ka ahakanaka.
15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
E ia u oe i ka wai noloko ae o kou punawai, A i na waikahe hoi noloko ae o kou kahawai.
16 lad ej dine Kilder flyde paa Gaden, ej dine Bække paa Torvene!
E hu aku iwaho kou mau lokowai, A kahe na auwai ma na alanui.
17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
Nau wale iho no lakou, Aole na ka poe malihini pu me oe.
18 Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
E hoomaikaiia kou punawai; A e olioli oe me ka wahine o kou wa ui.
19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
He dia aloha ia a me ka ibeka oluolu; E maona oe i na la a pau i kona waiu, E ana mau oe i kona aloha.
20 Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
No ke aha la e ona oe, e kuu keiki, i ka wahine e, A e apo oe i ka wahine a hai ma kou umauma?
21 Thi for HERRENS Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
No ka mea, e kau pono ana na maka o Iehova i ka aoao o ke kanaka, E ike ana no hoi i kona mau aoao a pau,
22 den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
E puni ka mea hewa i kona hala iho, E heiia hoi oia i ka hei o kona hewa iho.
23 han dør af Mangel paa Tugt, gaar til ved sin store Daarskab.
E make oia me ke ao ole ia mai; A e hele hewa oia i ka nui o kona naaupo ana.
