Matthæus 26
1 Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:
Hanchu Jisua'n ha chongngei murdi hah a ril zoiin chu a ruoisingei kôm,
2 „I vide, at om to Dage er det Paaske; saa forraades Menneskesønnen til at korsfæstes.”
“Sûnnik suoleh, Kalkân kût hong om atih iti nin rieta. Miriem Nâipasal hih jêmdel rangin pêk nîng atih,” a tia.
3 Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gaard; han hed Kajfas.
Hanchu ochaisingei le Upangei hah Ochai Inlal Caiaphas inpuia intongna an neia,
4 Og de raadsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslaa ham.
inrûkin an sûra, an that rang lam an mintuoa.
5 Men de sagde: „Ikke paa Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket.”
Nikhomrese, “Kût sûngin chu ni no rese, mipui lâia injêlna tete om duoi nih,” an tia.
6 Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus,
Hanchu, Jisua hah Bethany'a aphârpa Simon inah a oma.
7 kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med saare kostbar Salve, og hun udgød den paa hans Hoved, medens han sad til Bords.
Jisua bu a nêk lâitakin, nupang inkhat alabaster bilôrin sariek mirimhoi man luttak ahong chôia, a luah a buok pea.
8 Men da Disciplene saa det, bleve de vrede og sagde: „Hvortil denne Spilde?
Ruoisingeiin an mu inchu an ningathika. “Irangmo hi anga a inchek hi?
9 Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige.”
Hi mirimhoi hih man tamtaka zuora, inriengngei kôma sem thei kêng ani,” an tia.
10 Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: „Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig.
Jisua'n an ti ngei hah a rieta, an kôm, “Ithomo hi nupangnu hih nin rokôk? kata rangin sin asa le enhoi tak ai tho ani.
11 Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.
Inriengngei chu nin kôma om tit an nia, hannirese, kei chu nin kôma om bang noning.
12 Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves.
Hi sariek mirimhoi ka takpuma ai buok hih phûm ranga ni sinsiamna ranga ai tho ani.
13 Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal ogsaa det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.”
Atûn, chongdiktak nangni ki ril, rammuol pumpuia thurchisa an misîrna nâma, hi nupangnu sintho khom hih ama riettitna rangin misîr sa ngâi an tih,” a tia.
14 Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne
Masuole Ruoisi sômleinik ngei lâia inkhat a riming Judas Iscariot an ti hah ochaisingei kôm a sea
15 og sagde: „Hvad ville I give mig, saa skal jeg forraade ham til eder?” Men de betalte ham tredive Sølvpenge.
Male ama'n, “Jisua nangni ki minsûr inte imo mi nin pêk rang?” a tia. Anni han sumdâr sômthum an tela ama an pêka.
16 Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forraade ham.
Masuo renga chu Judas han Jisua an kuta a pêk theina rangin chuminrên a rok tit zoi.
17 Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: „Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Paaskelammet?”
Cholboivâipôl Kût ni sûn motontakah han, ruoisingei an honga, Jisua kôm, “Kalkân Kût hih khotieng mo va minsûk unglang nu nuom?” tiin an rekela.
18 Men han sagde: „Gaar ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Paaske med mine Disciple.”
Ama han an kôm, “khopuiliena mi inkhat kôm se ungla, a kôm. ‘Minchupu'n ko zora anâi zoia; ku ruoisingei leh Kalkân Kût ni inah mang kin tih,’ a ti va ti roi,” a tia.
19 Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Paaskelammet.
Jisua'n an kôm he a be lam angtakin an thoa, Kalkân Kût hah an va minsûk zoia.
20 Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.
Kholoi ahong nînchu, Jisua le ruoisi sômleinik hah khalâi ottin an insung lâiin.
21 Og medens de spiste, sagde han: „Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.”
Khalâi an ot lâitakin Jisua'n an kôm, “Nangni ki ril, nin lâia mi inkhat hin ni minsûr a tih,” a tipe ngeia.
22 Og de bleve saare bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: „Det er dog vel ikke mig, Herre?”
Hanchu ruoisingei mulung dûkatonga, a kôm, “Pumapa, keima mo mi ni ti?” tiin inkhat inkhatin an rekel paka.
23 Men han svarede og sagde: „Den, som dyppede Haanden tillige med mig i Fadet, han vil forraade mig.
Jisua'n an kôm, “Khênga vâipôl mi pûrpuipu hin ni minsûr a tih.
24 Menneskesønnen gaar vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forraadt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født.”
Pathien Lekhabu'n ai ti anghan, Miriem Nâipasal hih thîng a tih, nikhomrese, Miriem Nâipasal minsûrpu chung chu arik bâk rang na! Ha miriem ha chu ânzir tetloi nisenla ata rangin sa uol a tih,” a tia.
25 Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: „Det er dog vel ikke mig, Rabbi?” Han siger til ham: „Du har sagt det.”
A minsûr rangpu Judas hah a hongchonga, “Minchupu, keima mo mini ti tatak?” tiin a rekela. Jisua'n a kôm, “Nên ti hate” tiin a thuona.
26 Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: „Tager, æder; dette er mit Legeme.”
Hanchu an sâk lâitakin, Jisua'n vâipôl a lâka, râisânchong a ril zoiin chu a khoia, a ruoisingei kôm a pêka, an kôma, “Lâk ungla, sâk roi, hi hih ka taksa ani,” a tia.
27 Og han tog en Kalk og takkede, gav dem den og sagde: „Drikker alle deraf;
Masuole chu, kilât a lâka, Pathien kôm râisânchong a ril zoiin chu an kôm a pêka, “Nêk roi, nin rêngin;
28 thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse.
ma hih ki thisen mi tamtak nunsie ngâidamna ranga suok rang, Pathien chonginkhit mindet rang chu ani.
29 Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige.”
Nangni ki ril, Ka Pa Rêngrama nangni leh uain thar ke nêk ni atung mâka chu hi uain hih nêk nôk khâi no ning,” a tia.
30 Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
Masuole chu la inkhat an thoa, an tho suolechu Oliv tâng tieng an se zoi.
31 Da siger Jesus til dem: „I skulle alle forarges paa mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slaa Hyrden, og Hjordens Faar skulle adspredes.
Hanchu Jisua'n an kôm, “Avien jân lelea hin nin rêngin rot let nin ta, ni mâk riei nin tih, Pathien Lekhabu'n, ‘Pathien'n belrihôlpu hah that an ta, belringei hah chekinchâi chit an tih,’ a ti sikin.
32 Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.”
nikhomrese, kên thoinôk suoleh Galilee rama nin motona lei sêng ki tih,” a tia.
33 Men Peter svarede og sagde til ham: „Om end alle ville forarges paa dig, saa vil jeg dog aldrig forarges.”
Peter'n a kôm, “Adangngeiin nang mâk riei khomrese ngei, keiman chu nang mâk tet no ning!” a tia.
34 Jesus sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.”
Jisua'n Peter kôm, “Nang ki ril, avien jân ârkhuong mân nangma'n voithum keima hih riet ngâi mu-ung ni tîng ni tih,” a tipea.
35 Peter siger til ham: „Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.” Ligesaa sagde ogsaa alle Disciplene.
Peter'n a kôm, “Ni thina thisa rang khom nînlang ma anghan ti tet no ning,” tiin a thuona. Ruoisi dangngei khomin ha angdên han an ti paka.
36 Da kommer Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: „Sætter eder her, medens jeg gaar derhen og beder.”
Hanchu Jisua hah a ruoisingei leh munkhatin Gethsemani an tina han an sea, Jisua'n an kôm, “Soson chubai ka va tho sûngkâr chu hin lên sung roi,” a tipe ngeia.
37 Og han tog Peter og Zebedæus's to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes.
Peter le Jebedee nâipasal inik ngei hah a tuonga, Rathainvâina le mulungdûk tongnân ahong sipa,
38 Da siger han til dem: „Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig!”
male an kôm, “ka mulungdûk atong raia athi rang dôrin kêng ki ni zoi. Hin om ungla mên ning pui roi,” a tia.
39 Og han gik lidt frem, faldt paa sit Ansigt, bad og sagde: „Min Fader! er det muligt, da gaa denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil.”
Hanchu, mântieng ava se uol vieta, pila ânboka, chubai a thoa, “O Pa, anitheiin chu, hi tuongna kilât hih ko kôm renga ni khâi pai pe roh! Nikhomrese, keima racham niloiin nangma racham ni rese,” a tia.
40 Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: „Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig!
Masuole chu a hongkîr nôka, ruoisi inthum ngei hah an inin a hong mua; Peter kôm, “Inmo nangni inthum hite dârkâr khat luo khom mi inningpui thei loi tie hi?
41 Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.”
Huongna nin lût loina rangin intûng chienin chubai roi. Ratha'n chu a nuoma, taksa'n ai phari loi ani” a tia.
42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: „Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gaa mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!”
Hanchu, avoiniknân Jisua a se nôka, a chubai nôka, “O pa hi tuongna kilât hi ke nêk loia pai thei aninônchu nangma racham ni rese,” a tia.
43 Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede.
A hong nôkin chu ruoisingei hah ain dênin a mu nôka; an mitngei reng an meng zoi loi sikin.
44 Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord.
Jisua'n a mâk ngei nôka, a voithumnân a ti nanâk hah tiin chubai a tho nôka.
45 Da kommer han til Disciplene og siger til dem: „Sove I fremdeles og hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder.
Male ruoisingei kôm a hong nôka, an kôm, “Atûn tena inngamin nin la in bang na? En ta u, Miriem Nâipasal hih mi nunsiengei kuta pêk rang zora ahongtung zoi.
46 Staar op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.”
Inthoi ungla, sêng ei ti zoi. En ta u, ni sûr rangpu hih ahong nâi zoi!” a tia.
47 Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste.
Hanchu, Jisua a chong la mong loiin ruoisi sômleinik ngei lâia Judas hah a hong tunga. Ama lômin Ochaisingei le Upangei hongtîr mipui, khandai le tôkmol chôiin an hong sa.
48 Men han, som forraadte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: „Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!”
A minsûr rangpu han, “A bieng ku tum takhah nin rokpu nîng a tih, sûr kelen roi!” tiin minsinna a lei pêksai ani.
49 Og han traadte straks hen til Jesus og sagde: „Hil være dig, Rabbi!” og kyssede ham.
Judas hah Jisua kôm a se pata, a kôm, “Minchupu, nu chunga rathanngamna om rese,” tiin a bieng a tuma.
50 Men Jesus sagde til ham: „Ven, hvorfor kommer du her?” Da traadte de til og lagde Haand paa Jesus og grebe ham.
Jisua'n a kôm, “Mal, no hongna abi tho kelen roh!” a ti pea, Hanchu an honga, Jisua hah an sûr zoi.
51 Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Haanden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af.
Jisua kôma om ngei lâia inkhatin a khandai a leka Ochai Inlaltak, a tîrlâmpa kuor a tukthâk pea.
52 Da siger Jesus til ham: „Stik dit Sværd igen paa dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.
Jisua'n a kôm, “Na khandai hah a koka thun nôk ta roh. khandai a lek ngei chu khandai nanâkin thîng an tih.
53 Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, saa han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?
Ka Pa kôm sanna ko zong theia, ama'n voikhatrengin vântîrton isâng ruk pâl sômleinik nêka tam a juongtîr thei iti ni riet loi mini?
54 Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gaa saaledes til?”
Nikhomrese, ngên ta inlang, i angin mo Pathien chong hih hi anga hong iom rang hih ai tung thei ranga?” a tia.
55 I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: „I ere gaaede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke.
Hanchu, Jisua'n lokongei kôm han, “Khandai leh tôkmol chôiin inru sûr rang leh in-ang bangin misûr rangin nin hong na? Nîngtin Biekinah kên sunga, ki minchu ngâia, mahan misûr mak cheia.
56 Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes.” Da forlode alle Disciplene ham og flyede.
Nikhomrese, dêipungei chong miziek ngei hah ahong tung dik theina rangin, hi ngei murdi hih a hong iom ani hi,” a tia. Hanchu, ruoisingei murdi'n ama an mâk raka an rêngin an rot riei zoi.
57 Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede.
Hanchu, Jisua sûrngei han, Ochai Inlaltak Caiaphas inah Balam minchupungei le Upangei lei intûpna han an tuong zoia.
58 Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gaard, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde faa.
Peter'n alazanin a jûia, Ochai Inlaltak in khalâi dênin a jûia. Khalâidung a lûta a mongna mu rang nuomin a rungpungei kâra han ânsunga.
59 Men Ypperstepræsterne og hele Raadet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham.
Jisua an that theina rangin Ochaisingei le roijêkpu murdi han theiloi an mintum theina rang abi an roka;
60 Og de fandt intet, endskønt der traadte mange falske Vidner frem. Men til sidst traadte to frem og sagde:
nikhomrese, mu mak ngei, mi tamtak hongin a chungroia milak ril khom senla ngei. Anûktakah mi inik an honga,
61 „Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage.”
male, “Hi mi hin, Biekin hih setin sûnthumin ki sin nôk thei,” a ti an tia.
62 Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: „Svarer du intet paa, hvad disse vidne imod dig?”
Ochai Inlaltak hah ândinga, Jisua kôm, “Hi nang an nônna roia hin ite thuonna ni nei loi rang mo?” a tia.
63 Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: „Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn.”
Nikhomrese, Jisua chu a dâireka. Ochai Inlaltak han arkôk nôka, “Pathien aring rimingin nang ki ti; ni ril roh, Pathien Nâipasal Messiah hah nini mo?” a tia.
64 Jesus siger til ham: „Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Haand og komme paa Himmelens Skyer.”
Jisua'n a kôm, “Ni na ti hate. Mahah ninôn khom nang ki ril; atûn renga Miriem Nâipasal hih Râtinchung chang tienga, insunga, invâna sûm chunga juong la mûng nin tih,” a tia.
65 Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: „Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen.
Ochai Inlal han a puonsilngei a potkhêra, “Pathien a rilsiet zoi; Rietpuipu dang nâng khâi mak meh! Pathien a rilsiet tie chu nin riet zoi!
66 Hvad tykkes eder?” Og de svarede og sagde: „Han er skyldig til Døden.”
I angin mo nin mindon?” a tia. Anni han, “A tho minchâi, athi ngêt rang ani” an tia.
67 Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham paa Kinden
Hanchu a mâia an michila male an jêma; senkhatin,
68 og sagde: „Profetér os, Kristus, hvem var det, der slog dig?”
“Ni ril roh, Messiah, Tumo nang a jêm?” tiin an bêna.
69 Men Peter sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom hen til ham og sagde: „Ogsaa du var med Jesus Galilæeren.”
Hanchu, Peter hah rukul sûng khalâiah ânsunga, Ochai Inlaltak tîrlâm dôngmate inkhat a honga, a kôm, “Nang khom, Jisua Galilee rama mi kôm no om ngâi,” a tipea.
70 Men han nægtede det i alles Paahør og sagde: „Jeg forstaar ikke, hvad du siger.”
Hannirese, an rênga makunga a minlêma. “I thurchi mo nin misîr reng riet mu-ung” tiin a thuona.
71 Men da han gik ud i Portrummet, saa en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: „Denne var med Jesus af Nazareth.”
Rukul mokot pêntieng ava jôka, tîrlâm dôngmate dangin a lei mu nôka. Ha takah omngei kôma han, “Hi mi hih, Nazareth Jisua kôma a om ngâi” a tia.
72 Og han nægtede det atter med en Ed: „Jeg kender ikke det Menneske.”
Peter'n a minlêm nôka, “Khomâk insâmin ki ti ani, ha mi hah riet mu-ung!” a ti nôka.
73 Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: „Sandelig, ogsaa du er en af dem, dit Maal røber dig jo ogsaa.”
Chomolte suoleh chu hataka inding ngei hah Peter kôm an honga, a kôm, “Nang khom an lâia mi nini khet, No chong lam renga hin ei riet thei!” an tipea.
74 Da begyndte han at forbande sig og sværge: „Jeg kender ikke det Menneske.” Og straks galede Hanen.
Male Peter'n an kôm, “Chongdik rillin khomâk kên sâm ani! Adik nônchu Pathien'n dûk ni mintong rese! Ha mi hah riet tet mu-ung!” a tia. Masuolechu âr akhuong kelen zoi,
75 Og Peter kom Jesu Ord i Hu, at han havde sagt: „Førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.” Og han gik udenfor og græd bitterligt.
male Peter han, Jisua'n a kôma, “Âr akhuong mân voithum ni minlêm ni tih,” ai tipe chong hah a hong rietsuok nôka. A jôka a chap ngu-ngui zoi.
