Jonas 4

1 Men det tog Jonas saare fortrydeligt op, og han blev vred.

Ngem kasla saan nga umno daytoy kenni Jonas, ket kasta unay ti ungetna.

2 Saa bad han til HERREN og sagde: »Ak, HERRE! Var det ikke det, jeg tænkte, da jeg endnu var hjemme i mit Land? Derfor vilde jeg ogsaa før fly til Tarsis; jeg vidste jo, at du er en naadig og barmhjertig Gud, langmodig og rig paa Miskundhed, og at du angrer det onde.

Isu a nagkararag kenni Yahweh ket kinunana, “Ah, Yahweh, saan kadi a daytoy ti kas imbagak kenka idi addaak iti bukodko a pagilian? Isu't gapuna a nagtignayak nga immuna ket pinadasko ti immadayo a napan idiay Tarsis—gapu ta ammok a naparaburka a Dios, manangngaasi, saan a nalaka a makaunget, napnoan ti kinapudno ket baliwam ti pangngeddengmo a mangibaon iti didigra.

3 Saa tag nu, HERRE, mit Liv; thi jeg vil hellere dø end leve.«

Ita ngarud, Yahweh, agpakpakaasiak kenka, alaemon ti biagko, ta nasaysayaat a matayak ngem ti agbiag.”

4 Men HERREN sagde: »Er det med Rette, du er vred?«

Kinuna ni Yahweh, “Nasayaat kadi a makaungetka?”

5 Saa gik Jonas ud og slog sig ned østen for Byen; der byggede han sig en Løvhytte og satte sig i Skygge under den for at se, hvorledes det gik Byen.

Ket rimmuar ni Jonas iti siudad ken nagtugaw iti akindaya a paset daytoy. Nangaramid isuna iti paglinongan sadiay ket nagtugaw iti sirok daytoy tapno makitana ti mabalin a mapasamak iti siudad.

6 Da bød Gud HERREN en Olieplante skyde op over Jonas og skygge over hans Hoved for at tage hans Mismod, og Jonas glædede sig højligen over den.

Nangisagana ni Yahweh a Dios iti mula ket pinadakkelna daytoy a dimmanon iti ngatoen ni Jonas tapno malinongan ti ulona ket mabang-aran. Naragsakan unay ni Jonas gapu iti mula.

7 Men ved Morgengry næste Dag bød Gud en Orm stikke Olieplanten, saa den visnede;

Ngem nangisagana ti Dios iti igges idi sumingising ti init iti kabigatanna. Kinibkibanna ti mula ket nalaylay.

8 og da Solen stod op, rejste Gud en glødende Østenstorm, og Solen stak Jonas i Hovedet, saa han vansmægtede og ønskede sig Døden, idet han tænkte: »Jeg vil hellere dø end leve.«

Ket napasamak, idi simmingising ti init iti kabigatanna, nangisagana ti Dios iti napudot nga angin manipud iti daya. Kasta met a nainitan ti ulo ni Jonas ket kimmapsut. Ket tinarigagayan ni Jonas a matay isunan. Kinunana iti bagina, “Nasaysayaat a matayak ngem ti agbiag.”

9 Men Gud sagde til Jonas: »Er det med Rette, du er vred for Olieplantens Skyld?« Han svarede: »Ja, med Rette er jeg saa vred, at jeg kunde tage min Død derover.«

Ket kinuna ti Dios kenni Jonas, “Nasayaat kadi a makaungetka maipanggep iti mula?” Ket kinuna ni Jonas, “Nasayaat a makaungetak, uray pakatayak.”

10 Da sagde HERREN: »Du ynkes over Olieplanten, som du ingen Møje har haft med eller opelsket, som blev til paa een Nat og gik ud paa een Nat.

Kinuna ni Yahweh, “Maasianka iti mula, a saanmo a nagbannogan wenno pinadakkel. Nagtubo daytoy iti rabii ken natay iti sumaruno a rabii.

11 Og jeg skulde ikke ynkes over Nineve, den store Stad med mer end tolv Gange 10 000 Mennesker, som ikke kan skelne højre fra venstre, og meget Kvæg.«

Isu a para kaniak, saan kadi a rumbeng a kaasiak ti Nineve, ti dakkel a siudad, nga addaan iti nasurok a sangagasut ket duapulo a ribu a tattao a saan a makaammo iti nagdumaan ti kannawan ken kannigid nga imada, ken kasta met dagiti adu a tarakenda?”