Johannes 16
1 „Dette har jeg talt til eder, for at I ikke skulle forarges.
“Kuo u tala ʻae ngaahi meʻa ni kiate kimoutolu, koeʻuhi ke ʻoua naʻa mou tūkia.
2 De skulle udelukke eder af Synagogerne, ja, den Tid skal komme, at hver den, som slaar eder ihjel, skal mene, at han viser Gud en Dyrkelse.
Te nau kapusi ʻakimoutolu mei he falelotu: ʻio, ʻe hokosia ʻae kuonga, ko ia te ne tāmateʻi ʻakimoutolu, ʻe mahalo ʻe ia ko ʻene ngāue lelei ki he ʻOtua.
3 Og dette skulle de gøre, fordi de hverken kende Faderen eller mig.
Pea te nau fai ʻae ngaahi meʻa ni kiate kimoutolu, koeʻuhi naʻe ʻikai te nau ʻilo ʻae Tamai, pe ko au.
4 Men dette har jeg talt til eder, for at I, naar Timen kommer, skulle komme i Hu, at jeg har sagt eder det; men dette sagde jeg eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos eder.
Ka kuo u tala ʻae ngaahi meʻa ni kiate kimoutolu, koeʻuhi ʻoka hoko ʻae kuonga, ke mou manatu naʻaku tala ia kiate kimoutolu. “Pea naʻe ʻikai te u tala ʻae ngaahi meʻa ni kiate kimoutolu ʻi he kamataʻanga, koeʻuhi naʻaku ʻiate kimoutolu.
5 Men nu gaar jeg hen til ham, som sendte mig, og ingen af eder spørger mig: Hvor gaar du hen?
Ka ko eni, ʻi heʻeku ʻalu kiate ia naʻa ne fekau au, ʻoku ʻikai fehuʻi hamou tokotaha kiate au, ʻOku ke ʻalu ki fē?
6 Men fordi jeg har talt dette til eder, har Bedrøvelsen opfyldt eders Hjerte.
Ka ko e meʻa ʻi heʻeku tala ʻae ngaahi meʻa ni kiate kimoutolu, kuo pito homou loto ʻi he mamahi.
7 Men jeg siger eder Sandheden: Det er eder gavnligt, at jeg gaar bort, thi gaar jeg ikke bort, kommer Talsmanden ikke til eder; men gaar jeg bort, saa vil jeg sende ham til eder.
Ka ʻoku ou tala ʻae moʻoni kiate kimoutolu, ʻoku ʻaonga kiate kimoutolu ʻeku ʻalu: he kapau ʻe ʻikai te u ʻalu, ʻe ʻikai haʻu kiate kimoutolu ʻae Fakafiemālie; ka ʻi heʻeku ʻalu, te u fekau ia kiate kimoutolu.
8 Og naar han kommer, skal han overbevise Verden om Synd og om Retfærdighed og om Dom.
Pea ka haʻu ia, te ne valoki ʻa māmani ʻi he angahala, pea ʻi he māʻoniʻoni, pea ʻi he fakamaau:
9 Om Synd, fordi de ikke tro paa mig;
ʻI he angahala, ko e meʻa ʻi he ʻikai te nau tui kiate au;
10 men om Retfærdighed, fordi jeg gaar til min Fader, og I se mig ikke længere;
ʻI he māʻoniʻoni, ko e meʻa ʻi heʻeku ʻalu ki heʻeku Tamai, pea ʻe ʻikai te mou toe mamata kiate au;
11 men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dømt.
ʻI he fakamaau, ko e meʻa ʻi he fakamaauʻi ʻae ʻeiki ʻo māmani.
12 Jeg har endnu meget at sige eder; men I kunne ikke bære det nu.
“ʻOku kei lahi ʻae meʻa ʻoku ou fie lea ai kiate kimoutolu, ka ʻoku ʻikai te mou faʻa kātaki ni.
13 Men naar han, Sandhedens Aand, kommer, skal han vejlede eder til hele Sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som helst han hører, skal han tale, og de kommende Ting skal han forkynde eder.
Ka ʻi he haʻu ʻae Laumālie ʻoe moʻoni, ʻe tataki ʻe ia ʻakimoutolu ki he moʻoni kotoa pē: he ko ʻene lea ʻe ʻikai meiate ia; ka ko e meʻa kotoa pē kuo ne fanongo ki ai, [ko ia ]ia te ne lea ʻaki: pea ʻe fakahā ʻe ia kiate kimoutolu ʻae ngaahi meʻa ʻe hoko.
14 Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde eder.
ʻE fakaongoongoleleiʻi au ʻe ia: he te ne maʻu ʻaia ʻoku ʻaʻaku, ʻo fakahā ia kiate kimoutolu.
15 Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde eder.
Ko e meʻa kotoa pē ʻoku ʻae Tamai, ʻoku ʻaʻaku ia: ko ia ne u pehē ai, te ne maʻu ʻaia ʻoku ʻaʻaku, ʻo fakahā ia kiate kimoutolu.
16 Om en liden Stund skulle I ikke se mig længer, og atter om en liden Stund skulle I se mig.‟
“ʻE toe siʻi, pea ʻe ʻikai te mou mamata kiate au; pea toe siʻi foki, pea te mou mamata kiate au, ko e meʻa ʻi heʻeku ʻalu ki he Tamai.”
17 Da sagde nogle af hans Disciple til hverandre: „Hvad er dette, som han siger os: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig, og: Jeg gaar hen til Faderen?‟
Pea lea ai ʻene kau ākonga niʻihi ʻiate kinautolu, “Ko e hā ʻae meʻa ni ʻoku ne tala kiate kitautolu, ʻE toe siʻi, pea ʻe ʻikai te mou mamata kiate au: pea toe siʻi foki, pea te mou mamata kiate au: pea, ‘Ko e meʻa ʻi heʻeku ʻalu ki he Tamai?’
18 De sagde altsaa: „Hvad er dette, han siger: Om en liden Stund? Vi forstaa ikke, hvad han taler.‟
Ko ia naʻa nau pehē ai, Ko e hā ʻae meʻa ni ʻoku ne leaʻaki, ‘ʻE toetoe siʻi?’ ʻOku ʻikai te tau ʻilo ʻene lea.”
19 Jesus vidste, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: „I spørge hverandre om dette, at jeg sagde: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig.
Ka naʻe ʻilo ʻe Sisu ʻenau holi ke fehuʻi kiate ia, pea ne pehē kiate kinautolu, “ʻOku mou fehuʻi ʻiate kimoutolu ʻi heʻeku lea, ‘ʻE toe siʻi, pea ʻe ʻikai te mou mamata kiate au: pea toe siʻi foki, pea te mou mamata kiate au?’
20 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle græde og jamre, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men eders Bedrøvelse skal blive til Glæde.
Ko e moʻoni, ko e moʻoni, ʻoku ou tala atu kiate kimoutolu, Te mou tangi pea tangilāulau, ka ʻe fiefia ʻa māmani: pea te mou mamahi, ka ko hoʻomou mamahi ʻe liliu ko e fiefia.
21 Naar Kvinden føder, har hun Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men naar hun har født Barnet, kommer hun ikke mere sin Trængsel i Hu af Glæde over, at et Menneske er født til Verden.
ʻOka langā ʻae fefine, ʻoku mamahi ia, koeʻuhi kuo hokosia hono ʻaho: ka ʻi heʻene fāʻeleʻi ʻae tama, ʻoku ʻikai kei manatu ia ki he mamahi, koeʻuhi ko ʻene fiefia ʻi he fanauʻi ha tangata ki māmani.
22 Ogsaa I have da vel nu Bedrøvelse, men jeg skal se eder igen, og eders Hjerte skal glædes, og ingen tager eders Glæde fra eder.
Ko eni, ʻoku mamahi ni ʻakimoutolu: ka te u toe vakai kiate kimoutolu, pea ʻe fiefia ai homou loto, pea ko hoʻomou fiefia, ʻe ʻikai toʻo ʻe ha taha meiate kimoutolu.
23 Og paa den Dag skulle I ikke spørge mig om noget. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I bede Faderen om, skal han give eder i mit Navn.
“Pea ʻi he ʻaho ko ia ʻe ʻikai te mou fehuʻi ha meʻa ʻe taha kiate au. Ko e moʻoni, ko e moʻoni, ʻoku ou tala kiate kimoutolu, Ko e meʻa kotoa pē te mou kole ki he Tamai ʻi hoku huafa, te ne foaki kiate kimoutolu.
24 Hidindtil have I ikke bedet om noget i mit Navn; beder, og I skulle faa, for at eders Glæde maa blive fuldkommen.
ʻOku teʻeki ai te mou kole ha meʻa ʻi hoku huafa: kole, pea te mou maʻu, koeʻuhi ke kakato ai hoʻomou fiefia.
25 Dette har jeg talt til eder i Lignelser; der kommer en Time, da jeg ikke mere skal tale til eder i Lignelser, men frit ud forkynde eder om Faderen.
“Ko e ngaahi meʻa ni kuo u tala kiate kimoutolu ʻi he ngaahi lea fakatātā: ka ʻoku haʻu ʻae ʻaho, ʻe ʻikai te u kei lea ai kiate kimoutolu ʻi he ngaahi lea fakatātā, ka te u fakahā fakapapau kiate kimoutolu ʻi he Tamai.
26 Paa den Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger ikke til eder, at jeg vil bede Faderen for eder;
ʻI he ʻaho ko ia te mou kole ʻi hoku huafa: pea ʻoku ʻikai te u pehē kiate kimoutolu, te u fakakolekole ki he Tamai koeʻuhi ko kimoutolu:
27 thi Faderen selv elsker eder, fordi I have elsket mig og troet, at jeg er udgaaet fra Gud.
He ʻoku ʻofa ʻae Tamai foki kiate kimoutolu, ko e meʻa ʻi hoʻomou ʻofa kiate au, pea ʻi hoʻomou tui naʻaku haʻu mei he ʻOtua.
28 Jeg udgik fra Faderen og er kommen til Verden; jeg forlader Verden igen og gaar til Faderen.‟
Naʻaku haʻu mei he Tamai, pea kuo u haʻu ki māmani: ko eni, ʻoku ou tuku ʻa māmani, kau ʻalu ki he Tamai.”
29 Hans Disciple sige til ham: „Se, nu taler du frit ud og siger ingen Lignelse.
Pea pehē ʻe heʻene kau ākonga kiate ia, “Vakai, ko eni ʻoku ke lea ʻilongofua, pea ʻoku ʻikai te ke lea ʻi he fakatātā.
30 Nu vide vi, at du ved alle Ting og ikke har nødig, at nogen spørger dig; desaarsag tro vi, at du er udgaaet fra Gud.‟
Ko eni ʻoku mau ʻilo pau ʻoku ke ʻiloʻi ʻae ngaahi meʻa kotoa pē, pea ʻoku ʻikai ʻaonga ke fehuʻi ʻe ha tokotaha kiate koe: ko e meʻa ni ʻoku mau tui ai kuo ke haʻu mei he ʻOtua.”
31 Jesus svarede dem: „Nu tro I!
Pea leaange ʻa Sisu kiate kinautolu, “ʻOku mou tui ni koā?
32 Se, den Time kommer, og den er kommen, da I skulle adspredes hver til sit og lade mig alene; dog, jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig.
Vakai, ʻoku haʻu ʻae ʻaho, ʻio, kuo hoko ni, ʻe fakamovete ai ʻakimoutolu, ʻo taki taha maʻana, pea te mou tuku au tokotaha pe: ka ʻoku ʻikai te u tokotaha pe, he ʻoku ʻiate au ʻae Tamai.
33 Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I Verden have I Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet Verden.‟
Kuo u tala ʻae ngaahi meʻa ni kiate kimoutolu, koeʻuhi ke mou maʻu ʻae fiemālie ʻiate au. Te mou maʻu ʻae mamahi ʻi māmani: ka mou lototoʻa; kuo u ikuʻi ʻa māmani.”
