Lukas 18
1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
dicebat autem et parabolam ad illos quoniam oportet semper orare et non deficere
2 og sagde: „Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undsaa sig for noget Menneske.
dicens iudex quidam erat in quadam civitate qui Deum non timebat et hominem non verebatur
3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
vidua autem quaedam erat in civitate illa et veniebat ad eum dicens vindica me de adversario meo
4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
et nolebat per multum tempus post haec autem dixit intra se et si Deum non timeo nec hominem revereor
5 saa vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.‟
tamen quia molesta est mihi haec vidua vindicabo illam ne in novissimo veniens suggillet me
6 Men Herren sagde: „Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
ait autem Dominus audite quid iudex iniquitatis dicit
7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som raabe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, naar det gælder dem?
Deus autem non faciet vindictam electorum suorum clamantium ad se die ac nocte et patientiam habebit in illis
8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, naar han kommer, vil finde Troen paa Jorden?‟
dico vobis quia cito faciet vindictam illorum verumtamen Filius hominis veniens putas inveniet fidem in terra
9 Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
dixit autem et ad quosdam qui in se confidebant tamquam iusti et aspernabantur ceteros parabolam istam
10 „Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
duo homines ascenderunt in templum ut orarent unus Pharisaeus et alter publicanus
11 Farisæeren stod og bad ved sig selv saaledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller ogsaa som denne Tolder.
Pharisaeus stans haec apud se orabat Deus gratias ago tibi quia non sum sicut ceteri hominum raptores iniusti adulteri vel ut etiam hic publicanus
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min Indtægt.
ieiuno bis in sabbato decimas do omnium quae possideo
13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
et publicanus a longe stans nolebat nec oculos ad caelum levare sed percutiebat pectus suum dicens Deus propitius esto mihi peccatori
14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟
dico vobis descendit hic iustificatus in domum suam ab illo quia omnis qui se exaltat humiliabitur et qui se humiliat exaltabitur
15 Men de bare ogsaa de smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, truede de dem.
adferebant autem ad illum et infantes ut eos tangeret quod cum viderent discipuli increpabant illos
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
Iesus autem convocans illos dixit sinite pueros venire ad me et nolite eos vetare talium est enim regnum Dei
17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟
amen dico vobis quicumque non acceperit regnum Dei sicut puer non intrabit in illud
18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
et interrogavit eum quidam princeps dicens magister bone quid faciens vitam aeternam possidebo (aiōnios g166)
19 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
dixit autem ei Iesus quid me dicis bonum nemo bonus nisi solus Deus
20 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.‟
mandata nosti non occides non moechaberis non furtum facies non falsum testimonium dices honora patrem tuum et matrem
21 Men han sagde: „Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟
qui ait haec omnia custodivi a iuventute mea
22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: „Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
quo audito Iesus ait ei adhuc unum tibi deest omnia quaecumque habes vende et da pauperibus et habebis thesaurum in caelo et veni sequere me
23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var saare rig.
his ille auditis contristatus est quia dives erat valde
24 Men da Jesus saa, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
videns autem illum Iesus tristem factum dixit quam difficile qui pecunias habent in regnum Dei intrabunt
25 thi det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
facilius est enim camelum per foramen acus transire quam divitem intrare in regnum Dei
26 Men de, som hørte det, sagde: „Hvem kan da blive frelst?‟
et dixerunt qui audiebant et quis potest salvus fieri
27 Men han sagde: „Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.‟
ait illis quae inpossibilia sunt apud homines possibilia sunt apud Deum
28 Men Peter sagde: „Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.‟
ait autem Petrus ecce nos dimisimus omnia et secuti sumus te
29 Men han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
qui dixit eis amen dico vobis nemo est qui reliquit domum aut parentes aut fratres aut uxorem aut filios propter regnum Dei
31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: „Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.
adsumpsit autem Iesus duodecim et ait illis ecce ascendimus Hierosolyma et consummabuntur omnia quae scripta sunt per prophetas de Filio hominis
32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhaanes og bespyttes,
tradetur enim gentibus et inludetur et flagellabitur et conspuetur
33 og de skulle hudstryge og ihjelslaa ham; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟
et postquam flagellaverint occident eum et die tertia resurget
34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
et ipsi nihil horum intellexerunt et erat verbum istud absconditum ab eis et non intellegebant quae dicebantur
35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
factum est autem cum adpropinquaret Hiericho caecus quidam sedebat secus viam mendicans
36 Og da han hørte en Skare gaa forbi, spurgte han, hvad dette var.
et cum audiret turbam praetereuntem interrogabat quid hoc esset
37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
dixerunt autem ei quod Iesus Nazarenus transiret
38 Og han raabte og sagde: „Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
et clamavit dicens Iesu Fili David miserere mei
39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
et qui praeibant increpabant eum ut taceret ipse vero multo magis clamabat Fili David miserere mei
40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
stans autem Iesus iussit illum adduci ad se et cum adpropinquasset interrogavit illum
41 „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men han sagde: „Herre! at jeg maa blive seende.‟
dicens quid tibi vis faciam at ille dixit Domine ut videam
42 Og Jesus sagde til ham: „Bliv seende! din Tro har frelst dig.‟
et Iesus dixit illi respice fides tua te salvum fecit
43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de saa det.
et confestim vidit et sequebatur illum magnificans Deum et omnis plebs ut vidit dedit laudem Deo
