Ordsprogene 30
1 Massaiten Agur, Jakes Søns Ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
Yake babarima Agur nsɛm a ɔkae a ɛyɛ nkuranhyɛ: Saa ɔbarima yi ka kyerɛɛ Itiel ne Ukal se:
2 thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
“Me na minnim hwee koraa wɔ nnipa mu, minni onipa ntease.
3 Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
Minsuaa nyansa, na minni Ɔkronkronni no ho nimdeɛ nso.
4 Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
Hena na waforo akɔ ɔsoro na wasian aba fam? Hena na wabɔ mframa boa wɔ ne nsam? Hena na ɔde nʼatade abɔ nsu boa? Hena na ɔbɔɔ asase tamaa yi? Ne din de dɛn, na ne babarima nso din de dɛn? Sɛ wunim a ka kyerɛ me!
5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider paa ham.
“Onyankopɔn asɛm biara yɛ nokware; ɔyɛ nkatabo ma wɔn a woguan toa no.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
Mfa biribi nka nʼasɛm ho, anyɛ saa a ɔbɛka wʼanim ama woayɛ ɔtorofo.
7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
“Awurade, nneɛma abien na mehwehwɛ afi wo nkyɛn; mfa nkame me ansa na mawu:
8 Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmaalte Brød,
ma me ne atoro ne nnaadaasɛm ntam nware koraa; mma mennyɛ ohiani anaa ɔdefo; nanso ma me me daa aduan nkutoo.
9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: »Hvo er HERREN?« eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
Anyɛ saa a, ebia minya me ho pii a ɛbɛma mapa wo na maka se, ‘Hena ne Awurade?’ Anaa mɛyɛ ohiani na mabɔ korɔn, na ama magu me Nyankopɔn din ho fi.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, saa du maa bøde.
“Nsɛe ɔsomfo din nkyerɛ ne wura; sɛ woyɛ saa a, ɔbɛdome wo na wubetua so ka.
11 Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
“Nnipa bi dome wɔn agyanom, na wonhyira wɔn nanom nso;
12 en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
Wɔn a wɔteɛ wɔ wɔn ankasa ani so nanso wɔnhohoroo wɔn ho fi no;
13 en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
wɔn a wɔn ani tra ntɔn, na wobu animtiaa;
14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, saa de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
wɔn a wɔn se yɛ afoa na asekan hyehyɛ wɔn abogye mu wɔn na wɔbɛtɔre ahiafo ase afi asase so, na wɔayi ahiafo afi adesamma mu.
15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig faar nok:
“Amemem wɔ mmabea baanu a wɔteɛ mu se, ‘Fa ma! Fa ma!’ “Nneɛma abiɛsa na ɛmmee da anan na ɛnka da se, ‘Eye!’
16 Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig faar nok. (Sheol h7585)
Ɔda, obonin awotwaa, asase a ɛyɛ wosee daa, ne ogya a ɛnka da se, ‘Eye!’ (Sheol h7585)
17 Den, som haaner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger faar det til Æde.
“Ani a eyi agya ahi, na ebu ɛna animtiaa no, obon mu kwaakwaadabi betutu, na apete abedi.
18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
“Nneɛma abiɛsa na ɛyɛ me nwonwa, anan na mente ase:
19 Ørnens Vej paa Himlen, Slangens Vej paa Klipper, Skibets Vej paa Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
Ɔkwan a ɔkɔre nam so wɔ wim, sɛnea ɔwɔ nantew ɔbotan so, ɔkwan a hyɛn nam so wɔ po tamaa so, ne sɛnea ɔbarima dɔ ababaa.
20 Saa er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: »Jeg har ikke gjort noget ondt!«
“Ɔbea ɔwaresɛefo kwan ni: Odidi, ɔpepa nʼano na ɔka se, ‘Menyɛɛ mfomso biara.’
21 Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
“Nneɛma abiɛsa na ɛma asase wosow, anan na asase ntumi nnyina ano:
22 En Træl, naar han gøres til Konge, en Nidding, naar han spiser sig mæt,
akoa a wabɛyɛ ɔhene, ɔkwasea a wadidi amee,
23 en bortstødt Hustru, naar hun bliver gift, en Trælkvinde, naar hun arver sin Frue.
ɔbea a wɔmpɛ no na waware, afenaa a otu nʼawuraa tena nʼanan mu.
24 Fire paa Jorden er smaa, visere dog end Vismænd:
“Nneɛma nketenkete anan na ɛwɔ asase so, nanso wɔyɛ anyansafo ankasa:
25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
Ntɛtea yɛ abɔde nketewa a wonni ahoɔden, nanso wɔboaboa wɔn aduan ano ahuhuru bere mu;
26 Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
Nkukuban yɛ abɔde a wonni ahoɔden, nanso wɔyɛ wɔn afi wɔ abotan mu,
27 Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
mmoadabi nni ɔhene, nanso wɔsa so akuwakuw, kɔ wɔn anim;
28 Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
wotumi de nsa kyere ɔketew, nanso wohu no abirɛmpɔn ahemfi.
29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
“Nneɛma abiɛsa na wɔwɔ abirɛmpɔnnantew, anan na wɔkeka wɔn ho te sɛ abirɛmpɔn:
30 Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
gyata, mmoadoma hene a, biribiara mmɔ no hu;
31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
akokɔnini a ɔretutu taataa, ɔpapo, ne ɔhene a nʼasraafo atwa no ho ahyia.
32 Har du handlet som Daare i Overmod, tænker du ondt, da Haand for Mund!
“Sɛ woayɛ ɔkwasea ama wo ho so, anaa woadwene bɔne a, ma wʼani nwu na mua wʼano!
33 Thi Tryk paa Mælk giver Ost, Tryk paa Næsen Blod og Tryk paa Vrede Trætte.
Sɛnea wɔka nufusu nu mu a srade fi mu ba, na wokyinkyim hwene a etu mogya no, saa ara na abufuw de akasakasa ba.”
