Lukas 9
1 Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Aander og til at helbrede Sygdomme.
A hnukkâbangnaw hlaikahni touh a kamkhueng sak hnukkhu vah, kahraituilinaw pueng pâlei thainae hoi, kapatawnaw dam sak thainae bahu hoi kâtawnnae a poe.
2 Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.
Cathut uknaeram pâpho han hoi kapatawnaw dam sak hanelah a patoun teh,
3 Og han sagde til dem: „Tager intet med paa Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.
kahlong na cei awh navah, bang hno hai kâken awh hanh, sonron, yawngya, vaiyei, phoisa sin awh hanh. Angki hai acawilah sin awh hanh.
4 Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.
Apipatet e im dawk hai na kâen awh navah, hote im dawk hoi na tâco hoehroukrak hote im dawk awm awh. Apinihai im na luen sak awh hoeh pawiteh,
5 Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gaa ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.‟
hote kho dawk hoi na tâco awh navah, ahnimouh koe lah noutnae a kamnue thai nahanelah, na khok dawk e vaiphu hah lawkpanuesaknae lah ao nahan takhawng sin awh, telah atipouh.
6 Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.
A hnukkâbangnaw a tâco awh teh kho touh hoi kho touh kamthang kahawi a pâpho awh teh kapatawnaw a dam sak awh.
7 Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlraadig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;
Jisuh ni hno a sak e naw, Herod bawi ni a thai navah a lungkâounnae a tawn. Bangkongtetpawiteh tami tangawn ni Jawhan teh duenae koehoi a thaw toe ati awh.
8 men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.
Tami tangawn ni Elijah a tho toe ati awh, tangawn ni ayan e profet buetbuet touh a thaw toe ati awh.
9 Men Herodes sagde: „Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører saadanne Ting?‟ Og han søgte at faa ham at se.
Herod ni kai ni Jawhan e a lû ka tâtueng toe. Hatei, telah totouh a kamthang kai ni ka thai e tami teh bangpatet e tami ma aw a titeh Jisuh hmu hanelah a ngai.
10 Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.
Gunceinaw teh Bawipa koe bout a tho awh teh amamouh ni a sak e hnonaw hah a dei pouh awh. Bawipa ni a kaw awh teh, Bethsaida kho teng soumtinae koe vah a hrawi. Tamihupui ni a panue awh teh a hnuk a kâbang awh.
11 Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.
Hote taminaw teh Bawipa ni a kâbang sak teh, Cathut uknaeram kong a pâpho pouh. Kapatawnaw haiyah a dam sak.
12 Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: „Lad Skaren gaa bort, for at de kunne gaa herfra til de omliggende Landsbyer og Gaarde og faa Herberge og finde Føde; thi her ere vi paa et øde Sted.‟
Khohmo navah, hnukkâbang hlaikahni touh ni Bawipa a hnai awh teh, hete hmuen teh kingdinae doeh, hatdawkvah ahnimanaw, o i thai nahane hoi canei thai nahanelah tengpam e khonaw koe cetsak lei sei atipouh awh.
13 Men han sagde til dem: „Giver I dem at spise!‟ Men de sagde: „Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gaa bort og købe Mad til hele denne Mængde.‟
Hatei Bawipa ni canei hane nangmouh ni poe awh atipouh. Ahnimanaw ni hai hete taminaw abuemlah hanelah canei hane ka ran awh hoehpawiteh kaimouh koevah vaiyei panga touh hoi tanga kahni touh dueng doeh ka tawn awh, atipouh.
14 De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: „Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver.‟
Hottelah atipouh ngainae teh, tami thong panga tabang a pha awh. Hatnavah taminaw 50 touh hoi pâkhueng nateh tahung sak awh, atipouh.
15 Og de gjorde saa og lode dem alle sætte sig ned.
A hnukkâbangnaw ni hai a dei e patetlah a sak awh teh a tahung sak awh.
16 Men han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.
Jisuh ni vaiyei panga touh hoi tanga kahni touh e a la teh kalvan lah a moung teh lunghawinae lawk a dei hnukkhu vaiyei a raen teh tami rei hanelah a hnukkâbangnaw koe a poe.
17 Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
Taminaw pueng ni a ca awh teh a boum hnukkhu vah, ka cawi e a pâkhueng navah tangthung hlaikahni touh akawi.
18 Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: „Hvem sige Skarerne, at jeg er?‟
Hnin touh hnin vah Jisuh teh a hnukkâbangnaw hoi cungtalah soumtinae koe a ratoum awh navah, taminaw ni kai api ati awh maw telah a pacei.
19 Men de svarede og sagde: „Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden.‟
Tami tangawn ni nang teh Baptisma Jawhan, tangawn ni Elijah, tangawn ni a yan e profet buetbuet touh ka thaw e doeh telah ati awh.
20 Og han sagde til dem: „Men I, hvem sige I, at jeg er?‟ Og Peter svarede og sagde: „Guds Kristus.‟
Jisuh ni nangmouh ni teh kai api na ti a maw telah a pacei navah, Piter ni, nang teh Cathut e Khrih doeh atipouh.
21 Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,
Hote akong hah api koehai dei hoeh hanlah a hnukkâbangnaw pueng hah kâ a poe.
22 idet han sagde: „Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og oprejses paa den tredje Dag.‟
Hothloilah tami Capa teh rucatnae moikapap a khang han. Tami kacuenaw, vaihma bawinaw hoi cakathutkungnaw ni, a hnoun awh vaiteh a thei awh han. Apâthum hnin vah bout a thaw han telah atipouh.
23 Men han sagde til alle: „Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;
Hathnukkhu hoi taminaw pueng koe a dei pouh e teh, kai hnukkâbang hane ka ngai e tami teh amahoima ka pahnawt naseh. Ama e thingpalam, hnintangkuem a hrawm vaiteh kaie ka hnuk kâbang naseh.
24 thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
Apihaiyah mae hringnae ka rungngang e tami teh hringnae a sung han. Apihaiyah Kai kecu dawk hringnae ka sung e tami teh a hringnae a rungngang han.
25 Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?
Tami ni talaivan abuemlah koung ka coe nakunghai amae hringnae sung pawiteh bangmaw aphu kaawm.
26 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, naar han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.
Apihai, kai hoi ka lawk kayakkhai e tami teh, tami Capa ni hai amae bawilennae, a na pa e bawilennae hoi kalvantami kathoungnaw e bawilennae sin hoi a kum toteh, hote tami hah a kayakhai van han.
27 Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige.‟
Kai ni atangcalah na dei pouh e teh hete hmuen koe kaawm e tami tangawn ni Cathut uknaeram a hmu hoehnahlan dout awh mahoeh rah telah atipouh.
28 Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op paa Bjerget for at bede.
Hottelah a dei hnukkhu hnin taroe touh a pha navah Jisuh ni Piter, Jawhan, Jem a kaw teh ratoum hanelah mon dawk a luen awh.
29 Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og straalende.
Ratoum awh lahun nah, a minhmai aloukcalah a kâthung teh, angki hai pangawpekyek lah ao.
30 Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,
Hatnavah tami kahni touh hoi Bawipa teh lawk a kâpan, ahnimouh roi teh Mosi hoi Elijah doeh.
31 som bleve sete i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.
Ahnimouh teh bawilennae hoi a tho awh teh, Jerusalem vah kakuep han toung e Bawipa a due nahane kong hah a kâpankhai awh.
32 Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vaagnede op, saa de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
Piter hoi a huinaw teh ihmu ni a paya awh teh mat a ngam awh. Ayawng vak awh navah, bawilennae hoi Bawipa hoi cungtalah kangdout e tami roi a hmu awh.
33 Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: „Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias; ‟ men han vidste ikke, hvad han sagde.
Hote tami roi Bawipa koehoi a cei navah Piter ni, Bawipa hete hmuen koe o hanelah ahawipoung. Bawipa, nang hanelah rim buet touh, Mosi hanelah buet touh, Elijah hanelah buet touh ka sak awh vai telah muipap lahoi a dei pouh.
34 Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.
Telah a pacei hnukkhu, tâmai ni ahnimanaw teh a kayo. Mosi hoi Elijah teh tâmai thung a kâen navah, hnukkâbangnaw ni a taki awh.
35 Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: „Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!‟
Tâmai dawk hoi lawk ka tho e teh hete tami teh ka lungkuep e ka Capa doeh, ahnie lawk tarawi awh.
36 Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
Hote lawk a tho hnukkhu, Jisuh teh ama dueng ao. A hnukkâbangnaw ni a hmu awh e hnonaw hah hatnae tueng dawk api koehai dei laipalah ao awh.
37 Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.
Atangtho hnin dawk mon hoi bout a kum awh navah taminaw ni Bawipa teh a dawn awh.
38 Og se, en Mand af Skaren raabte og sagde: „Mester! jeg beder dig, se til min Søn; thi han er min enbaarne.
Tamihupui thung hoi tami buet touh ni kaie ka ca khen ei telah a kâhei. Ka capa buet touh dueng doeh ka tawn.
39 Og se, en Aand griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, saa at han fraader, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;
Kahrai ni a man teh, pouk laipalah a hramki, a sawn sak teh kâko dawk hoi potamtui a tâco teh, a tak dawk reithainae a poe hnukkhu tâco hane a ru poung.
40 og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke.‟
Hote kahrai pâlei hanelah hnukkâbangnaw koe ka dei pouh eiteh, ahnimanaw ni pâlei thai awh hoeh telah hramki laihoi atipouh.
41 Men Jesus svarede og sagde: „O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og taale eder? Bring din Søn hid!‟
Jisuh ni hai yuemnae ka tawn hoeh e, lawkkam ka cak hoeh e, lam ka payon e miphun, kai ni na totouh maw na okhai awh han rah. Na capa kai koe thokhai haw telah atipouh.
42 Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Aand i ham. Men Jesus truede den urene Aand og helbredte Drengen og gav hans Fader ham tilbage.
Camo a tho navah kahraituili ni talai dawk a kâraphei sak hnukkhu a sawn sak. Jisuh ni kakhine muithanaw a yue teh hote camo a dam sak hnukkhu a na pa koe bout a poe.
43 Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:
Taminaw pueng ni Cathut e taluenae a hmu navah a kângairu awh.
44 „Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder.‟
Telah Jisuh ni hno a sak e dawk taminaw pueng ni a kângairu laihoi pholen awh navah, a hnukkâbang koe kaie kâlawk tarawi nateh pâkuem awh. Tami Capa teh taminaw e kut dawk pahnawt nahane atueng a pha toe telah atipouh.
45 Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, saa de ikke begrebe det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.
Hote lawk a dei ngainae hah, a hnukkâbangnaw hanelah a hro pouh dawkvah panuek thai awh hoeh. Hote lawk bout pacei ngam awh hoeh.
46 Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.
Hatnavah a hnukkâbangnaw ni apimaw bet ka taluehnawn telah buet touh hoi buet touh a kâounkhai awh.
47 Men da Jesus saa deres Hjertes Tanke, tog han et Barn og stillede det hos sig.
Jisuh ni ahnimae a pouknae a panue pouh teh, camo buet touh a kaw. Ama e ateng a kangdue sak hnukkhu,
48 Og han sagde til dem: „Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor.‟
apihai thoseh, kaie minhmai khet laihoi hete camo a dâw, hote tami teh kai hai na ka dâw e lah ao. Kai na ka dâw e teh kai na kapatounkung ka dâw e lah ao. Nangmouh thung dawk kathoengpoung e tami teh ka talue poung e lah ao han atipouh.
49 Men Johannes tog til Orde og sagde: „Mester! vi saa en uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger med os.‟
Jawhan ni Bawipa, Bawipa, nange na min lahoi kahraituilinaw ka pâlei e tami buet touh ka hmu. Hote tami teh kaimouh hoi cungtalah kâbang ngaihoeh dawkvah ka ngang awh, telah a dei pouh.
50 Men Jesus sagde til ham: „Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder.‟
Jisuh ni hote tami ngang awh hanh. Nangmae na taran koe lah kaawm hoeh e tami teh nangmouh koe lah kaawm e doeh atipouh.
51 Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt paa at drage til Jerusalem.
Bawipa teh kalvan lah tawm hane tueng a hnai navah, Jerusalem kho dawk a cei hane a radoung teh,
52 Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
Patounenaw hmalah a patoun teh ahnimanaw ni Bawipa han rakueng hanlah a cei awh teh, Samaria kho buet touh dawk a kâen awh.
53 Og de modtoge ham ikke, fordi han var paa Vejen til Jerusalem.
Jisuh ni Jerusalem kho koe lah a cei e hah, hote kho thung e taminaw ni ngai awh hoeh.
54 Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, saa det, sagde de: „Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom ogsaa Elias gjorde?‟
A hnukkâbang e Jem hoi Jawhan ni a hmu navah Bawipa, Elijah ni a sak e patetlah maimouh ni kalvan hoi hmai bo sak vaiteh, ahnimanaw kak sak hanelah, na ngainae o maw telah a pacei awh.
55 Men han vendte sig og irettesatte dem.
Jisuh ni a kamlang teh, na pouknae namamouh ni na panuek awh hoeh.
56 Og de gik til en anden Landsby.
Tami Capa teh tami e hringnae thei hanelah tho hoeh, rungngang hanelah doeh a tho telah a yue hnukkhu, kho alouklah a cei awh.
57 Og medens de vandrede paa Vejen, sagde en til ham: „Jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.‟
Lam dawk a cei awh navah, tami buet touh ni Bawipa, nang na ceinae pueng koe kai hai ka kâbang han telah atipouh.
58 Og Jesus sagde til ham: „Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.‟
Jisuh ni asuinaw ni khu a tawn. Kahlun e tavanaw ni hai tabu a tawn awh. Tami Capa teh lû toung nahan hmuen boehai awmhoeh telah atipouh.
59 Men han sagde til en anden: „Følg mig!‟ Men denne sagde: „Herre! tilsted mig først at gaa hen at begrave min Fader.‟
Bawipa ni alouke tami buet touh koevah ka hnukkâbang telah atipouh. Hatei, hote tami ni Bawipa apa hmaloe ka pakawp einei telah atipouh.
60 Men han sagde til ham: „Lad de døde begrave deres døde; men gaa du hen og forkynd Guds Rige!‟
Ahni ni hai tami kadoutnaw ni a tami kadoutnaw hah pakawm awh naseh. Nang teh, cet nateh Cathut uknaeram hah pâpho leih, telah atipouh.
61 Men ogsaa en anden sagde: „Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus.‟
Alouke tami buet touh ni Bawipa na hnuk ka kâbang han. Hateiteh ka imthungkhunaw hmaloe kut na man sak ei telah atipouh.
62 Men Jesus sagde til ham: „Ingen, som lægger sin Haand paa Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige.‟
Jisuh ni laikawk kanawknae kuet laihoi hnuklah kangvawi e tami teh Cathut uknaeram hoi kamcu hoeh, telah atipouh.
