Ordsprogene 23
1 Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
Lè ou chita sou tab ak yon ki gouvènè, konsidere byen sa ki devan ou.
2 og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
Konsa, mete yon kouto sou gòj ou si ou se yon nonm ak gwo lanvi.
3 Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
Pa dezire bon manje sa yo, paske se yon repa desepsyon.
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
Pa fatige kò ou pou jwenn richès; sispann reflechi sou sa.
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
Depi ou mete zye ou sou li, l ale. Paske, anverite, li gen zèl kon yon èg k ap vole vè syèl yo.
6 Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
Pa manje pen a yon mesye ki chich, ni anvi bèl bagay li;
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
paske jan li panse nan tèt li a, se konsa li ye. Li di ou: “Manje e bwè!” Men kè li pa avè w.
8 Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
Ou va vomi mòso ke ou te manje a e gaspiye tout bèl pawòl ou yo.
9 Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
Pa pale nan zòrèy a moun sòt, paske l ap meprize sajès a pawòl ou yo.
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
Pa deplase ansyen bòn nan, ni antre nan chan òfelen yo,
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
Paske Redanmtè yo a pwisan. Li va plede ka yo kont ou.
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
Aplike kè ou a disiplin ak zòrèy ou a pawòl ki pote konesans.
13 Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
Pa ralanti disiplin sou yon timoun; malgre ou frape li ak yon baton, li p ap mouri.
Ou va frape li ak baton pou delivre nanm li de sejou mò yo. (Sheol h7585)
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
Fis mwen an, si kè ou saj, pwòp kè m va kontan tou.
16 og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
Wi, jis anndan m va rejwi lè lèv ou pale sa ki dwat.
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
Pa kite kè ou fè lanvi pechè yo, men viv nan lakrent SENYÈ a tout tan.
18 en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
Anverite, gen davni, e espwa ou p ap anile.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
Koute, fis mwen an, vin saj pou dirije kè ou nan chemen an.
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
Pa bwè twòp diven, ni fè voras nan manje vyann;
21 thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
paske sila ki bwè twòp la ak moun voras la va vin pòv; e dòmi nan zye a va fè l abiye ak vye twal chire.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Koute papa ou ki te fè ou a, e pa meprize manman ou lè l vin granmoun.
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Achte verite e pa vann li! Ranmase sajès, enstriksyon ak bon konprann.
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
Papa a sila ki dwat la va rejwi anpil, e sila ki fè yon fis ki saj la va gen kè kontan nan li.
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
Kite papa ou ak manman ou fè kè kontan; kite fanm ki te fè ou a, rejwi.
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
Ban m kè ou, fis mwen an; kite zye ou fè kè kontan nan chemen mwen yo.
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
Paske yon pwostitiye se yon fòs byen fon, e yon fanm adiltè se yon ti pwi etwat.
28 ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
Anverite, li kache veye tankou vòlè, pou l ogmante enfidelite pami lòm.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
Se kilès ki gen gwo pwoblèm? Se kilès ki gen tristès? Se kilès ki gen konfli? Se kilès kap plenyèn? Se kilès ki blese san rezon? Se kilès ki gen zye wouj?
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
Sila ki mize sou diven nan, sila ki ale goute diven mele an.
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
Pa gade diven an lè l wouj, lè l fè klè nan tas la, lè l desann byen dous.
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
Nan dènye moman an, li mòde tankou sèpan; li brile tankou bouch koulèv.
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
Zye ou va wè bagay ki dwòl, e panse ou va twouble anpil.
34 du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
Ou va tankou yon moun ki kouche nan mitan lanmè, oswa tankou yon moun ki kouche sou ma batiman.
35 »De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
“Yo te frape m, men mwen pa t santi anyen! Yo te bat mwen, men mwen pa t konnen sa! Lè m leve, m ap chache pou m kab bwè ankò.”
