Johannes 14
1 „Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror paa Gud, og tror paa mig!
“ʻOua naʻa mamahi homou loto: ʻoku mou tui ki he ʻOtua, tui foki kiate au.
2 I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var saa, havde jeg sagt eder det; thi jeg gaar bort for at berede eder Sted.
ʻI he fale ʻo ʻeku Tamai ʻoku ai ʻae ngaahi nofoʻanga ʻoku lahi: ka ne ʻikai, pehē kuo u tala ia kiate kimoutolu. ʻOku ou ʻalu ke teuteu ha potu moʻomoutolu.
3 Og naar jeg er gaaet bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle ogsaa I være.
Pea kapau teu ʻalu, ʻo teuteu ha potu moʻomoutolu, te u toe haʻu, ʻo maʻu ʻakimoutolu kiate au; koeʻuhi ko e potu te u ʻi ai, te mou ʻi ai foki.
4 Og hvor jeg gaar hen, derhen vide I Vejen.‟
Pea ko e potu ʻoku ou ʻalu ki ai ʻoku mou ʻilo, pea ʻoku mou ʻilo mo e hala.”
5 Thomas siger til ham: „Herre! vi vide ikke, hvor du gaar hen; og hvorledes kunne vi vide Vejen?‟
Pea lea ʻa Tōmasi kiate ia, “ʻEiki, ʻoku ʻikai te mau ʻilo pe ʻoku ke ʻalu ki fē; pea ʻe fēfē ʻemau ʻilo ʻae hala?”
6 Jesus siger til ham: „Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der kommer ingen til Faderen uden ved mig.
Pea talaange ʻe Sisu kiate ia, “Ko au ko e hala, mo e moʻoni, pea mo e moʻui: ʻoku ʻikai haʻu ha tangata ʻe taha ki he Tamai, kae ʻiate au.
7 Havde I kendt mig, da havde I ogsaa kendt min Fader; og fra nu af kende I ham og have set ham.‟
Ka ne mou ʻilo au, pehē, kuo mou ʻilo mo ʻeku Tamai foki: pea ngata mei heni ʻoku mou ʻilo ia, pea kuo mou mamata kiate ia.”
8 Filip siger til ham: „Herre! vis os Faderen, og det er os nok.‟
Pea lea ʻa Filipe kiate ia, “ʻEiki, fakahā kiate kimautolu ʻae Tamai pea mau fiemālie ai.”
9 Jesus siger til ham: „Saa lang en Tid har jeg været hos eder, og du kender mig ikke, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvorledes kan du da sige: Vis os Faderen?
Pea pehēange ʻe Sisu kiate ia, “Filipe, he kuo pehē ni hono fuoloa ʻo ʻeku ʻiate kimoutolu, ka ʻoku teʻeki ai te ke ʻilo au? Ko ia kuo ne mamata kiate au, kuo mamata ia ki he Tamai; pea fēfē ai haʻo pehē, ‘Fakahā kiate kimautolu ʻae Tamai?’
10 Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gør sine Gerninger.
ʻOku ʻikai te ke tui ʻoku ou ʻi he Tamai, mo e Tamai ʻiate au? Ko e lea ʻoku ou leaʻaki kiate kimoutolu, ʻoku ʻikai te u lea ʻaki ʻiate au: ka ko e Tamai, ʻoku nofo ʻiate au, ʻoku ne fai ʻae ngaahi ngāue.
11 Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, saa tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!
Tui mai kiate au ʻoku ou ʻi he Tamai, mo e Tamai ʻiate au: pea kapau ʻe ʻikai, pea tui kiate au koeʻuhi ko e ngaahi ngāue.
12 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror paa mig, de Gerninger, som jeg gør, skal ogsaa han gøre, og han skal gøre større Gerninger end disse; thi jeg gaar til Faderen,
Ko e moʻoni, ko e moʻoni, ʻoku ou tala atu kiate kimoutolu, Ko ia ʻoku tui kiate au, ko e ngaahi ngāue ʻoku ou fai ʻe fai ʻe ia foki; pea te ne fai mo ia ʻoku lahi hake; koeʻuhi ko ʻeku ʻalu ki heʻeku Tamai.
13 og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gøre, for at Faderen maa herliggøres ved Sønnen.
Pea ko e meʻa kotoa pē te mou kole ʻi hoku huafa, te u fai ia, koeʻuhi ke fakaongoongolelei ʻae Tamai ʻi he ʻAlo.
14 Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det.
Ko ia kotoa pē te mou kole ʻi hoku huafa, te u fai.
15 Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!
“Kapau ʻoku mou ʻofa kiate au, fai ʻeku ngaahi fekau.
16 Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at være hos eder evindelig, (aiōn g165)
Pea te u kole ki he Tamai, pea te ne foaki kiate kimoutolu ha Fakafiemālie ʻe taha, koeʻuhi ke nofo ia mo kimoutolu ʻo taʻengata; (aiōn g165)
17 den Sandhedens Aand, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos eder og skal være i eder.
ʻIo, ko e Laumālie ʻoe moʻoni; ʻaia ʻoku ʻikai faʻa maʻu ʻe he māmani, he ʻoku ʻikai mamata ia ki ai, pe ʻiloʻi ia: ka te mou ʻilo ia; he te ne nofo mo kimoutolu, pea nofoʻia ʻe ia ʻakimoutolu.
18 Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder.
“ʻE ʻikai te u tuku ke tuēnoa ʻakimoutolu: te u haʻu kiate kimoutolu.
19 Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig; thi jeg lever, og I skulle leve.
ʻOku toe siʻi, pea ʻe ʻikai mamata kiate au ʻa māmani; ka te mou mamata kiate au: koeʻuhi ʻoku ou moʻui, ʻe moʻui ʻakimoutolu foki.
20 Paa den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i eder.
ʻI he ʻaho ko ia te mou ʻilo ʻoku ou ʻi heʻeku Tamai, mo kimoutolu ʻiate au, mo au ʻiate kimoutolu.
21 Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og aabenbare mig for ham.‟
“Ko ia ʻoku ne maʻu ʻeku ngaahi fekau, ʻo fai ki ai, ko ia ia ʻoku ʻofa kiate au: pea ko ia ʻoku ʻofa kiate au, ʻe ʻofa ʻa ʻeku Tamai kiate ia, pea te u ʻofa mo au kiate ia, pea te u fakahā au kiate ia.”
22 Judas (ikke Iskariot) siger til ham: „Herre! hvor kommer det, at du vil aabenbare dig for os og ikke for Verden?‟
Pea lea ʻa Siutasi kiate ia, naʻe ʻikai ko ʻIsikaliote, “ʻEiki, ko e hā te ke fakahā ai koe kiate kimautolu, kae ʻikai ki māmani?”
23 Jesus svarede og sagde til ham: „Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og tage Bolig hos ham.
Pea leaange ʻa Sisu, ʻo pehē kiate ia, “Kapau ʻoku ʻofa ha tangata kiate au, te ne fai ʻeku lea: pea ʻe ʻofa ʻa ʻeku Tamai kiate ia, pea te mā omi kiate ia, ʻo nofomaʻu mo ia.
24 Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I høre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig.
Ko ia ʻoku ʻikai ʻofa kiate au, ʻoku ʻikai te ne maʻu ʻeku ngaahi tala: pea ko e lea ʻoku mou ongoʻi, ʻoku ʻikai ʻaʻaku, ka ʻoku ʻae Tamai kuo ne fekauʻi au.
25 Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder.
“Ko e ngaahi meʻa ni kuo u tala kiate kimoutolu, ʻi heʻeku ʻiate kimoutolu.
26 Men Talsmanden, den Helligaand, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder.
Ka ko e Fakafiemālie ko e Laumālie Māʻoniʻoni, ʻaia ʻe fekau ʻe he Tamai ʻi hoku huafa, te ne akoʻi ʻakimoutolu ʻi he meʻa kotoa pē, mo fakamanatuʻi ʻakimoutolu ʻi he meʻa kotoa pē, ʻaia kuo u leaʻaki kiate kimoutolu.
27 Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!
“ʻOku ou tuku ʻae melino kiate kimoutolu, ko ʻeku melino ʻoku ou foaki kiate kimoutolu: ʻoku ʻikai hangē ko e foaki ʻa māmani, ʻa ʻeku foaki kiate kimoutolu. ʻOua naʻa mamahi homou loto, pea ʻoua naʻa manavahē ʻia.
28 I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg gaar bort og kommer til eder igen. Dersom I elskede mig, da glædede I eder over, at jeg gaar til Faderen; thi Faderen er større end jeg.
Kuo mou ongoʻi ʻeku lea kiate kimoutolu, ‘ʻOku ou ʻalu, pea u [toe ]haʻu kiate kimoutolu.’ Ka ne mou ʻofa kiate au, te mou fiefia, ko e meʻa ʻi heʻeku pehē, ʻOku ou ʻalu ki he Tamai: he ʻoku lahi ʻeku Tamai ʻiate au.
29 Og nu har jeg sagt eder det, før det sker, for at I skulle tro, naar det er sket.
Pea ko eni kuo u fakahā ia kiate kimoutolu, ka ʻoku teʻeki hoko, koeʻuhi ʻoka hoko ia, ke mou tui.
30 Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og han har slet intet i mig;
Ngata mei heni, ʻe ʻikai te u lea lahi kiate kimoutolu: he ʻoku haʻu ʻae ʻeiki ʻoe māmani, ka ʻoku ʻikai ha meʻa ʻiate au.
31 men for at Verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gør saaledes, som Faderen har befalet mig: saa staar nu op, lader os gaa herfra!‟
Ka koeʻuhi ke ʻilo ʻe māmani ʻoku ou ʻofa ki he Tamai; pea mo ʻeku fai ʻo hangē ko e fekau ʻae Tamai kiate au. “Tuʻu hake, ke tau ʻalu ʻi heni.
