Johannes 11
1 Men der laa en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
Sie mukul pangpang Lazarus su muta Bethany, el masak. Bethany pa siti srisrik se ma Mary ac Martha, tamtael lal, muta we.
2 Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg.
(Mary se inge pa tuh ukuiya ono se nu ke nien Leum ac sang aunsifal eela. Lazarus se ma mas inge ma wial.)
3 Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: „Herre! se, den, du elsker, er syg.‟
Tamtael se inge supwala kas nu sin Jesus ac fahk, “Leum, mwet kawuk saok lom el mas.”
4 Men da Jesus hørte dette, sagde han: „Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den.‟
Ke Jesus el lohngak el fahk, “Mas se inge tia ma nu ke misa, a ma in nawela God, oayapa Wen nutin God fah eis wolana kac.”
5 Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
Jesus el lungse Martha ac Mary, su ma wial, ac Lazarus.
6 Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.
Tusruktu ke el lohng lah Lazarus el mas, el mutana yen el muta we ke len luo pac.
7 Derefter siger han saa til Disciplene: „Lader os gaa til Judæa igen!‟
Toko el fahk nu sin mwet tumal lutlut, “Kut folokla nu Judea.”
8 Disciplene sige til ham: „Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?‟
A mwet tumal lutlut elos fahk, “Mwet Luti, in pacl na fototo se somla, mwet in acn we tuh srike in tungal kom. Ya kom nunku kom in folok nu we?”
9 Jesus svarede: „Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
Jesus el topuk, “Ya tia oasr ao singoul luo ke len se? Ke ma inge kutena mwet su fahsr ke len el ac tia tukulkul, mweyen el liye kalem lun faclu.
10 Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.‟
A el fin fahsr ke fong el tukulkul, mweyen wangin kalem yorol.”
11 Dette sagde han, og derefter siger han til dem: „Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaar hen for at vække ham af Søvne.‟
Jesus el fahk ma inge na el sifil fahk, “Lazarus, kawuk lasr, el motulla, tusruktu nga ac som okasulak.”
12 Da sagde Disciplene til ham: „Herre! sover han, da bliver han helbredet.‟
Mwet tumal lutlut elos topuk ac fahk, “Leum, el fin motul, el ac kwela.”
13 Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
Kalmen ma Jesus el fahk uh pa Lazarus el misa, a elos nunku mu el kaskas ke motul in mongla.
14 Derfor sagde da Jesus dem rent ud: „Lazarus er død!
Ke ma inge Jesus el fahkang nu selos ke kas na kalem, “Lazarus el misa,
15 Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gaa til ham!‟
tusruktu ke sripowos nga wokin lah nga wangin yorol, tuh kowos fah lulalfongi. Kut som nu yorol.”
16 Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: „Lader os ogsaa gaa, for at vi kunne dø med ham!‟
Thomas (su pangpang Fak) el fahk nu sin mwet lutlut wial, “Fahsru, kut nukewa welul som, tuh kut in wi pacna Mwet Luti misa!”
17 Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
Ke Jesus el sun acn we, el lohngak lah Lazarus el pukpuki len akosr lac tari.
18 Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
Tia sun mael luo Bethany nu Jerusalem,
19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
ac mwet puspis tuku liki acn Judea in akpwaryal Martha ac Mary ke misa lun mukul se wialtal inge.
20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
Ke Martha el lohngak lah Jesus el tuku, el illa som in osun nu sel, a Mary el mutana in lohm ah.
21 Da sagde Martha til Jesus: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
Martha el fahk nu sel Jesus, “Leum, kom funu oasr inge, mukul se wiuk inge lukun tia misa!
22 Men ogsaa nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.‟
Tusruktu finne inge pacna, nga etu lah God El ac sot nu sum kutena ma kom siyuk sel.”
23 Jesus siger til hende: „Din Broder skal opstaa.‟
Jesus el fahk nu sel, “Ma wiom el ac sifil moulyak.”
24 Martha siger til ham: „Jeg ved, at han skal opstaa i Opstandelsen paa den yderste Dag.‟
Martha el topuk, “Nga etu lah el ac sifil moulyak ke len safla.”
25 Jesus sagde til hende: „Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror paa mig, skal leve, om han end dør.
Jesus el fahk nu sel, “Nga pa akmoulyauk mwet uh liki misa nu ke moul. Kutena mwet su lulalfongi in nga fah moul, el finne misa.
Ac kutena mwet su moul ac lulalfongiyu fah tiana misa. Ya kom lulalfongi ma se inge?” (aiōn g165)
27 Hun siger til ham: „Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden.‟
Martha el topuk, “Aok, Leum! Nga lulalfongi lah kom pa Christ, Wen nutin God, el su God El wulela kac mu ac tuku nu faclu.”
28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: „Mesteren er her og kalder ad dig.‟
Tukun Martha el fahk ma inge, el folokla ac mahma nu sel Mary, tamtael lal, ac fahk, “Mwet Luti el oasr inge, ac el siyuk kom.”
29 Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
Ke Mary el lohng, el tuyak ac sulaklak som in osun nu sel. (
30 Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var paa det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
Jesus el soenna tuku nu yen mwet uh walil we, a el srakna oasr yen se Martha el sonol we ah.)
31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saa, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
Mwet ma muta lohm ah yorol Mary in akpwaryal, ke elos liye lah el tuyak ac sulaklak tufoki som, elos ukwalla mweyen elos nunku mu el ac som in tung ke kulyuk ah.
32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og saa ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.‟
Mary el tuku nu yen Jesus el muta we, na ke el liyalak Jesus, el putati nu ke nial ac fahk, “Leum, kom funu muta inge, mukul se wiuk inge lukun tia misa!”
33 Da nu Jesus saa hende græde og saa Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Aanden og blev heftigt bevæget i sit Indre; og han sagde:
Jesus el liye lah el tung, oayapa mwet ma welul elos wi pac tung, na insial arulana asor ac el liksreni na oela.
34 „Hvor have I lagt ham?‟ De sige til ham: „Herre! kom og se!‟
El siyuk selos, “Kowos piknilya oya?” Elos topuk, “Leum, fahsru liye.”
35 Jesus græd.
Jesus el tung.
36 Da sagde Jøderne: „Se, hvor han elskede ham!‟
Ac mwet uh fahk, “Liye lupan nunak lal kacl!”
37 Men nogle af dem sagde: „Kunde ikke han, som aabnede den blindes Øjne, have gjort, at ogsaa denne ikke var død?‟
A kutu selos fahk, “El tuh sang liyaten nu sin mwet kun sac, na efu ku elan kofla in oru tuh Lazarus elan tia misa?”
38 Da harmes Jesus atter i sit Indre og gaar hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten laa for den.
Jesus el srakna asor yohk, na el som nu ke kulyuk ah, sie luf oan pe eol ah ac eot se itukyang kosrala mutun luf sac.
39 Jesus siger: „Tager Stenen bort!‟ Martha, den dødes Søster, siger til ham: „Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.‟
Jesus el fahk, “Eisla eot sacn!” Martha, su ma wien mas sac, el fahk, “Leum, ac arulana koluk fohlo, mweyen el pukpuki len akosr lac!”
40 Jesus siger til hende: „Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?‟
Jesus el fahk nu sel, “Mea, nga tia fahk nu sum tari lah kom fin lulalfongi kom ac liye wolana lun God?”
41 Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: „Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
Elos eisla eot sac nu saya. Na Jesus el ngetak nu lucng ac fahk, “Papa, nga kulo nu sum tuh kom porongeyu.
42 Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som staar omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.‟
Nga etu lah kom porongeyu pacl nukewa, tusruktu nga fahk ma inge tuh mwet inge in lulalfongi lah kom supweyume.”
43 Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: „Lazarus, kom herud!‟
Tukun el fahk ma inge, el pang ke pusra lulap, “Lazarus, ilme!”
44 Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt. Jesus siger til dem: „Løser ham, og lader ham gaa!‟
Na el ilme. Paol ac nial srakna pihpla ke nuknuk in misa, ac ipin nuknuk se pwelah mutal. Jesus el fahk nu selos, “Tulala nuknuk in misa lal lukel, ac lela elan som.”
45 Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu paa ham;
Mwet puspis sin mwet Jew ma tuku nu yorol Mary elos liye ma Jesus el oru, ac elos lulalfongi kacl.
46 men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.
Tusruktu kutu selos folokla nu yurin mwet Pharisee ac fahkak nu selos ma Jesus el oru.
47 Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Raadet og sagde: „Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
Ke ma inge mwet tol fulat ac mwet Pharisee elos osun yurin Un Mwet Pwapa Fulat ac fahk, “Mea kut ac oru, ke arulana pus mwenmen ma mwet se inge orala?
48 Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville alle tro paa ham, og Romerne ville komme og tage baade vort Land og Folk.‟
Kut fin fuhlela elan oru na lumah inge, mwet nukewa ac lulalfongel lac, ac mwet leum lun acn Rome elos ac sroang nu kac, ac kunausla Tempul lasr oayapa mutunfacl sesr.”
49 Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar, sagde til dem:
Sie selos pangpang Caiaphas, su tuh Mwet Tol Fulat ke yac sac, el fahk, “Efu kowos ku lalfon fuk?
50 „I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gaa til Grunde.‟
Kowos tia akilen lah ac wo nu suwos tuh mwet se na in misa ke mwet uh, liki mutunfacl nufon se in kunausyukla?”
51 Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det Aar, profeterede han, at Jesus skulde dø for Folket;
Pwayeiya uh, Caiaphas el tia fahk ma inge ke nunak na lal, a ke sripen el pa Mwet Tol Fulat ke yac sac el fahk kas in palye kacl Jesus lah el ac misa ke sripen mwet Jew,
52 og ikke for Folket alene, men for at han ogsaa kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
ac tia kaclos mukena, a oayapa in eisani nu sie mwet nukewa lun God su fahsrelik nu yen nukewa uh.
53 Fra den Dag af raadsloge de derfor om at ihjelslaa ham.
Tukun len sac lac, mwet fulat lun mwet Jew elos suk na oreya in unilya Jesus.
54 Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt Jøderne, men gik bort derfra ud paa Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
Ke ma inge Jesus el tia sifil fahsr lemtulauk inmasrlon mwet Jew, a el som nu ke sie acn apkuran nu yen mwesis, nu ke sie siti srisrik pangpang Ephraim, ac el muta we yurin mwet tumal lutlut.
55 Men Jødernes Paaske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken for at rense sig.
Inge apkuran me pacl in Kufwen Alukela, ac mwet puspis fahsryak liki acn selos nu Jerusalem in aknasnasyalosla fal nu ke oakwuk lun Ma Sap meet liki kufwa uh.
56 Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: „Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?‟
Elos sokol Jesus, ac ke elos tukeni in Tempul elos asiyuki sie sin sie, “Mea kowos nunku? El ac tuku nu ke kufwa uh ku tia?”
57 Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om, at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende, for at de kunde gribe ham.
Mwet tol fulat ac mwet Pharisee elos sapkin mu kutena mwet fin etu acn Jesus el oasr we, elan tuku akkalemye tuh elos in sruokilya.
