Ordsprogene 17
1 Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
Betere is a drie mussel with ioye, than an hous ful of sacrifices with chidyng.
2 Klog Træl bliver Herre over daarlig Søn og faar lod og del mellem Brødre.
A wijs seruaunt schal be lord of fonned sones; and he schal departe eritage among britheren.
3 Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
As siluer is preued bi fier, and gold is preued bi a chymnei, so the Lord preueth hertis.
4 Den onde hører paa onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
An yuel man obeieth to a wickid tunge; and a fals man obeieth to false lippis.
5 Hvo Fattigmand spotter, haaner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
He that dispisith a pore man, repreueth his maker; and he that is glad in the fallyng of another man, schal not be vnpunyschid.
6 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
The coroun of elde men is the sones of sones; and the glorie of sones is the fadris of hem.
7 Ypperlig Tale er ej for en Daare, end mindre da Løgn for den, som er ædel.
Wordis wel set togidere bisemen not a fool; and a liynge lippe bicometh not a prince.
8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
A preciouse stoon moost acceptable is the abiding of hym that sekith; whidur euere he turneth hym silf, he vndurstondith prudentli.
9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
He that helith trespas, sekith frenschipis; he that rehersith bi an hiy word, departith hem, that ben knyt togidere in pees.
10 Bedre virker Skænd paa forstandig end hundrede Slag paa en Taabe.
A blamyng profitith more at a prudent man, than an hundryd woundis at a fool.
11 Den onde har kun Genstridighed for, men et skaanselsløst Bud er udsendt imod ham.
Euere an yuel man sekith stryues; forsothe a cruel aungel schal be sent ayens hym.
12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Taabe udi hans Daarskab.
It spedith more to meete a femal bere, whanne the whelpis ben rauyschid, than a fool tristynge to hym silf in his foli.
13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
Yuel schal not go a wei fro the hous of hym, that yeldith yuels for goodis.
14 At yppe Strid er at aabne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
He that leeueth watir, is heed of stryues; and bifor that he suffrith wrong, he forsakith dom.
15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
Bothe he that iustifieth a wickid man, and he that condempneth a iust man, euer ethir is abhomynable at God.
16 Hvad hjælper Penge i Taabens Haand til at købe ham Visdom, naar Viddet mangler?
What profitith it to a fool to haue richessis, sithen he mai not bie wisdom? He that makith his hous hiy, sekith falling; and he that eschewith to lerne, schal falle in to yuels.
17 Ven viser Kærlighed naar som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
He that is a frend, loueth in al tyme; and a brother is preuyd in angwischis.
18 Mand uden Vid giver Haandslag og gaar i Borgen for Næsten.
A fonned man schal make ioie with hondis, whanne he hath bihiyt for his frend.
19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attraa Fald.
He that bithenkith discordis, loueth chidingis; and he that enhaunsith his mouth, sekith fallyng.
20 Ej finder man Lykke, naar Hjertet er vrangt, man falder i Vaade, naar Tungen er falsk.
He that is of weiward herte, schal not fynde good; and he that turneth the tunge, schal falle in to yuel.
21 Den, der avler en Taabe, faar Sorg, Daarens Fader er ikke glad.
A fool is borun in his schenschipe; but nether the fadir schal be glad in a fool.
22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslaaet Sind suger Marv af Benene.
A ioiful soule makith likinge age; a sorewful spirit makith drie boonys.
23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
A wickid man takith yiftis fro the bosum, to mys turne the pathis of doom.
24 Visdom staar den forstandige for Øje, Taabens Blik er ved Jordens Ende.
Wisdom schyneth in the face of a prudent man; the iyen of foolis ben in the endis of erthe.
25 Taabelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
A fonned sone is the ire of the fadir, and the sorewe of the modir that gendride hym.
26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slaa de ædle.
It is not good to brynge in harm to a iust man; nether to smyte the prince that demeth riytfuli.
27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
He that mesurith his wordis, is wijs and prudent; and a lerud man is of preciouse spirit.
28 Selv Daaren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
Also a foole, if he is stille, schal be gessid a wijs man; and, if he pressith togidre hise lippis, he `schal be gessid an vndurstondynge man.
