Job 31
1 Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se paa en Jomfru;
U A hana au i berita me kuu mau maka; A no ke aha la au e nana aku ai i ke kaikamahine?
2 hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
A heaha ka haawina a ke Akua mai luna mai? Heaha hoi ka hooilina a ka Mea mana mai kahi kiekie mai?
3 Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udaadsmændene Modgang?
Aole anei he make no ka poe pono ole? A me ka luku no ka poe hana hewa?
4 Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
Aole anei ia i ike i ko'u mau aoao, A i helu hoi i kuu mau kapuwai a pau?
5 Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig —
Ina ua hele au ma ka wahahee, Ina ua lalelale kuu wawae i ka hoopunipuni;
6 paa Rettens Vægtskaal veje han mig, saa Gud kan kende min Uskyld —
E kaupaonaia au ma ke kaupaona pono, I ike ai ke Akua i kuu oiaio.
7 er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
Ina ua kapae kuu hele ana mai ke ala aku, A ua hele kuu naau mamuli o ko'u mau maka, Ina ua pili ke kina i kuu mau lima;
8 da gid jeg maa saa og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
Alaila e lulu no au, a na hai e ai; A e uhukiia kuu mea ulu.
9 Blev jeg en Daare paa Grund af en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
Ina ua hoowalewaleia ko'u naau e ka wahine, Ina ua hoohalua au ma ka puka o ko'u hoalauna;
10 saa dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
Alaila e kaapalaoa ka'u wahine na hai, A e kulou na mea e maluna ona.
11 Thi sligt var Skændselsdaad, Brøde, der drages for Retten,
No ka mea, he hewa nui no ia, A he lawehala no ia imua o na lunakanawai.
12 ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
No ka mea, he ahi ia e hoopau ana, a i ka make, A e uhuki no ia i ka'u mea loaa a pau.
13 Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, naar de trættede med mig,
Ina ua hoowahawaha au i ka hoopono ana i ka'u kauwakane a me ka'u kauwawahine, Ia lakou i hoopaapaa pu ai me au;
14 hvad skulde jeg da gøre, naar Gud stod op, hvad skulde jeg svare, naar han saa efter?
Heaha ka'u e hana aku ai ke ku mai ke Akua? A ke hookolokolo mai ia, heaha ka'u e olelo aku ai ia ia?
15 Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
Aole anei ka mea nana au i hana iloko o ka opu i hana hoi ia ia? I hana hoi oia ia maua iloko o ka opu hookahi?
16 Har jeg afslaaet ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
Ina ua hoole au i ka makemake o ka poe ilihune, A ua hoonawaliwali i na maka o ka wahinekanemake;
17 var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf —
A ina ua ai au i ka'u wahi ai iki, owau wale no, A i ai ole hoi ka mea makua ole ia mea;
18 nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
(No ka mea, mai kuu wa opio mai, ua ulu pu ia me au me he makuakane la, A mai ka opu mai o ko'u makuwahine ua alakai au ia ia: )
19 Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe —
Ina ua ike au i ka mea e make ana i ke kapa ole, A i ka mea ilihune me ka mea uhi ole;
20 visselig nej, hans Hofter velsigned mig, naar han varmed sig i Uld af mine Lam.
Ina ua hoomaikai ole kona puhaka ia'u, A ua pumahana ole ia i ka hulu o ka'u poe hipa;
21 Har jeg løftet min Baand mod en faderløs, fordi jeg var vis paa Medhold i Retten,
Ina ua kau aku au i kuu lima maluna o ka mea makua ole, I ka manawa a'u i ike ai i kuu kokua ma ka ipuka:
22 saa falde min Skulder fra Nakken, saa rykkes min Arm af Led!
Alaila e haule iho kuu lima mai ka poohiwi aku, A e haki kuu lima mai ka iwi poohiwi aku.
23 Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og naar han rejste sig, magted jeg intet!
No ka mea, he mea weliweli ia'u ka hoopai ana o ke Akua, A no kona kiekie aole loa au i hoomanawanui.
24 Har jeg slaaet min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
Ina ua hoonoho au i ke gula i mea e lana'i kuu manao, Ina olelo aku au i ke gula maikai, Oia kuu mea e palele ai;
25 var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Haand fik sanket saa meget,
Ina ua olioli au no ka nui o kuu waiwai, A no ka mea nui a kuu lima i loaa'i;
26 saa jeg, hvorledes Sollyset straaled, eller den herligt skridende Maane,
Ina ua ike au i ka la i kona lilelile ana, A i ka mahina i kona hele aiai ana;
27 og lod mit Hjerte sig daare i Løn, saa jeg hylded dem med Kys paa min Haand —
A ua hoowalewale malu ia ko'u naau, I honi ai kuu lima i kuu waha;
28 ogsaa det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
He hewa no hoi ia i ka lunakanawai; No ka mea, ua hoole aku au i ke Akua maluna.
29 Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, naar han ramtes af Vanheld —
Ina ua olioli au i ka make ana o ka mea inaina mai ia'u, A ua hauoli au i ka loaa ana o ka hewa ia ia:
30 nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, saa jeg bandende kræved hans Sjæl.
Aole! aole au i ae aku i kuu waha e hana hewa, Ma ke noi aku i ka hooino maluna o kona uhane.
31 Har min Husfælle ej maattet sige: »Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord« —
Ina i olelo ole mai na kanaka o kuu halelewa, Ina e loaa ia makou kona io! aole makou e maona.
32 nej, den fremmede laa ej ude om Natten, jeg aabned min Dør for Vandringsmænd.
Aole i moe mawaho ka malihini, Ua wehe ae no au i ko'u puka no ka mea hele.
33 Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, saa jeg dulgte min Brøde i Brystet
Ina ua uhi au i kuu hala e like me ka ke kanaka, I ka huna ana i kuu hewa iloko o kuu poli;
34 af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, saa jeg blev inden Døre i Stilhed! —
Alaila e hoohilahilaia au imua o ka aha nui, A na ka wahawaha o na ohana e hooweliweli ia'u, A noho malie no au, a hele ole iwaho o ka puka.
35 Ak, var der dog en, der hørte paa mig! Her er mit Bomærke — lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
Ina hoi e hoolohe mai kela ia'u! Eia hoi kuu hoailona, e ekemu mai ka Mea mana ia'u! A e kakau kuu enemi i ka palapala hoopii!
36 Sandelig, tog jeg det paa min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
He oiaio e kau aku au ia mea maluna o ko'u poohiwi, E nakii au ia me he leialii la maluna o'u.
37 svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
E hai aku hoi au ia ia i ka heluna o kuu mau kapuwai; Me he alii la, e hookokoke aku au ia ia.
38 Har min Mark maattet skrige over mig og alle Furerne græde,
Ina e uwe kuu aina no'u, A o na auwaha hoi ona e kanikau mai;
39 har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
Ina ua ai au i kona hua me ke kala ole, A ua hoomake paha i na haku ona;
40 saa gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
E hoouluia ka laau oioi no ka palaoa, A o ka zizania no ka bale. Ua pau ka olelo a Ioba.
