Markus 1
1 Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er saaledes,
Pathien Nâipasal Jisua Khrista Thurchi Sa chungroi chu mahi ani.
2 som der er skrevet hos Profeten Esajas: „Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.
Dêipu Isaiah Lekhabua: “Pathien'n, ‘Na lampui sinsiem rangin ka thangtheipu no motona tîr ka ta.’
3 Der er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!”
Ramchâra mi inkhat tânghâi han, ‘Pumapa lamlien sin ungla; a lôna rang lampui mintûn roi!’” tia ânziek anghan ânphut ani.
4 Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Daab til Syndernes Forladelse.
Masikin John hah Baptis tho le thurchi misîrin ramchâra han a juong ani. Mingei kôm han, “Nin sietnangei renga insîr ungla, baptisma chang roi,” hanchu, “Pathien'n nin sietnangei nangni ngâidam atih” tiin a misîr ngâia.
5 Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder.
Judea ram le Jerusalem khopui renga mi tam tak John thurchi misîr rangâi rangin an sea. An sietnangei an phuonga, male ama'n Jordan dunga a Baptis ngei zoi.
6 Og Johannes var klædt i Kamelhaar og havde et Læderbælte om sin Lænd og spiste Græshopper og vild Honning.
John'n ûtmul puonngei ânsila, savun kongkhit a khita, a sâk chu khâimimsie, le rama khuoilutui ani.
7 Og han prædikede og sagde: „Efter mig kommer den, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned og løse.
Mingei kôm han, “Ku nûka juong rangpu hi chu keima nêka roiinpui uol ok ania, kei chu inkûna a kekokrûi sût rang luo inhoi mu-ung.
8 Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Helligaand.”
Keima chu tui leh nangni ka Baptis ngâia, ama'n chu Ratha Inthiengin nangni Baptis atih,” a tia.
9 Og det skete i de Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.
Galilee ramhuola Nazareth khuo renga Jisua hongna la sôt bâkloiin, Jordan dunga John'n Baptis a thoa.
10 Og straks da han steg op af Vandet, saa han Himlene skilles ad og Aanden ligesom en Due dale ned over ham;
Jisua hah tui renga a hong jôk harenghan, invân ân-onga male Ratha Inthieng pharvali angati a chunga juong chum a mua.
11 og der kom en Røst fra Himlene: „Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag.”
Male invân renga rôlin, “Nangma ka Nâipasal moroitak ni ni, nu chunga ka râiasântatak ani” ti chong ajuong tunga.
12 Og straks driver Aanden ham ud i Ørkenen.
Voikhatrengin Ratha'n ramchâra a min se zoia,
13 Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.
mahan Soitan methêmin sûn sômminli a oma. Mahan ram sângei khom an oma, aniatachu vântîrtonngei han an juong san ngâi.
14 Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium
John hah intâng ina an khum suole chu, Jisua hah Pathien renga Thurchi Sa misîr rangin Galilee rama a sea.
15 og sagde: „Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær; omvender eder og tror paa Evangeliet!”
“Azora diktak hah ahongtung zoi,” male, “Pathien Rêngram khom anâi zoi! Nin sietnangei renga insîr ungla male Thurchi Sa hi iem ta roi!” tiin a misîra.
16 Og medens han gik langs Galilæas Sø, saa han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.
Jisua'n Galilee dîl panga a lôn lâiin ngasûrpu inik Simon le a nâipa Andrew lên lei vôr hah a mua.
17 Og Jesus sagde til dem: „Følger efter mig, saa vil jeg gøre eder til Menneskefiskere.”
Jisua'n an kôm, “Ni jûi ungla, miriem sûr rangin nangni minchu ki tih” a tipe ngeia.
18 Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.
Marenghan an lênngei an mâkraka male an jûi kelen zoi.
19 Og da han gik lidt videre frem, saa han Jakob, Zebedæus's Søn, og hans Broder Johannes, som ogsaa vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet;
A se nôk uol vietin chu lâibungsa dang Zebedee nâipasalngei, Jacob le a nâipa John a mu nôka. An lênngei sinsiemin rukuong chunga an lei oma.
20 og han kaldte straks paa dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.
Jisua'n anni ngei hah a mu ngei lehan, a koi ngeia; an pa Zebedee hah inlo mingei kôm rukuonga an mâka, male Jisua leh an se kelen zoi.
21 Og de gaa ind i Kapernaum. Og straks paa Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,
Jisua le a ruoisingei hah Capernaum khopuia an honga, Sabbathni sûn anîn chu Jisua Synagog taka a lûta, male mi a minchu kelen zoia.
22 og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.
A minchu lam ariet mingei han kamâm aom sabak an tia, Balam minchupungei angin niloiin; manêkin, rachamneitakin anni ngei ha a minchu sikin.
23 Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Aand, og han raabte højt
Masuole han, ramkhori sûr mi inkhat synagog han a honga an iek raka,
24 og sagde: „Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.”
ha mi han, “Nazareth Jisua, keini renga imo na nuom aom? Mi minmang ranga hong mo ni ni? Nang ki riet Pathien thangtheipu inthieng ni ni!” a tia.
25 Og Jesus truede ham og sagde: „Ti, og far ud af ham!”
Jisua'n ratha kôm han, “Dâirek inla, male ha miriem sûng renga hah hong jôk pai roh!” tiin chong a pêka.
26 Og den urene Aand sled i ham og raabte med høj Røst og for ud af ham.
Ratha saloi han amapa hah anîkbit suole chu inringtakin ân ieka, male a sûng renga a hong jôk pai zoia.
27 Og de bleve alle forfærdede, saa at de spurgte hverandre og sagde: „Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; ogsaa over de urene Aander byder han, og de lyde ham.”
Mingei han kamâm aom sabak an tia, “Ma hih imo ani hi? Mahi minchuna thar mo ani? Ratha saloingei khom rachamneitakin chong a pêk ngeia, male a chong an jôm kelen hi?” Inkhat le inkhat anin rekel inlôma.
28 Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa.
Masikin Galilee ramhuol pumpuia Jisua thurchi ânthang zit zoi.
29 Og straks, da de vare gaaede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes.
Jisua le a ruoisingei, Jacob le John telsân Synagog renga an jôka, male Simon le Andrew ina rangin an thengpata.
30 Men Simons Svigermoder laa og havde Feber, og straks tale de til ham om hende;
Simon tarpi hah ritun damloiin jâlmuna a lei oma; Jisua ava tungin chu harenghan, amanu damloi roi hah an lei rila.
31 og han gik hen til hende, tog hende ved Haanden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.
Amanu kôm han a sea, a kuta a mutua, sanin a kaithoia. Amanu mintun hah a dama, male amanu han an sin a tho pe ngei zoi.
32 Men da det var blevet Aften, og Solen var gaaet ned, førte de til ham alle de syge og de besatte,
Masuole chu kholoi ahong nia male nisa ahong tâkin chu, mingeiin Jisua kôm damloi murdi le ramkhori sûr ngei an hong tuonga.
33 og hele Byen var forsamlet foran Døren.
Khopui sûnga mingei nâm inkot kôla an hong intûpa.
34 Og han helbredte mange, som lede af mange Haande Sygdomme, og han uddrev mange onde Aander; og han tillod ikke de onde Aander at tale, fordi de kendte ham.
Jisua'n ri jât tamtak ngei a mindama male ramkhori tamtak a rujûlpaia. Ramkhoringei han ama an riet sikin, ite an ti rangin phal ngei mak.
35 Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han.
Anangtûk jînga chu avâr mân rengin Jisua ânthoia, in renga hah a jôka. Khopui renga mun inthimna a sea, mahan chubaithona ava manga.
36 Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.
Hannirese Simon le a champuingei han ama an hong roka,
37 Og de fandt ham, og de sige til ham: „Alle lede efter dig.”
male an va mu lehan, a kôm, “Mitinin nang an rok,” an tipea.
38 Og han siger til dem: „Lader os gaa andetsteds hen til de nærmeste Smaabyer, for at jeg kan prædike ogsaa der; thi dertil er jeg udgaaet.”
Hannirese Jisua'n an kôm, “Hi revêla khuo dangngeia khom hin ei se ngêt rang ani. Hi ngei hin khom thurchi ki misîr rang anâng ani, maha ku juongna abi ani sikin,” tiin a thuona.
39 Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Aander.
Masikin synagogngeia thurchi misîrin le ramkhoringei rujûlpaiin Galilee ram pumpuia a chai zoia.
40 Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder paa Knæ for ham og siger til ham: „Om du vil, saa kan du rense mig.”
Jisua kôm mi inkhat vun ri dôn a honga, khûkinbilin, male san rang a ngêna, “Nu nuomin chu mi ni minthieng thei,” a tia.
41 Og han ynkedes inderligt og udrakte Haanden og rørte ved ham og siger til ham: „Jeg vil; bliv ren!”
Jisua'n inriengmunân asipa, male a kut ahong sôna, male a tôna, “Ka nuom,” hong, “Inthieng ta roh!” tiin a thuona.
42 Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.
Voikhatrengin a pangphâr hah ahong boi kelena, male ânthieng zoi.
43 Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt,
Jisua'n chongnazatin a tipea, a tîr kelena,
44 og sagde til ham: „Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!”
a kôm a ti suole, “Rangâi roh, hi roi hih tute ril tet no roh duo. Hannirese ochai kôm thengpat inla va min mu roh; masuole chu mitinin nên thieng nôk zoi ti an riet minthârna rangin Moses chongpêka inbôlna pêk ranga ati hah pêk roh” a tipea.
45 Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, saa at han ikke mere kunde gaa aabenlyst ind i en By; men han var udenfor paa øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra.
Hannirese amapa hah a jôka, ma thurchi hah muntina a phuong minzara. Adikin, a ril minlum rai sikin Jisua chu ânlangin khopuia lût thei khâi maka, mun inthim ngeia a va oma, male muntin renga a kôm mingei an hong ngâi ani.
