Ordsprogene 5
1 Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
Fis mwen an, fè atansyon a sajès mwen, apiye zòrèy ou vè bon konprann mwen;
2 at Kløgt maa vaage øver dig, Læbernes Kundskab vare paa dig.
pou ou kab kenbe sajès e pou lèv ou ka konsève konesans.
3 Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
Paske lèv a fanm adiltè a degoute siwo, e pale li pi dous pase lwil;
4 men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
men a lafen, li vin anmè pase kou fyèl, epi file kon yon nepe ki koupe de bò.
Pye li yo desann vè lanmò e pa li yo kenbe fèm nan chemen Sejou mò yo. (Sheol h7585)
6 hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
Li pa reflechi sou pa lavi a; vwa li yo pa stab; li pa rekonèt bagay sa a.
7 Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
Alò, fis mwen yo, koute mwen, e pa bliye pawòl a bouch mwen yo.
8 Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
Kenbe wout ou byen lwen li, e pa pwoche toupre pòt lakay li.
9 at du ikke maa give andre din Ære, en grusom Mand dine Aar.
Oswa ou va bay fòs ou a lòt yo ak ane ou yo a mechan an.
10 at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
Konsa, etranje yo va ranpli ak fòs ou, e byen yo ke ou te ranmase ak swè ou, va rive lakay a yon etranje.
11 saa du gribes af Anger til sidst, naar dit Kød og Huld svinder hen,
Epi ou va plenyen nan gòj lè dènye moman lavi ou rive, lè chè ou ak kò ou fin manje nèt.
12 og du siger: »Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod haant om Revselse,
Ou va di: “Ki jan mwen te rayi enstriksyon! Ak “Ki jan kè m te rayi repwòch!
13 saa jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
Mwen pa t koute vwa a sa yo kap enstwi m yo, ni mwen pa t panche zòrèy mwen vè mèt mwen yo.
14 Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!«
Mwen te prèt pou fini nèt nan mitan asanble a ak kongregasyon an.”
15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
Bwè dlo nan pwòp sitèn pa ou e dlo fre nan pwi pa ou.
16 lad ej dine Kilder flyde paa Gaden, ej dine Bække paa Torvene!
Èske sous ou yo dwe dispèse nan peyi etranje, kòn vwa dlo k ap kouri nan lari yo?
17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
Kite yo pou ou sèl, e pa pou etranje yo avèk ou yo.
18 Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Kite fontèn dlo ou a rete beni, e rejwi ou nan madanm a jenès ou a.
19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
Tankou yon sèf amourez ak yon bich elegan, kite tete li yo satisfè ou tout tan. Rete debòde nèt ak lanmou li.
20 Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
Paske poukisa fis mwen an, ou ta dwe renmen ak yon fanm adiltè, e anbrase lestonmak a yon etranje?
21 Thi for HERRENS Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
Paske chemen a yon nonm se devan zye a SENYÈ a, e Li veye tout pa li yo.
22 den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
Pwòp inikite a mechan an va kaptire li. Li va kole nan kòd a pwòp peche pa li.
23 han dør af Mangel paa Tugt, gaar til ved sin store Daarskab.
Li va mouri akoz mank enstriksyon, e nan grandè foli li, li va vin egare.
