Job 36
1 Og videre sagde Elihu:
Eriku ne yeeyongera okwogera nti,
2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
“Yongera okuŋŋumiikirizaako katono nkulage, nkyalina bye nnina okwogera ebifa ku Katonda.
3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
Amagezi ge nnina gava wala, era mmanyi nga Omutonzi wange alamula mu bwenkanya.
4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
Eky’amazima ebigambo byange si bikyamu, oyo akakasa by’amanyi y’ayogera naawe.
5 Se, Gud forkaster det stive Sind,
“Laba, Katonda wa buyinza, tanyooma bantu; w’amaanyi, anywerera ku bigendererwa bye.
6 den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han faa deres Ret,
Talamya bakozi ba bibi, era awa ababonyaabonyezebwa ebibasaanira.
7 fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger paa Tronen i Højhed.
Taggya maaso ge ku batuukirivu, abatuuza ku ntebe ey’obwakabaka n’abagulumiza emirembe n’emirembe.
8 Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Baand,
Naye abantu bwe baba basibiddwa enjegere nga banywezeddwa n’emiguwa egy’okulumwa
9 saa viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
n’abategeeza ensobi zaabwe, n’okwonoona kwabwe, nti, beewaggudde,
10 aabner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
aggula amatu gaabwe bawulirize okunenyezebwa n’abalagira beenenye ekibi kyabwe.
11 Hvis de saa hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres Aar.
Bwe bamugondera ne bamuweereza, ennaku zaabwe zonna balizimala mu kwesiima, era n’emyaka gyabwe mu kusanyuka.
12 Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Aanden i Uforstand.
Naye bwe batamugondera, baalizikirizibwa n’ekitala, bafe nga tebalina magezi.
13 Men vanhellige Hjerter forbitres; naar han binder dem, raaber de ikke om Hjælp;
“Ab’emitima egitatya Katonda baba n’obukyayi. Ne bw’abasiba, tebamukaabirira abasumulule.
14 i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv faar Mandsskøgers Lod.
Bafiira mu buvubuka bwabwe era obulamu bwabwe buzikiririra mu basajja abenzi.
15 Den elendige frelser han ved hans Elende og aabner hans Øre ved Trængsel.
Anunula anyigirizibwa mu kubonaabona kwe, n’aggula okutu kwe mu kujoogebwa kwe.
16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
“Akusendasenda okukuggya mu kamwa k’okubonaabona, akuteeke mu kifo ekigazi ekitaliimu kuziyizibwa, omanye emirembe gy’emeeza yo ejjudde emmere ennungi.
17 Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
Naye kaakano weetisse omugugu ogw’okusalirwa omusango abakozi b’ebibi gwe basaanira; okusalirwa omusango n’obwenkanya byakunyweza.
18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
Weegendereze oleme kukkiriza kusendebwasendebwa; obunene bw’enguzi buleme okukukyamya.
19 Kan vel dit Skrig gøre Ende paa Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
Obugagga bwo oba okufuba kwo kwonna binaakuyamba okukuggya mu buyinike?
20 Ej maa du længes efter Natten, som opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
Teweegomba budde bwa kiro olyoke owalule abantu okuva mu bifo byabwe.
21 va'r dig og vend dig ikke til Uret, saa du foretrækker ondt for at lide.
Weegendereze oleme kukola bitali bya butuukirivu, by’osinga okwagala okukira okubonyaabonyezebwa.
22 Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
“Laba Katonda yagulumira mu maanyi ge; ani ayigiriza nga ye?
23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: »Du gjorde Uret!«
Ani eyali amukubidde amakubo, oba okumugamba nti, ‘Ky’okoze si kituufu?’
24 Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
Jjukira ng’oteekwa okugulumizanga emirimu gye, abantu gye bayimba mu nnyimba.
25 Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
Abantu bonna baagiraba, omuntu agirengerera wala.
26 Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal paa hans Aar kan ikke findes.
Laba, Katonda agulumizibwe! Assukiridde okutegeera kwaffe; obungi bw’emyaka gye tebunoonyezeka.
27 Thi Draaber drager han ud af Havet, i hans Taage siver de ned som Regn,
“Kubanga akuŋŋaanya amatondo g’amazzi, agafuuka enkuba etonnya mu bugga;
28 og Skyerne lader den strømme og dryppe paa mange Folk.
ebire bivaamu amazzi gaabyo, enkuba n’ekuba abantu.
29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
Ani ayinza okutegeera engeri gy’asaasaanyamu ebire, okubwatuka okuva ku kituuti kye?
30 Se, han breder sin Taage om sig og skjuler Havets Rødder;
Laba, asaasaanya okumyansa kw’eggulu, era n’abikka obuziba bw’ennyanja.
31 Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
Eyo y’engeri gy’afugamu amawanga, n’agawa emmere mu bungi.
32 han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Maalet;
Emikono gye agijjuza eraddu, n’agiragira ekube ebifo bye yeerondeddemu.
33 hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
Okubwatuka kwayo kulangirira kibuyaga ajja, n’ente ne zirangirira okujja kwayo.”
