< Lukas 2 >

1 Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
factum est autem in diebus illis exiit edictum a Caesare Augusto ut describeretur universus orbis
2 (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.)
haec descriptio prima facta est praeside Syriae Cyrino
3 Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
et ibant omnes ut profiterentur singuli in suam civitatem
4 Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
ascendit autem et Ioseph a Galilaea de civitate Nazareth in Iudaeam civitatem David quae vocatur Bethleem eo quod esset de domo et familia David
5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
ut profiteretur cum Maria desponsata sibi uxore praegnate
6 Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
factum est autem cum essent ibi impleti sunt dies ut pareret
7 Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
et peperit filium suum primogenitum et pannis eum involvit et reclinavit eum in praesepio quia non erat eis locus in diversorio
8 Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
et pastores erant in regione eadem vigilantes et custodientes vigilias noctis supra gregem suum
9 Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare.
et ecce angelus Domini stetit iuxta illos et claritas Dei circumfulsit illos et timuerunt timore magno
10 Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
et dixit illis angelus nolite timere ecce enim evangelizo vobis gaudium magnum quod erit omni populo
11 Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
quia natus est vobis hodie salvator qui est Christus Dominus in civitate David
12 Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.‟
et hoc vobis signum invenietis infantem pannis involutum et positum in praesepio
13 Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
et subito facta est cum angelo multitudo militiae caelestis laudantium Deum et dicentium
14 „Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!‟
gloria in altissimis Deo et in terra pax in hominibus bonae voluntatis
15 Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.‟
et factum est ut discesserunt ab eis angeli in caelum pastores loquebantur ad invicem transeamus usque Bethleem et videamus hoc verbum quod factum est quod fecit Dominus et ostendit nobis
16 Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
et venerunt festinantes et invenerunt Mariam et Ioseph et infantem positum in praesepio
17 Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
videntes autem cognoverunt de verbo quod dictum erat illis de puero hoc
18 Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
et omnes qui audierunt mirati sunt et de his quae dicta erant a pastoribus ad ipsos
19 Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
Maria autem conservabat omnia verba haec conferens in corde suo
20 Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.
et reversi sunt pastores glorificantes et laudantes Deum in omnibus quae audierant et viderant sicut dictum est ad illos
21 Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
et postquam consummati sunt dies octo ut circumcideretur vocatum est nomen eius Iesus quod vocatum est ab angelo priusquam in utero conciperetur
22 Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
et postquam impleti sunt dies purgationis eius secundum legem Mosi tulerunt illum in Hierusalem ut sisterent eum Domino
23 som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
sicut scriptum est in lege Domini quia omne masculinum adaperiens vulvam sanctum Domino vocabitur
24 og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
et ut darent hostiam secundum quod dictum est in lege Domini par turturum aut duos pullos columbarum
25 Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.
et ecce homo erat in Hierusalem cui nomen Symeon et homo iste iustus et timoratus expectans consolationem Israhel et Spiritus Sanctus erat in eo
26 Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
et responsum acceperat ab Spiritu Sancto non visurum se mortem nisi prius videret Christum Domini
27 Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
et venit in Spiritu in templum et cum inducerent puerum Iesum parentes eius ut facerent secundum consuetudinem legis pro eo
28 da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:
et ipse accepit eum in ulnas suas et benedixit Deum et dixit
29 „Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
nunc dimittis servum tuum Domine secundum verbum tuum in pace
30 Thi mine Øjne have set din Frelse,
quia viderunt oculi mei salutare tuum
31 som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,
quod parasti ante faciem omnium populorum
32 et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.‟
lumen ad revelationem gentium et gloriam plebis tuae Israhel
33 Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
et erat pater eius et mater mirantes super his quae dicebantur de illo
34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
et benedixit illis Symeon et dixit ad Mariam matrem eius ecce positus est hic in ruinam et resurrectionem multorum in Israhel et in signum cui contradicetur
35 (ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.‟
et tuam ipsius animam pertransiet gladius ut revelentur ex multis cordibus cogitationes
36 Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand
et erat Anna prophetissa filia Phanuhel de tribu Aser haec processerat in diebus multis et vixerat cum viro suo annis septem a virginitate sua
37 og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
et haec vidua usque ad annos octoginta quattuor quae non discedebat de templo ieiuniis et obsecrationibus serviens nocte ac die
38 Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
et haec ipsa hora superveniens confitebatur Domino et loquebatur de illo omnibus qui expectabant redemptionem Hierusalem
39 Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
et ut perfecerunt omnia secundum legem Domini reversi sunt in Galilaeam in civitatem suam Nazareth
40 Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.
puer autem crescebat et confortabatur plenus sapientia et gratia Dei erat in illo
41 Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.
et ibant parentes eius per omnes annos in Hierusalem in die sollemni paschae
42 Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
et cum factus esset annorum duodecim ascendentibus illis in Hierosolymam secundum consuetudinem diei festi
43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
consummatisque diebus cum redirent remansit puer Iesus in Hierusalem et non cognoverunt parentes eius
44 Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
existimantes autem illum esse in comitatu venerunt iter diei et requirebant eum inter cognatos et notos
45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
et non invenientes regressi sunt in Hierusalem requirentes eum
46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem.
et factum est post triduum invenerunt illum in templo sedentem in medio doctorum audientem illos et interrogantem
47 Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar.
stupebant autem omnes qui eum audiebant super prudentia et responsis eius
48 Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.‟
et videntes admirati sunt et dixit mater eius ad illum fili quid fecisti nobis sic ecce pater tuus et ego dolentes quaerebamus te
49 Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?‟
et ait ad illos quid est quod me quaerebatis nesciebatis quia in his quae Patris mei sunt oportet me esse
50 Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
et ipsi non intellexerunt verbum quod locutus est ad illos
51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
et descendit cum eis et venit Nazareth et erat subditus illis et mater eius conservabat omnia verba haec in corde suo
52 Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.
et Iesus proficiebat sapientia aetate et gratia apud Deum et homines

< Lukas 2 >