Habakkuk 1

1 Det Udsagn, Profeten Habakkuk skuede.

Ti waragawag a naawat ni Habakkuk a profeta:

2 Hvor længe skal jeg klage, HERRE, uden du hører, skrige til dig over Vold, uden du frelser?

“O Yahweh, kasano kabayag ti panagas-asugko, ket saanmo a denggen? Nagkiddawak kenka nga addaan panagbuteng, 'Kinaranggas!' ngem saannak nga isalakan!

3 Hvi lader du mig skue Uret, være Vidne til Kvide? Ødelæggelse og Vold har jeg for Øje, der opstod Kiv, og Strid kom op.

Apay nga ipapakkitam kaniak ti kinadakes ken saan nga umno nga aramid? Ti pannakadadael ken kinaranggas ket adda iti sangoanak; adda panagraranget ken rumsua ti panagaapa!

4 Derfor ligger Loven lammet, og Ret kommer aldrig frem. Thi naar gudløse trænger retfærdige, fremkommer krøget Ret.

Ngarud, nakapsuten ti linteg, ket saanen nga agbayag ti hustisia iti aniaman a tiempo. Ta pinalawlawan dagiti nadangkes dagiti nalinteg; isu a rimsua ti saan a pudno a hustisia.” Simmungbat ni Yahweh kenni Habakkuk.

5 Se eder om blandt Folkene til Skræk og Rædsel for eder! Thi en Gerning gør han i eders Dage, som I ej vilde tro, om det fortaltes.

Kitaem dagiti nasion ket sukimatem ida; maklaat ken masdaawka! Gapu ta sigurado nga umadanin nga aramidek kadagiti aldawmo a saanmonto a patien inton maipadamag kenka daytoy.

6 Thi se, han vækker Kaldæerne, det grumme og raske Folk, som drager viden om Lande for at indtage andres Bo.

Ta kitaem! umadanin a patakderek dagiti Caldeo—dayta naulpit ken naranggas a nasion—agmarmartsada iti entero a daga tapno agtagikua kadagiti balay a saanda a kukua.

7 Forfærdeligt, frygteligt er det, Ødelæggelse udgaar derfra.

Nakaam-amak ken nakabutbutengda; ti panangukom ken ti kinatan-okda ket agtaud kadakuada!

8 Dets Heste er rappere end Pantere, mer viltre end Ulve ved Kvæld; dets Rytterheste kommer i Spring, flyvende langvejs fra. Som Ørnen i Fart efter Føde

Naparpardas dagiti kabalioda ngem dagiti leopardo, naparpartak ngem kadagiti lobo iti rabii! Isu a bumaddek dagiti kabalioda, ken aggapu iti nakaad-adayo dagiti kumakabalioda a lallaki—tumayabda a kasla maysa nga agila a magagaran a mangan!

9 er de alle paa Vej efter Vold. De higede stadig mod Øst og samlede Fanger som Sand.

Umayda amin para iti kinaranggas, ti kinaaduda nga umay ket kasla angin iti disierto, ket urnongenda dagiti balud a kasla darat!

10 Med Kongerne drev det Spot, Fyrsterne lo det kun ad. Det lo ad hver en Fæstning, opdynged en Vold og tog den.

Isu a lalaisenda dagiti ari, ket rabrabak laeng kadakuada dagiti mangiturturay! Katkatawaanda ti tunggal sarikedked, ta paggabsuonenda ti daga ket alaenda dagitoy!

11 Saa suste det videre som Stormen og gjorde sin Kraft til sin Gud.

Ket lumabas a dagus ti angin; lumabas daytoy—managbasol a lallaki, a ti diosda ket ti kinamaingelda!” Nagdamag ni Habakkuk kenni Yahweh iti maysa pay a saludsod.

12 Er du ikke fra fordum HERREN, min hellige Gud? — Vi skal ej dø — HERRE, har du sat ham til Dommer, givet ham Fuldmagt til Straf?

“Saanka kadi a naggapu iti un-unana a tiempo, O Yahweh a Diosko, a kasasantoan? Saankaminto a matay. Sika O Yahweh ti nangdutok kadakuada para iti panangukom ken sika, a dakkel unay a Bato, ti nangisaad kadakuada para iti panangpalinteg!

13 Dit rene Blik afskyr ondt, du taaler ej Synet af Kvide; hvi ser du da tavs paa Ransmænd, at gudløs sluger sin Overmand i Retfærd?

Nadalus unay dagiti matam tapno kumita iti dakes, ken saanmo a kabaelan ti kumita iti dakes nga aramid nga addaan pabor; apay ngarud a pabpaburam dagiti mangliliput? Apay a naulimekka kabayatan nga al-alun-onen dagiti nadangkes dagiti nalinlinteg ngem kadakuada?

14 Med Mennesker gør du som med Havets Fisk, som med Kryb, der er uden Hersker:

Pinagbalinmo a kasla ikan iti baybay dagiti tattao, kas kadagiti agkarkarayam a banbanag nga awan ti mangiturturay kadakuada.

15 Han fisker dem alle med Krog, slæber dem bort i sit Vod og samler dem i sit Garn; derfor er han jublende glad;

Iyaonda amin ida babaen iti banniit; iguyodda dagiti tattao kadagiti iket ket urnongenda ida iti iket a pagur-urnonganda. Daytoy ti makagapu no apay nga agragragsakda ken agpukpukkawda a sirarag-o!

16 han ofrer derfor til sit Vod, tænder Offerild for sit Garn. Ved dem blev hans Del jo fed og kraftig blev hans Føde.

Isu nga agidatonda iti iket a pagkalkalapda ken agpuorda pay ti insenso iti iket a pagur-urnonganda, ta dagiti napalukmeg a narungsot nga ayup ti bingayda ken ti nalukmeg a karne ti taraonda!

17 Skal han altid tømme sit Vod og slaa Folk ihjel uden Skaansel?

Ikkatenda kadi ti nagian ti iketda ket ituloyda a papatayen nga awanan asi dagiti nasion?”