Job 37
1 Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
“Kino kikankanya omutima gwange, ne gubuuka okuva mu kifo kyagwo.
2 Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der gaar fra hans Mund!
Wuliriza okubwatuka kw’eddoboozi lye, n’okuwuluguma okuva mu kamwa ke.
3 Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
Asumulula eggulu ne limyansa wansi w’eggulu wonna, n’aliragira ligende ku nkomerero y’ensi.
4 efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke paa Lyn, imedens hans Stemme høres.
Kino oluggwa, okuwuluguma kw’eddoboozi lye kwe kuddako, abwatuka n’eddoboozi lye ery’omwanguka, era eddoboozi lye bwe liwulirwa, tewabaawo kisigala nga bwe kibadde.
5 Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
Eddoboozi lya Katonda libwatuka mu ngeri ey’ekitalo; akola ebintu ebikulu ebisukka okutegeera kwaffe.
6 Thi han siger til Sneen: »Fald ned paa Jorden!« til Byger og Regnskyl: »Bliv stærke!«
Agamba omuzira nti, ‘Ggwa ku nsi,’ ate eri enkuba etonnya nti, ‘Ttonnya nnyo.’
7 For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle maa kende hans Gerning.
Emirimu gya buli muntu giyimirira, buli omu n’alyoka amanya amaanyi ga Katonda.
8 De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
Ensolo ne ziryoka zessogga empuku zaazo, ne zigenda zeekukuma.
9 Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
Omuyaga ne gulyoka guva mu nnyumba yaagwo, n’obunnyogovu ne buva mu mpewo ekuŋŋunta.
10 Ved Guds Aande bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
Omuzira ne guva mu mukka gwa Katonda n’amazzi amangi ne gekwata kitole.
11 Saa fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
Ebire abijjuza amatondo g’amazzi, n’asaasaanya okumyansa kw’eggulu.
12 det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, paa hele den vide Jord,
Byetooloolatooloola nga y’abiragira, ne bituukiriza byonna by’abiragira, ku nsi yonna okubeera abantu.
13 hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
Bwe kuba kubonereza, oba okufukirira ensi oba okulaga okwagala kwe, atonnyesa enkuba.
14 Job du maa lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
“Wuliriza kino Yobu; sooka oyimirire olowooze ku bikolwa bya Katonda eby’ettendo.
15 Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys straale frem fra sin Sky?
Omanyi Katonda engeri gy’alagiramu ebire, n’aleetera eggulu okumyansa?
16 Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
Omanyi engeri ebire gye bituulamu mu bbanga, amakula g’emirimu gy’oyo eyatuukirira mu kumanya?
17 Du, hvis Klæder ophedes, naar Jorden døser ved Søndenvind?
Ggwe alina ebyambalo ebibuguma, ensi bw’eba ng’ekkakkanyizibbwa embuyaga ez’obukiikaddyo,
18 Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
oyinza okumwegattako ne mubamba eggulu, eryaguma ne libeera ng’endabirwamu ensanuuse?
19 Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi faa frem for Mørke.
“Tubuulire kye tunaamugamba; tetusobola kuwoza nsonga zaffe gy’ali olw’ekizikiza kye tulimu.
20 Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
Asaanidde okubuulirwa kye njagala okwogera? Eriyo omuntu yenna ayinza okusaba okumalibwawo?
21 Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
Kaakano tewali n’omu ayinza kutunula mu njuba, olw’engeri gy’eyakamu ku ggulu, ng’empewo emaze okuyita, n’eyelula ebire.
22 fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
Mu bukiikakkono evaayo zaabu; Katonda ajja mu kitiibwa eky’amaanyi.
23 og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig paa Retfærd bøjer han ikke Retten;
Ayinzabyonna tatuukikako era agulumidde mu maanyi, mu bwenkanya bwe era ne butuukirivu bwe, tawaliriza muntu yenna.
24 derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.
Noolwekyo abantu bamutya, takitwala ng’ekikulu olw’abo abeerowooza okuba abagezi mu mitima gyabwe.”
