Ordsprogene 6
1 Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Haandslag,
Mi sone, if thou hast bihiyt for thi freend; thou hast fastned thin hoond at a straunger.
2 er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
Thou art boundun bi the wordis of thi mouth; and thou art takun with thin owne wordis.
3 gør saa dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Haand: Gaa hen uden Tøven, træng ind paa din Næste;
Therfor, my sone, do thou that that Y seie, and delyuere thi silf; for thou hast fallun in to the hond of thi neiybore. Renne thou aboute, haste thou, reise thi freend;
4 und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlaag Hvile,
yyue thou not sleep to thin iyen, nether thin iyeliddis nappe.
5 red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
Be thou rauyschid as a doo fro the hond; and as a bridde fro aspiyngis of the foulere.
6 Gaa hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
O! thou slowe man, go to the `amte, ether pissemyre; and biholde thou hise weies, and lerne thou wisdom.
7 Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
Which whanne he hath no duyk, nethir comaundour, nether prince;
8 sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
makith redi in somer mete to hym silf, and gaderith togidere in heruest that, that he schal ete.
9 Hvor længe vil du ligge, du lade, naar staar du op af din Søvn?
Hou long schalt thou, slow man, slepe? whanne schalt thou rise fro thi sleep?
10 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
A litil thou schalt slepe, a litil thou schalt nappe; a litil thou schalt ioyne togidere thin hondis, that thou slepe.
11 som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
And nedynesse, as a weigoere, schal come to thee; and pouert, as an armed man. Forsothe if thou art not slow, thi ripe corn schal come as a welle; and nedynesse schal fle fer fro thee.
12 En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
A man apostata, a man vnprofitable, he goith with a weiward mouth;
13 som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
he bekeneth with iyen, he trampith with the foot, he spekith with the fyngur,
14 som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
bi schrewid herte he ymagyneth yuel, and in al tyme he sowith dissenciouns.
15 derfor kommer hans Undergang brat, han knuses paa Stedet, kan ikke læges.
His perdicioun schal come to hym anoon, and he schal be brokun sodeynli; and he schal no more haue medecyn.
16 Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
Sixe thingis ben, whyche the Lord hatith; and hise soule cursith the seuenthe thing.
17 Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
Hiye iyen, a tunge liere, hondis schedinge out innocent blood,
18 et Hjerte, der udtænker onde Raad, Fødder, der haster og iler til ondt,
an herte ymagynynge worste thouytis, feet swifte to renne in to yuel,
19 falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
a man bringynge forth lesingis, a fals witnesse; and him that sowith discordis among britheren.
20 Min Søn, tag Vare paa din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
Mi sone, kepe the comaundementis of thi fadir; and forsake not the lawe of thi modir.
21 bind dem altid paa dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
Bynde thou tho continueli in thin herte; and cumpasse `to thi throte.
22 paa din Vandring lede den dig, paa dit Leje vogte den dig, den tale dig til, naar du vaagner;
Whanne thou goist, go tho with thee; whanne thou slepist, kepe tho thee; and thou wakynge speke with tho.
23 thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
For the comaundement of God is a lanterne, and the lawe is liyt, and the blamyng of techyng is the weie of lijf;
24 for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
`that the comaundementis kepe thee fro an yuel womman, and fro a flaterynge tunge of a straunge womman.
25 Attraa ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
Thin herte coueite not the fairnesse of hir; nether be thou takun bi the signes of hir.
26 Thi en Skøge faar man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
For the prijs of an hoore is vnnethe of o loof; but a womman takith the preciouse soule of a man.
27 Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
Whether a man mai hide fier in his bosum, that hise clothis brenne not;
28 Kan man vandre paa glødende Kul, uden at Fødderne svides?
ethir go on colis, and hise feet be not brent?
29 Saa er det at gaa ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
So he that entrith to the wijf of his neiybore; schal not be cleene, whanne he hath touchid hir.
30 Ringeagter man ikke Tyven, naar han stjæler for at stille sin Sult?
It is not greet synne, whanne a man stelith; for he stelith to fille an hungri soule.
31 Om han gribes, maa han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
And he takun schal yelde the seuenthe fold; and he schal yyue al the catel of his hous, and schal delyuere hym silf.
32 Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler saa;
But he that is avouter; schal leese his soule, for the pouert of herte.
33 han opnaar Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
He gaderith filthe, and sclaundrith to hym silf; and his schenschip schal not be don awei.
34 Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skaaner ikke paa Hævnens Dag;
For the feruent loue and strong veniaunce of the man schal not spare in the dai of veniaunce,
35 ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
nether schal assente to the preieris of ony; nether schal take ful many yiftis for raunsum.
