Lukas 10
1 Men derefter udvalgte Herren ogsaa halvfjerdsindstyve andre og sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme.
Hathnukkhu hoi, Bawipa ni alouke tami 72 touh a rawi teh, a cei nahane kho tangkuem koe tami kahni kahni touh hoi hmaloe a patoun.
2 Og han sagde til dem: „Høsten er stor, men Arbejderne ere faa; beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.
Bawipa ni ahnimouh koe, canga hanelah moi ao. Ka a e tami a younca. Hatdawkvah ka tawk hane tami a patoun thai nahanelah, law katawnkung koe ratoum awh.
3 Gaar ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.
Cet awh, asuihu koe tucanaw tha e patetlah kai ni na patoun awh.
4 Bærer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen paa Vejen!
Tangkabom, yawngya, khokkhawm sin awh hanh. Lam dawk na cei awh navah, apihai pato awh hanh.
5 Men hvor I komme ind i et Hus, siger der først: Fred være med dette Hus!
Api im hai thoseh, na kâen navah, hete im dawk yawhawinae awmseh telah hmaloe dei pouh awh.
6 Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred hvile paa ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.
Hote im dawk roumnae capa awm pawiteh, nangmouh ni na dei e yawhawinae teh ao han.
7 Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi Arbejderen er sin Løn værd. I maa ikke flytte fra Hus til Hus.
Cat net awh. Bangkongtetpawiteh ka tawk e tami teh kutphu hmu hanelah a kamcu. Im buet touh hnukkhu buet touh kampuen awh hanh.
8 Og hvor I komme ind i en By, og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder;
Bangpatet e kho dawk hai na kâen awh navah nangmouh na ka dawn e taminaw ni na hmalah a lawng awh e hah cat awh.
9 og helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.
Kapatawnaw dam sak awh. Cathut uknaeram teh nangmouh dawk a kangdue nahan tueng a hnai toe telah dei awh.
10 Men hvor I komme ind i en By, og de ikke modtage eder, der skulle I gaa ud paa dens Gader og sige:
Bangpatet e kho dawk hai na kâen navah, kho thung e taminaw ni pasoung hoehpawiteh lam dawk tâcawt awh nateh na khok dawk e vaiphu takhawng sin awh.
11 Endog det Støv, som hænger ved vore Fødder fra eders By, tørre vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet nær.
Hatei, Cathut uknaeram teh nangmae teng a pha toe tie panuek awh, telah ahnimouh koe dei pouh.
12 Men jeg siger eder, det skal gaa Sodoma taaleligere paa hin Dag end den By.
Kai ni na dei pouh e teh ahnoungpoung e hnin nah hote kho teh Sodom kho hlak a khang han.
13 Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig, siddende i Sæk og Aske.
Oe, Khorazin kho nang teh na yawthoe. Bethsaida nang hai na yawthoe. Bangkongtetpawiteh, nangmouh koe thaonae hno ka kamnue sak e hah Taire kho hoi Sidon kho dawk kamnue sak pawiteh hote khonaw teh napon kâkhu awh vaiteh vaiphu a kâphuen laihoi a tahung awh vaiteh, pankângai awh han doeh toe.
14 Men det skal gaa Tyrus og Sidon taaleligere ved Dommen end eder.
Lawkcengnae hnin dawk teh Taire kho hoi Sidon kho hlak nangmanaw na khang awh han.
15 Og du, Kapernaum, som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget. (Hadēs g86)
Oe, Kapernuam khopui, nang teh kalvan totouh na tawmdawm eiteh phuen totouh pabonae na khang han. (Hadēs g86)
16 Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder, foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som udsendte mig.‟
Nangmae lawk ka tarawi e tami teh kaie lawk a tarawi. Nangmouh ka pahnawt e tami teh kai ka pahnawt e doeh. Kai ka pahnawt e tami teh kai na kapatounkung ka pahnawt e doeh telah atipouh.
17 Men de halvfjerdsindstyve vendte tilbage med Glæde og sagde: „Herre! ogsaa de onde Aander ere os lydige i dit Navn.‟
Hote a hnukkâbang 72 touh teh lunghawi laihoi a ban awh teh, Bawipa nange min lahoi kahraituilinaw patenghai ka pâlei thai awh, telah atipouh awh.
18 Men han sagde til dem: „Jeg saa Satan falde ned fra Himmelen som et Lyn.
Jisuh ni hai Setan teh sumpapalik patetlah kalvan hoi a tho e hah ka hmu toe.
19 Se, jeg har givet eder Myndighed til at træde paa Slanger og Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade eder.
Nangmouh ni tahrun, aikamnaw lathueng kâtawnnae hoi tarannaw tâ thainae bahu kai ni na poe awh. Bangpatet e ni hai a rucatnae na poe mahoeh.
20 Dog, glæder eder ikke derover, at Aanderne ere eder lydige; men glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene.‟
Hatei, kahrainaw na pâlei thai awh dawk na konawm awh hanh. Nangmae na minnaw hah kalvan thut lah ao e dawk na konawm awh, telah atipouh.
21 I den samme Stund frydede Jesus sig i den Helligaand og sagde: „Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og aabenbaret det for umyndige. Ja, Fader! thi saaledes skete det, som var velbehageligt for dig.
Hatnavah Jisuh ni Kathoung Muitha dawk a konawm teh, kalvan hoi talai ka uk e apa, nang ni a lungkaang kathoumthainaw hanelah na hro pouh e hno, hete camonaw koe na pâpho pouh dawkvah ka lunghawi. Hottelah na ngainae ao dawk katang doeh apa!
22 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem Sønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil aabenbare ham.‟
Kaie na pa ni hnocawngca pueng kai koe koung na poe toe. Capa hah apimaw telah a Pa hoeh laipalah apinihai panuek hoeh. Pa teh apimaw telah Capa hoi Capa ni a ang sak e tami hoeh laipalah apinihai panuek hoeh telah atipouh.
23 Og han vendte sig til Disciplene og sagde særligt til dem: „Salige ere de Øjne, som se det, I se.
Hathnukkhu hoi a hnukkâbangnaw koe lah a kangvawi teh, atu na hmu e naw heh nangmouh ni na hmu awh dawkvah nangmae na mit teh a yawhawi.
24 Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have villet se det, I se, og have ikke set det, og høre det, I høre, og have ikke hørt det.‟
Kai ni na dei pouh e teh, nangmouh ni na hmu e naw heh profetnaw hoi siangpahrangnaw ni hmu hane a ngai awh eiteh hmawt awh hoeh. Nangmouh ni na thai e naw hah thai han a ngai awh eiteh thai awh hoeh telah a hnukkâbangnaw koe dueng doeh, atipouh.
25 Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: „Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
Hnin touh hnin vah, kâlawk kacangkhaikung buet touh a kangdue teh, saya yungyoe hringnae hmu hanelah bangmaw ka sak han telah a tanouk. (aiōnios g166)
26 Men han sagde til ham: „Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes læser du?‟
Bawipa ni kâlawk cauk dawk bangtelamaw a thut. Bangtelamaw na touk telah a pacei navah,
27 Men han svarede og sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Næste som dig selv.‟
Hote tami ni na Cathut teh na lungthin abuemlahoi, na thaonae abuemlahoi, na panuenae abuemlahoi na lungpataw han, na imri hah namahoima patetlah lungpataw telah atipouh.
28 Men han sagde til ham: „Du svarede ret; gør dette, saa skal du leve.‟
Bawipa ni na dei e teh a tang doeh. Telah na sak pawiteh na hring han.
29 Men han vilde gøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: „Hvem er da min Næste?‟
Hote tami ni hai apipatet maw kaie ka imri telah amahoima yonnae ka tawn hoeh e patetlah Jisuh bout a pacei.
30 Men Jesus svarede og sagde: „Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt iblandt Røvere, som baade klædte ham af og sloge ham og gik bort og lode ham ligge halvdød.
Jisuh ni tami buet touh teh Jerusalem kho dawk hoi Jeriko kho lah a cei navah dingcanaw hoi a kâhmo. Dingcanaw ni hote tami e angki a phawi pouh teh meimei kadout lah a hem awh teh a ceitakhai awh.
31 Men ved en Hændelse gik en Præst den samme Vej ned, og da han saa ham, gik han forbi.
Hote lamthung dawk vaihma buet touh khou a cei teh hote tami a hmu navah oun a roun.
32 Ligesaa ogsaa en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og saa ham og gik forbi.
Hot patetvanlah Levih tami buet touh ni hai hote hmuen koe a pha navah, ahni hah a hmu teh alouke lam lahoi a roun.
33 Men en Samaritan, som var paa Rejse, kom til ham, og da han saa ham, ynkedes han inderligt.
Hatei, Samaria tami buet touh kahlong a cei. Hote tami ka pataw koe a pha teh, a hmu navah, a pahren.
34 Og han gik hen til ham, forbandt hans Saar og gød Olie og Vin deri, løftede ham op paa sit eget Dyr og førte ham til et Herberge og plejede ham.
Ahni koe a hnai teh a hmânaw dawk satui hoi misurtui a hluk pouh, lukkarei hoi a kawm pouh hnukkhu amae saring van a thueng teh rim koe a ceikhai teh a khetyawt.
35 Og den næste Dag tog han to Denarer frem og gav Værten dem og sagde: Plej ham! og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igen.
A tangtho toteh denari kahni touh a rasa teh rim kaukkung koe a poe. Hete tami la khenyawn nateh ka baw e naw pueng bout ka tho torei na patho han telah atipouh. Bangtelamaw na pouk, telah a pacei.
36 Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røverne?‟
Hote tami kathum touh dawk apimaw dingca kut dawk ka phat e tami hoi ka kâhnai telah a pacei navah,
37 Men han sagde: „Han, som øvede Barmhjertighed imod ham.‟ Og Jesus sagde til ham: „Gaa bort, og gør du ligesaa!‟
Kâlawk ka cangkhaikung nihai, ka pataw e tami ka pahren e telah atipouh navah, Jisuh ni nang hai cet nateh hottelah sak loe atipouh.
38 Men det skete, medens de vare paa Vandring, gik han ind i en Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus.
Jisuh teh a hnukkâbangnaw hoi kahlong lah a cei navah, kho buet touh dawk a kâen awh teh, Martha tie napui buet touh ni ama im vah Bawipa teh a luen sak.
39 Og hun havde en Søster, som hed Maria, og hun satte sig ved Herrens Fødder og hørte paa hans Tale.
Hote napui ni Meri tie a nawngha buet touh a tawn. Hote Meri teh Jisuh e a khok koe a tahung teh a dei e lawk a thai.
40 Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og sagde: „Herre! bryder du dig ikke om, at min Søster har ladet mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjælpe mig.‟
Martha teh pacapanei hane kong dawkvah a lungpuen teh, Jisuh koe Bawipa, ka nawngha ni, ka madueng tawk sak hanelah pak na nat e hah banglahai na pouk hoeh bo aw. Kai thaw na kabawp hanelah patoun haw telah atipouh.
41 Men Herren svarede og sagde til hende: „Martha! Martha! du gør dig Bekymring og Uro med mange Ting;
Jisuh ni Martha, Martha, nang teh hno moikapap dawk na kâhruetcuet teh thouk na patang toe. Hatei na panki e hno buet touh ao.
42 men eet er fornødent. Maria har valgt den gode Del, som ikke skal tages fra hende.‟
Meri ni hnokahawi yo a rawi toe. Apini hai bout lawm thai mahoeh toe.
