Johannes 10
1 „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke gaar ind i Faarefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.
Jesus el fahk, “Nga fahk na pwaye nu suwos: mwet se ma tia ut ke mutunoa nu in kalkal lun sheep, a sroak ke kutena acn, el sie mwet pisrapasr sulallal.
2 Men den, som gaar ind igennem Døren, er Faarenes Hyrde.
Mwet se ma ut ke mutunoa, el mwet liyaung sheep,
3 For ham lukker Dørvogteren op, og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud.
ac mwet liyaung mutunoa el ikasla nu sel. Sheep natul uh akilen pusracl ke el pangnolos ke inelos, ac el pwanulosla.
4 Og naar han har ført alle sine egne Faar ud, gaar han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kende hans Røst.
Ke el usalosme nu likin kalkal uh, el fahsr meet ac sheep uh fahsr tokol, mweyen elos etu pusracl.
5 Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst.‟
Elos fah tia fahsr tukun kutena mwet, a elos ac kaingla liki mwet sac, mweyen elos tia etu pusracl.”
6 Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.
Jesus El fahk pupulyuk se inge nu selos, tusruktu elos tiana kalem ke kalmen ma el fahk ah.
7 Jesus sagde da atter til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Faarenes Dør.
Ke ma inge Jesus el sifilpa fahk, “Nga fahk na pwaye nu suwos: Nga pa mutunoa nu ke sheep uh.
8 Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Faarene hørte dem ikke.
Mwet nukewa su tuku meet likiyu elos mwet pisrapasr sulallal, ac sheep uh tiana porongelos.
9 Jeg er Døren; dersom nogen gaar ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gaa ind og gaa ud og finde Føde.
Nga pa mutunoa. Kutena su utyak keik el fah moulla, ac keik el fah ilyak ac illa ac konauk ma nal.
10 Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.
Mwet pisrapasr elos tuku na in pusr, uniya, ac kunausla. Nga tuku tuh mwet uh in ku in eis moul — aok, moul se ma fas ke ma wo nukewa.
11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene.
“Nga mwet shepherd wo, su akola in misa ke sheep uh.
12 Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Faarene ikke høre til, ser Ulven komme og forlader Faarene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,
Sie mwet su orekma in eis moul, su tia mwet shepherd na pwaye ac tia ma natul sifacna pa sheep uh, ke el liye soko wolf tuku, el ac kaingla liki sheep uh. Na wolf uh el ac sruok soko, ac ma ngia kaingelik.
13 fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Faarene.
Mwet orekma sac kaingla mweyen el orekma na ke moul, ac tia nunku ke sheep uh.
14 Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,
Nga mwet shepherd wo. Nga etu ma nutik ac ma nutik eteyu,
15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Faarene.
oana ke Papa El eteyu, ac nga etu Papa. Ac nga engan in sang moul luk ke sheep nutik.
16 Og jeg har andre Faar, som ikke høre til denne Fold; ogsaa dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
Oasr kutu pac sheep nutik su tia muta in kalkal se inge. Nga enenu in usalosme pac. Elos fah lohng pusrek, ac elos nukewa fah u sefannala, yurin mwet shepherd sefanna.
17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.
“Papa El lungse nga, mweyen nga engan in fuhleak moul luk, tuh nga fah ku in sifilpa eis.
18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader.‟
Wangin mwet eisla moul luk likiyu. Nga sifacna fuhlela ke lungse luk. Oasr suwohs luk in fuhleak, ac oasr suwohs luk in sifilpa eis, mweyen pa inge ma Papa tumuk El sapkin nga in oru.”
19 Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.
Sifilpa oasr srisrielik inmasrlon mwet uh ke sripen kas inge.
20 Og mange af dem sagde: „Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?‟
Pus selos fahk, “Oasr demon se yorol! El lofongla! Efu kowos ku porongel?”
21 Andre sagde: „Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Aand kan aabne blindes Øjne?‟
A kutu selos fahk, “Mwet ma oasr demon yoro uh tia ku in kaskas ange! Fuka tuh sie demon in sang liyaten nu sin mwet kun uh?”
22 Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
Ke pacl se inge, Kufwen Kisa ke Tempul orek in acn Jerusalem.
23 og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.
Pacl in mihsrisr, ac Jesus el fahsr ke Sawalsrisr lal Solomon in Tempul,
24 Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: „Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!‟
ke mwet uh fahsreni raunella ac siyuk sel, “Kom ac wikin lah su kom an nwe ngac? Fahk in kalem nu sesr: ya kom pa Christ?”
25 Jesus svarede dem: „Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;
Jesus el topuk, “Nga fahkot tari nu suwos, a kowos tiana lulalfongiyu. Orekma nga oru ke ku lun Papa tumuk pa sifacna fahkak lah su nga.
26 men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Faar.
A kowos ac tia lulalfongi, mweyen kowos tia sheep nutik.
27 Mine Faar høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,
Sheep nutik porongo pusrek. Nga etalos, ac elos fahsr tukuk.
29 Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Haand.
Elos su Papa El ase nu sik elos saok liki ma nukewa, ac wangin mwet ku in tulakunulosla liki karinginyuk lun Papa tumuk.
30 Jeg og Faderen, vi ere eet.‟
Nga ac Papa ma sefanna.”
31 Da toge Jøderne atter Stene op for at stene ham.
Na mwet uh sifilpa tou eot in sang tanglal.
32 Jesus svarede dem: „Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?‟
Jesus el fahk nu selos, “Ma wo puspis nga orala ye motowos su Papa El ase nu sik in oru. Ma ya kac sin ma inge kowos ke tungalyu kac an?”
33 Jøderne svarede ham: „For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud.‟
A elos fahk, “Kut tia lungse tungal kom ke sripen kutena orekma wo, a ke sripen kas enum lom lain God! Mwet se na pa kom, a kom srike in oru mu kom pa God!”
34 Jesus svarede dem: „Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?
Ac Jesus el fahk, “Simla in Ma Sap lowos sifacna lah God El fahk mu, ‘Kowos god uh!’
35 Naar den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),
Kut etu lah ma fahkak in Ma Simusla uh pwayena nwe tok; ac God El pangon mwet ingan god — aok, mwet ma kas lal uh tuh itukyang nu se.
36 sige I da til den, hvem Faderen har helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
Funu keik, Papa El suleyula ac supweyume nu faclu. Na fuka tuh kowos fahk mu nga kaskas enum ke nga fahk mu nga Wen nutin God?
37 Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, saa tror mig ikke!
Nimet lulalfongiyu nga fin tia oru ma Papa tumuk El lungse ngan oru.
38 Men dersom jeg gør dem, saa tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen.‟
Tusruktu nga fin oru, kowos finne tia lulalfongiyu, kowos in lulalfongi orekma luk, tuh kowos fah ku in etu na pwaye lah Papa El oasr in nga, ac nga in Papa.”
39 De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Haand.
Elos sifilpa srike in sruokilya Jesus, tusruktu el worla liki inmasrlolos.
40 Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.
Toko Jesus el sifilpa folokla tupalla Infacl Jordan nu yen John el oru baptais lal we, ac el muta we.
41 Og mange kom til ham, og de sagde: „Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt.‟
Mwet puspis tuku nu yorol ac fahk, “John el tiana orek mwenmen, tusruktu ma nukewa el fahk ke mwet se inge pwayena.”
42 Og mange troede paa ham der.
Ac mwet puspis we lulafongel.
